Snefnug i april

INDEHOLDER REKLAME / GARN MODTAGET SOM GAVE


Tænk sig, at det sneede her i april. Det i sig selv er måske ikke helt så underligt. Men lidt mærkværdigt at vi nogle dage før, nærmest kunne gå uden overtøj og så pludselig skulle finde hue og vanter frem igen.

I påsken da jeg gik i 2.g, var jeg med en veninde i London og boede hos hendes tante, der oprindeligt kom fra Sønderjylland. Hun fortalte et tysk ordspil, der meget dækkende beskriver vejrets svingende humør her i denne måned; im april, im april macht das wetter was es will. Og der går stadig ikke en aprilmåned, hvor jeg ikke har denne sætning syngende inde i hovedet flere gange.



Meget apropos strikker jeg mig denne april en rigtig fin Snefnug-bluse - der forhåbentlig bliver færdig lige om lidt og kan blive brugt, når der på ingen måde er flere snefnug på vej oppefra.

Jeg strikker den op i Drops merino ekstra fine fra Rito.dk i farven Stålblå - hvilket er en lille smule misvisende, da den er mere lyslilla i mine øjne, men med et koldt blåligt skær. Meget fin. Glæder mig til at sætte den sammen med en helt lyseblå nederdel eller et par karryfarvede bukser.



Merino'en er en blød uld, men helt uden "tjams", hvilket kan være rart som en afveksling fra alt det mohair- og alpakka-strikkede jeg ellers har i garn-garderoben ;) Det er også rigtig godt at bruge til børn og andre, der kan have det lidt svært med at vende sig til det mere langhårede strik.

Notre Dame...



Tænk..., for bare nogle uger siden stod tøserne og jeg og betragtede denne smukke, historiske, gamle bygning. Og Notre Dame stod, som altid, klar til at blive beundret af alle de mange fremmødte.
Som den har gjort for mig de gange jeg har været forbi den og for alle andre de sidste mange hundrede år.

Nu står den i flammer. 



Det er bare en bygning, men man kommer alligevel til at tænke over, hvordan noget man tror er uforanderligt, pludseligt kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.





Jeg ville egentlig have skrevet videre på mit indlæg om vores tøsetur til Paris med lidt tips til sådan en storby-weekendtur med børn. Men for nu, må det indlæg vente lidt til fordel for lidt dvælen ved den historiske brand der i skrivende stund, stadig er igang.

Måske de når at redde Notre Dame? Måske vi er heldige, at vi nåede at se den?

Pigernes værelse - malet væg & ny orden



Fra tid til anden trænger pigernes værelse til en gevaldig overhaling. Dels fordi rod, på rod, på rod hober sig op og til sidst ikke rigtig kan ryddes op. Dels fordi de hele tiden bliver større og ændre legemønstre og behov. Og pludselig er den indretning, der før var så god pludselig blevet upraktisk og "rodende".



I starten af sidste år, tog jeg derfor en af de helt store ture inde på pigeværelelset, hvor flere af de store møbler blev kaseret, en væg blev malet og en masse legetøj blev sorteret væk. Det de bruger mest er LEGO, så i bedste Kondo-stil er dette blevet stillet synligt frem på en trådhylde, hvor det er nemt at gå til og (ikke mindst) nemt at rydde op igen.


Det kan selvfølgelig stadig rode noget så gevaldigt derinde, men når der bliver ryddet op, så er det (stadig) et noget så hyggeligt værelse.

Siden denne fornyelse er der sket det, at Ida er flyttet ud af værelset og har fået bygget sit helt eget nye tween-værelse. Det er ikke noget der gavner oprydningsfrekvensen på det der nu kun er Evas værelse, da det oftest (altid) har været Ida, der stod for det - men nøj hvor har det gjort godt for Ida og det er blevet så godt for hele vores lejlighed faktisk. Det kommer der selvklart et indlæg om helt for sig selv.

Så karse-DIY + værtindegaveide



Det er den tid på året, hvor du skal på jagt efter karsefrø og pladevat og se at komme igang med at så noget karse, hvis det skal være klar til din æggemad til påske.

Jeg måtte et par gange gå forgæves efter karsefrø i mit lokale supermarked, så noget siger mig, at jeg ikke er den eneste, der kaster sig over den grønne spirring i disse dage. Alligevel har flere af mine kollegaer nævnt for mig, at de nærmest aldrig har sået karse selv - og hvordan gør man det egentlig lige smartest?



Ikke fordi det er raketvidenskab. Vi har at gøre med vat, vand og frø, men der er alligevel bedre måder end andre at gøre det på - og det handler om rækkefølgen. Kommer du frøene på den helt tørre vat, er de nemmere at fordele jævnt, men så snart du så vander, triller de sammen og ligger sig i klumper, der er ret svære at fordele jævnt ud igen.



Derfor, start med at fugte dit vat. Ikke sådan helt tungt gennemvædet, men fugtet. Strø derefter frøene rundt på karsen og pres dem eventuelt let ned, til de klistrer sig fast.







