Mor jubilæum - 10 år med Ida!



I fredags blev Ida 10 år! Min ældste, skønne datter. Hvilket vil sige at jeg har været mor i 10 år - det er vel sådan set et jubilæum. Et Mor-jubilæum.

Og det er vildt nok, en dekade, et årti og så føles det alligvel som lige den anden dag, at jeg sad og klappede ivrigt over, at Ida stavrede af sted på sine små ben ved egen hjælp. Nu har vi sagt farvel til SFO, goddag til klub, egen telefon og et tweenliv, vi forældre ikke nødvendigvis behøver at være en del af. Nu lærer hun igen at gå selv og begå sig på en helt ny måde. Det samme gør jeg og jeg er slet ikke lige så sikker på mig selv, som jeg var dengang det var en baby, der bogstavelig talt skulle lære at gå. I min verden er det 100 gange nemmere at have blebørn - også 2 på en gang, som vi havde.

Men det er (heldigvis) også en sjov opgave, det her med at være forældre til større børn. Jeg er jo trods alt også selv blevet 10 år ældre og så ved som bekendt efterhånden et og andet. Men ligesom man skulle finde ud af hvem det var, man havde fået med hjem fra fødslen, er det som om, at vi nu også skal til at lære et nyt barn at kende. En ny Ida, der dels består af en hel masse af den Ida vi kender og dels af en Ida, der er ved at blive et helt og selvstændigt menneske. Det er en priviligeret opgave at være førstehåndsvidne til den udvikling.



Med til både fødselsdags- og jubilæumsfejring hører selvfølgelig kage! Noget jeg både kan hygge mig med og frygte lidt. Ida finder altid et billede af flotte kager, hun ønsker sig vi serverer til hendes fødselsdag og jeg kan som regel ikke rigtig overskue projektet og får den næsten altid tørret af med "den sædvanlige" lagkage. Det var også den jeg lavede, da jeg gik og forberedte mig til Idas første fødselsdag (hvor jeg i øvrigt også lige havde fundet ud af, at Eva var på vej, så husker, at jeg var en smule rundforvirret i de dage).

I år synes jeg dog at jeg måtte mønstre lidt mere overskud på kagebagningsfronten og sagde derfor ja til at kaste mig ud i en af de flotte fra bage-Dittes "Tid til kage"-bog. Jeg måtte dog lægge veto mod den med moussebomber og macarones som pynt. Nok ville jeg udfordres, men helst også kunne sejre.



Og selvfølgelig kunne jeg bage en kage, der blev god, når blot jeg gav mig tid og fulgte opskriften uden at forsøge mig med smutveje. Der hvor jeg som regel kommer til kort er, når det gælder pynten. Men også her fulgte jeg et par fif fra bogen - og igen, gav mig tid til det.



Resultatet er nok ikke bagedystværdigt, men trods alt ret flot. Hvis jeg selv skal sige det! 10 års fødselsdage skulle der til og så fandt jeg ud af, hvad en ganache er for noget :)

Ingen kommentarer