Sensommer-strik / teststrik




Der er endnu en gang en testsrik-opskrift af Camilla / A Nordic Knitting Tale, på mine pinde. En dansenederdel i det fineste, bløde merino fra Knitting for Olive. En rigtig lækker sensommerstrik. Nederdelen strikker jeg til Eva i størrelse 6-8 år og hun har derfor fået lov at vælge farven selv. Og der var absolut ingen tvivl. Lilla! En farve jeg stadig oplever en smule ambivalens ved. Men når nu garnet er så lækkert og barnet er så begejstret, så er den nu egentlig også meget fint, den lilla farve. 



Og så er det en fryd at strikke i garn, der er så elegant rullet op, som nøglerne fra Knitting for Olive er det.

Sidste år strikkede jeg den smukke plisserede kjole i samme garn og den kjole er nok det strikkeprojekt jeg til dato er mest stolt over og tilfreds med. Den plisserede kjole er også et design af A Nordic Knitting Tale og trods de mange arbejdstimer den kræver er den hver og en af dem værd, synes jeg (det er også den kjole Eva har på i billedet på min header pt.).



Nu gælder det opskriften til Ebbas danseskørt, som jeg forudsiger også kommer til at kræve en del tålmodige strikketimer. For selvom jeg er kommet godt fra start, så ender opskriften ud i at have 632 masker pr. omgang på pind 3 i hele 11 cm! Men min erfaring siger mig, at det nok skal betale sig ind med et godt sus i skørtet og et styk glad pigebarn :)

Pluk-selv bed



Hvad gør man, når man godt ved, at man aldrig nogensinde får nulret sig sammen til at komme forbi den der pluk-selv mark et sted ude på Amager (primært fordi første hindring er, at man aldrig får taget sig sammen til at få Googlet lige præcis hvor på Amager den mark ligger henne)? Og man stadig synes det er ret hyggeligt og ikke mindst pænt at have sådan en tilfældigt plukket buket af markblomster stående en gang imellem?



Jo, man bruger et par år på at vedtaget anlæggelsen af en have i sin andelsforening og kæmper sig gennem en omgang bureaukrati med kommunen. Bruger derefter et forår på opgravning af brosten og grimme gamle buske, randegravning, plantning af ny hæk og terrasselægning. Venter herefter et år og bruger så endnu et forår (sammen med dejlige naboer, heldigvis) på at indkøbe og opsætte havemøbler, stauder og bede. Og , sørger man for at så en masse sommerblomsterfrø i ét af disse anlagte bede.

Vande...
Vente...
Vande...
Vente...



Og tadaa! vi har vores helt egen mini pluk-selv mark lige neden for vores lejlighed.



Nu er alle farverne ved at være tilbage efter at være svedet lysebrunt i sommerens ugelange hedebølge. Men mon ikke også det samme var tilfældet ude på den der mark på Amager, som jeg stadig ikke ved præcis, hvor er?



Winter is coming - huestrik til hele familien


Eller... I teorien kunne jeg godt lide tanken om, at strikke en hue til hver i familien. Men det er i realiteten blevet til én hue til Jesper (den grå) og (indtil videre) 3 huer til mig selv. Som jeg har sagt til tøserne de gerne må låne af. For jeg kan jo kun have én hue på ad gangen. Trods alt.

Der er bare så mange fine farvemuligheder og efterhånden også en god håndfuld rigtig gode hueopskrifter, at jeg har svært ved at udvælge, at nogle af dem ikke skal komme mig selv lidt til gode...:)


Og de kan sådan nogenlunde godt passe voksenstørrelsen - som Eva prøvede her på en lidt blæsende strandtur ved Juelsminde, hvor den gule hue netop var blevet færdig.


____
De 2 øverste i bunken på billedet øverst oppe er Hipsterhuen og de 2 nederste er Stockholmshuen. Jeg har også lige købt opskrift til Oslohuen, som jeg skal prøve at strikke for første gang. Den kommer også i en juniorstørrelse, så hvis jeg nu strikker en, jeg ikke selv kan passe, får jeg måske sådan for alvor foræret den til en af tøserne, he he. I hvert fald er der indkøbt marineblåt garn til en en Oslohue i junior til Ida og udvalgt et strygemærke hun skal have på, når den er færdig.

Alle 3 hueopskrifter er fra Petiteknit, så jeg har rimelig god tiltro til, at også den endnu uafprøvede opskrift også vil være en vellykket en af slagsen. Hun har også lavet flere strygemærker til f.eks huerne og jeg har sammen med seneste opskrift også bestilt et med teksten "Winter is coming KNIT FASTER". Det er god strikkehumor! Jeg overvejede også at købe et med teksten "my sweet mother made this" til Idas hue, men nu havde hun allerede fundet et andet til netop samme formål.



Det var først sidste efterår/vinter jeg begyndte at kaste mig over huestrik, men blev aldrig sådan 100% tilfreds med nogle af dem jeg fik lavet. Derfor har jeg heller ikke helt holdt så meget af at strikke huer som jeg gør nu. Det er ret tilfredsstillende, når man sidder med et par nederdele på pind 3, der tager 100 år at færdiggøre, at man så lige kan springe lidt til og fra på en hue eller 2 og få noget færdiggjort. Og selvom jeg også kommer til at købe garn ind til det, så er huestrik en ret god måde at få brugt garnrester på.

Så i år må der, alt andet lige, blive nogle huer i bunken, der ender som top-favoritter. Og hvem ved, måske ender jeg med at få lavet så mange, at jeg rent faktisk begynder at forære nogle væk? Beware of bløde pakker under juletræet i år, ha ha...