Laver du karsen i mange små beholdere - som fx disse kaninpapkrus jeg har købt fra mit arbejde, kan du med fordel bruge dem som en del af borddækningen til påskefrokosten. Eller du kan tage en enkelt eller to med som en alternativ værtindegave.


Altandrømme 2019

Ahh, sådan en weekend her med sådan et vejr her, altså!
Når det hele spirer og grønnes omkring os - det er ren energi på overskudskontoen.


Og ligesom at nullermændene og de beskidte ruder pludselig står meget tydeligt frem i solens skarpe lys, så fremstår vores altaner også lidt ekstra halvtriste i disse dage, og det kribler altså lidt for at komme igang med at fikse dem op og gøre dem forårsklar.

Det går bedre og bedre med at holde vores altaner, for hvert år. Vi har 2 og de er ret små, hvilket godt kan være lidt frustrerende, men vi forsøger at udnytte dem bedst muligt. Jeg vil gerne have dem hyggelige og pæne. For Jespers vedkommende er der kun ét krav og det er, at han skal kunne ligge derude og tage en sol-lur uden at flytte på noget først :) Jeg har besluttet mig for, at der godt må ske en opgradering af inventaret på altanerne i år - i hvert fald på pyntefronten. De altankasser vi har kører vist efterhånden på 9. år og er ved at være noget triste at se på og efter vi har fået lavet så fin en have nedenfor lejlighed, synes jeg næsten vi skylder, at gøre vores altaner ekstra pæne at kigge op på.




Over årene er jeg blevet mere sikker på, hvad jeg har på hver altan af planter og krydderurter og hvad vi rent faktisk får brugt henholdsvis den ene og den anden altan til. Jeg har derfor kigget rundt på Altanbutikken.dk og er blevet ret vild med deres altankasser i kobber til den ene side og vist nok et par sorte til den anden - og så et par enkeltpotter i mellem. Og en lille hængehylde. Måske til en lanterne? Og en ny solstol...? Hvis jeg tør skal jeg helt sikkert forbi deres fysiske butik - men nok helst en dag, hvor jeg har bilen med :) Og muligvis kombineret med en lille tur på planteskole her inden påske.

Om strikkeprojekter & garnet i ventekurvene

INDEHOLDER REKLAME / GARN MODTAGET SOM GAVE



Det kribler i fingrene for at komme igang med endnu en ny strikket sag. Det sker en gang imellem. For strik tager nu en gang lidt tid. Det er noget af det skønne ved at strikke slow-fashion. Men til tider også lidt frustrerende.

Da jeg sådan for alvor tog strik op, satte jeg mig derfor også for, at jeg ville blive hurtigere til at strikke. Ikke noget med at være halve og hele år om at færdiggøre noget til mig selv (og så smide den i en forkert vask lige bagefter...!). Det bliver man træt af og man når at blive ret træt af sit strikketøj (synes jeg). Det hurtigste jeg endnu har strikket en trøje til mig selv, er på lidt under 3 uger. Ellers er jeg som regel 3-4 uger om hver striksag. Medmindre jeg springer over og går igang med noget andet.

Det plejer kun at ske, hvis jeg bliver spurgt om at lave en teststrik af noget. Det kommer altid forrest i køen. Men ellers er jeg som regel rimelig stringent med at strikke én sag færdig ad gangen.

Nu er der så bare sket det, at jeg ad flere omgange er hoppet fra flere projekter og har startet nye op. Og det er altså lidt af en glidebane. For nu har jeg lyst til at gøre det igen...

Men i virkeligheden, har jeg også rigtig meget lyst til at få nogle af mine igangværende projekter gjort færdige, så jeg kan bruge dem. Det er trods alt den største motivation. Så det gør jeg! Det lover jeg mig selv.



Så må den fine #wrapmeupcardigan, som PlumMum netop har udgivet, altså liiige vente et par uger mere. Men nøj, hvor ser den fin ud! Jeg overvejer stadig farven, men hælder mod en mustard. Trods den farves store indtog, har jeg endnu undgået at strikke noget i den farve og det må der vist til at blive rodet bod på.



Der går noget garn til, når nu man som jeg strikker hele tiden og hele tiden har nye projekter i "vente-kurven(e)" - og ja, det kan hurtigt blive en lidt dyr hobby. Omvendt kan man sige, at stort set alt, hvad jeg får strikket bliver brugt - og brugt meget. Jeg køber stort set ingen tykkere bluser og har ikke købt en eneste strikting i flere år nu. Så på den måde er der også lidt udgifter sparet. Desuden er jeg ret glad for at bruge garn fra Drops, der er forholdsvis billigt garn af høj kvalitet.



