Pigernes værelse - malet væg & ny orden



Fra tid til anden trænger pigernes værelse til en gevaldig overhaling. Dels fordi rod, på rod, på rod hober sig op og til sidst ikke rigtig kan ryddes op. Dels fordi de hele tiden bliver større og ændre legemønstre og behov. Og pludselig er den indretning, der før var så god pludselig blevet upraktisk og "rodende".



I starten af sidste år, tog jeg derfor en af de helt store ture inde på pigeværelelset, hvor flere af de store møbler blev kaseret, en væg blev malet og en masse legetøj blev sorteret væk. Det de bruger mest er LEGO, så i bedste Kondo-stil er dette blevet stillet synligt frem på en trådhylde, hvor det er nemt at gå til og (ikke mindst) nemt at rydde op igen.


Det kan selvfølgelig stadig rode noget så gevaldigt derinde, men når der bliver ryddet op, så er det (stadig) et noget så hyggeligt værelse.

Siden denne fornyelse er der sket det, at Ida er flyttet ud af værelset og har fået bygget sit helt eget nye tween-værelse. Det er ikke noget der gavner oprydningsfrekvensen på det der nu kun er Evas værelse, da det oftest (altid) har været Ida, der stod for det - men nøj hvor har det gjort godt for Ida og det er blevet så godt for hele vores lejlighed faktisk. Det kommer der selvklart et indlæg om helt for sig selv.

Ingen kommentarer