Lavendler mod møl - DIY på hjemmelavet mølpose


Om det egentlig virker, ved jeg ikke med 100% sikkerhed, men jeg har altid haft en grundopfattelse af, at små stofposer med lavendler, holder møl (eller bøl, som Eva kalder det) væk i tøjskabet. Tror det er noget jeg hørte om i børnehaven en gang og det har hængt ved.

Heldigvis har vi ikke været særligt ramt af møl (7-9-13), men det skulle da være pokkers, når nu jeg er ved at fylde en kommode med hjemmestrik, at der så kom møl og flyttede ind sammen med det. Så nu har jeg ihvertfald taget nogle (forhåbentlig) forebyggende skridt imod, at dette skulle ske.



Eva, der åbenbart har hørt samme historier i børnehaven som jeg, var helt med på idéen om at lave lavendelposer. Vi lavede en enkelt pose sidste år (dengang hun lige havde hørt om det i børnehaven) og da måtte vi lade de afklippede lavendler ligge til tørre i nogle dage, før vi kunne bruge dem. Det var sjovt nok ikke nødvendigt denne gang. Oven på denne sommer er vores lavendelbed i gården fuldstændig udtørret. Lige klar til brug :)




Jeg valgte en meget simpel model til poserne, så Eva nemt kunne være med og få lavet sin egen færdig samme aften som vi gik i gang. Det gik så godt, at hun faktisk nåede at få lavet 3 stykker helt selv!

Her følger en DIY på poserne:









_______________

Og igen, så skal jeg ikke kunne stå inde for, om disse lavendelposer rent faktisk holder møl væk fra dine klæder, men om ikke andet så kan jeg love, at de giver en rar duft i skuffen. Særligt tiltrængt i denne kommodes tilfælde, da den stadig afgiver den der helt særlige nyt-IKEA-møbel-duft :)


Ingen kommentarer