Når min gule ribstrikkede Sekvenssweater og fluffy pink Hvirvelvindsweater er færdige, er det min plan at lave Snefnug-blusen i merino extra fine fra Drops. Det bliver i den fine lyslilla farve der er på billedet her og det er fra Rito.dk, der har foræret mig det i gave (i farven 14 stålblå). De har et stort udvalg af garn fra Drops, så der er rig mulighed for at kaste sig ud i strikkeprojekter, der ikke behøver at koste en formue - og hurtig levering, så du ikke behøver vente længe på at komme igang :)

Fed feriestrik


Det er altid lidt af et dilemma at skulle pakke strikketøj, der skal med på tur. Da jeg i sidste uge skulle pakke til vores Parisertur, havde jeg gang i flere projekter, på nærmest hver sit stadie. Et projekt udelukkede sig selv, fordi jeg lige om lidt skal skifte til pind 4 og pt. har jeg ingen ledige pinde i størrelse 4. Og det er skidt for min færdiggørelsesmoral, hvis jeg går ud og køber en til.

Tøsetur til Paris ♥


I morgen står den på længe ventet og utrolig meget set frem til-tøsetur til Paris. Simpelthen bare mine 2 tøsepiger og jeg i byernes by fra torsdag til søndag ♥ Alt imens får Jesper lov til at holde skansen herhjemme - og nårh ja, nyde roen...

De sidste par uger har vi læst i LonelyPlanets børneguidebog til Paris til godnathistorier og den er virkelig en anbefaling værd. Jeg kendte den ikke før, men stødte på den, da jeg planlagde turen her. Ida (der er 9 år) læser også i den selv. Eva forsøger også at læse den selv, men får klart mere ud af, at få den læst op. Selvom det er en børneguidebog, synes jeg selv den er ret informativ og jeg føler os meget godt klædt på til at indtage Paris i børnehøjde.

Jeg har så længe gerne ville give tøserne sådan en tur og jeg er så glad for, at det nu er lykkedes og vi skal af sted. Og stolt, faktisk.

Bio & briller

Lørdag morgen stod vi op uden planer og da Eva midt i havregrøden kom i tanke om det gavekort til biografen hun havde fra sin fødselsdag, lagde vi hurtigt en plan. Pigerne skulle i biffen - uden voksne!

Det har vi talt om siden jul, uden at have fået gjort noget ved det. Men nu havde Eva et gavekort til 2 billetter + popcorn og sodavand og inviterede gerne sin meget villige søster 




Så ved middagstid tog pigerne og jeg bussen ind til Palads,
hvor jeg hjalp dem med at få vekslet gavekortene til billetter, popcorn og Fanta og så var min rolle sådan set udspillet. Oh skræk!

Fra Sødahl til Liberty - #konmari i mine stofrester



Foranlediget af en mindre ombygning herhjemme og den dertil oplagte oprydningsfase i kølvandet på dette, er der sluppet en mindre Marie Kondo løs i lejligheden. Og hun er så afgjort velkommen. Hun bevæger sig ikke altid så hurtigt fra den ene type oprydning til den næste, men jeg kan mærke, at hun har fat i noget.

Om garn og nuancer



Garnet flyder stadig hastigt over pindene - også selvom ordene nærmest ikke har flydt her på bloggen... Hvilket er en skam, synes jeg selv. Men altså, man kan ikke altid alting, hvorend man gerne ville. Jeg har, først ubevidst og siden helt bevidst, forsøgt at blive lidt mere analog og meget mindre "i en skærm". Det har virket fortræffeligt og både bloggen, men også tildels min instagram-konto er blevet (velfortjent?) forsømt. Der har også været lidt andre ting, der har forårsaget lidt knuder på linjen, men alt dette må blive uddybet i flere fremtidige indlæg.

For lige nu er jeg tjekket ind for lige at være lidt garn-nørd-begejstret!

Jeg er pt. i gang med at strikke en Sekvens Sweater fra PetiteKnit, bare kun i ganske gul og helt uden sekvenserne. Jeg har haft lidt sådan en gul, fluffy sag i tankerne, siden jeg så en kollega i en gul trøje sidste forår, fra et mærke jeg ikke helt kan huske. Med Sekvens sweateren fandt jeg lige det mønster, der passede til trøjen, men jeg har ikke helt kunne finde, det helt rigtige gule garn. Enten er det for varmt, for lime, for blegt eller for "ægget".



Efter at have givet lidt op, købte jeg en af de blege gule (Filcolana Arwetta 196) og satte sammen med en af de limegule (Filcolana Tilia 570255). Jeg bestilte dem online og da jeg fik dem hjem, var jeg noget skeptisk, for syntes på ingen måde, det var 2 harmonerende gule farver. Til min overraskelse og store begejstring giver disse 2 garner tilsammen, den helt, helt rigtige gule farve og gjorde alt skepsis til skamme. Altså, den rigtige i forhold til den farve jeg havde oppe i hovedet.



Det er ret fantastisk, hvordan man med garn kan lege og trylle med farverne. Jeg er flere gange blevet positivt overrasket over det resultat og den farvedybde og samspil, 2 garner kan give. Det skete fx også med min grønne Mors hverdagscardigan. Jeg har dog også prøvet det modsatte, hvor kombinationen var helt forkert og det projekt ligger stadig i garnkurven og er halvt pillet op. Det er nemlig det, der er med strik. På godt og ondt, ved man først helt, om det duer, når man har fået det strikket op - og det tager jo trods alt lige lidt tid.