Fællesskab og fælleshave



Det er nu 2 år siden, at vi brugte foråret på at grave ud til fælleshave i den andelsforening, hvor vi bor. Hele foråret og sommeren 2017 stod den på opgravning, nedgravning, beplantning og vanding af mange meters bøgehæk samt fliselægning til 2 terraser. Det var sjovt og det var hårdt. Heldigvis i den rækkefølge og heldigvis mest sjovt. Især, da vi endelig kunne se, hvordan det tog form. Og fordi vi var flere om det, føltes det heller ikke helt så uoverskueligt, da det hele nærmest bare var et stort vildnis af jord, huller og opgravede brosten. Fællesskab kan altså noget.



Sidste år var derved vores første sæson med have og året, hvor det "kun" handlede om at gøre haven flot og brugbar. Vi anlagde bede og plantede stauder for en mindre formue og tog nogle ret vilde ture til planteskolerne i området. Jeg indkøbte havemøbler og havespil til fælles brug og der blev flere gange nydt fredags-gin på terrassen mellem naboerne i løbet af sommeren og ligesom flere brugte haven til egne arrangementer. Fuldstændig som jeg havde drømt om, det skulle være. Mere af det tak!

Skulle I have glemt det, så var sommeren 2018 også hedebølgens sommer og ligesom alle andre haver, led vores noget så gevaldigt i varmen og vores stakkels bøgehæk, der stod der og visnede midt i sin allerførste vækstsæson. Av, av. Og de nye stauder... Vi gjorde hvad vi kunne. Gav hækken gødning, så der lugtede utrolig landligt i en lille uges tid. Vandede så længe det stadig var forsvarligt og har ellers gået og krydset fingre.



I disse dage pibler det heldigvis frem med lysegrønne blade nede på vores hæk og det ser ud til at alle buske, på nær vist et par stykker, har overlevet tørken 2018. Det samme ser mange af stauderne ud til at have gjort. Det er så vildt at se nu, hvordan der dag for dag, ja nærmest time for time, er blevet endnu mere grønt og frodigt dernede.



Næste weekend flytter loungemøblerne ud igen, når sæsonen for alvor skydes igang med foreningens arbejdsdag. Her i det gode vejr er vi dog allerede begyndt at bruge haven igen, hvilket jeg også kan se flere af vores naboer er.



Det er ligesom vi alle sammen pibler ud af vores vinerhi og begynder at se mere til hinanden igen. Jeg er så vild med det og jeg er vild med det smukke forårsvejr vi har os lige nu. Og lige nu, i denne uge er vores kirsebærtræer sprunget ud. De er altid lige et par uger senere på den end de berømte af slagsen på Bispebjerg, men så meget desto bedre kan vi forlænge nydelsen lidt.




Ingen kommentarer