Jeg havde på forhånd vandet godt, både aftenen før og morgenen for afrejse. Især min tomatplante på altanen og mit vildtvoksende citrustræ i stuen var jeg bekymret for, da disse to er de mest væskekrævende 🍋
Heldigt for mig - og planterne, har det ikke været svedende hedebølge og alle planter stod fint, da vi kom hjem - dog tørstige, især citrustræet. Men tomatplanten, den havde det trist. Den så faktisk helt tør og slatten ud, hængende derude på altanen :(
Den var dog mere slatten end tør, så jeg gav den en ordentlig spandfuld vand i går aftes og krydsede fingre. Og tænk sig, her til morgen stod den frisk og rank igen, som havde den ingen væske savnet.
Det er da nærmest magisk!

Nu venter vi bare på, at dens små tomater bliver røde 🍅 nam, nam...
Ingen kommentarer