Nye tider og nye børster

SPONSORERET af HH Simonsen



Pigerne har for nylig takket ja til at lægge hår og hovedbund til et par nye hårbørster fra HH Simonsen, der i juni måned lancerer en ny serie af børster.

Børn og hårredning er som bekendt ikke altid den bedste kombi. Specielt Eva, er generelt ikke den store fan af konceptet og jeg er ofte ud i en form for tvang, for at få hende til at gøre det. Med Ida begynder det at være det lig modsatte. Hun har for en måneds tid siden fået klippet håret op i en page og med kort pandehår og det skal gerne sidde snorlige og hellere reddes en gang for meget end en gang for lidt :) Så er det man mærker, at man har fået en tween-pige i huset. Ohh gys, hvor gik tiden pludselig hurtigt! Er ikke helt sikker på jeg er helt fan af de nye tider dette bringer med sig allerede.



I en kombination af, at Eva elsker at få nye ting og at børsten hun har fået vitterligt er en lækker børste, er Eva nu helt glad for at rede sit hår og har gjort det ganske frivilligt lige fra vi modtog pakken. Den børste hun har fået er en Wonder midi brush. Den fås også i stor/normal version. Og egentlig har jeg altid tænkt, at pigerne ligeså godt kunne have en børste i voksenstørrelse, hvilket de også har haft, nu da de begge har ret meget hår. Men nu hvor de har fået en mindre børste, kan jeg godt se, at det nok har været en fejl med en stor børste. Den lille børste er selvsagt meget nemmere for dem at håndtere og det er som om den bare passer bedre til dem.



Wonder brush'en har et buet børstehoved og enormt fleksible pigge, der overhovedet ikke river i håret. Vi har også HH Simonsens Wet brush børster, der er kendt for det samme og denne nye børste, synes jeg virker endnu bedre ift. ikke at rive i håret. Da jeg spurgte Eva om hun kunne lide sin nye børste sagde hun ja og spurgt til hvorfor, svarede hun, at det er fordi den er rarere og "det er som om man kun skal redde håret én gang hvert sted".



Idas børste er en Gloss midi brush (den sorte på billedet) og den har alle Wonder brush'en gode kvaliteter + ægte vildsvinehår, hvilket man også kender fra meget dyre hårbørster som fx Mason Pearson. Vildsvinehårene hjælper med at fordele håret naturlige olier fra hovedbunden og ud i hele håret. Apropos det med tween-alderen er lige netop denne feature en fordel ved Idas børste.




Jeg satser på at børstens nyhedsværdi holder så længe, at Eva selv bliver fan af, hvor pænt hendes hår ser ud, når det er blevet redt og at Ida ikke slider hverken spejle eller tålmodigheder op af alle de ekstra gange håret liiige skal tjekkes. Under alle omstændigheder vil jeg godt erklære mig som fan af de nye børster - og med tiden bliver jeg det vel også af de nye tween-tider vi har i vente herhjemme...



De nye hårbørster kommer til salg i frisørsaloner fra juni måned.

Ingen kommentarer