Lavendler mod møl - DIY på hjemmelavet mølpose


Om det egentlig virker, ved jeg ikke med 100% sikkerhed, men jeg har altid haft en grundopfattelse af, at små stofposer med lavendler, holder møl (eller bøl, som Eva kalder det) væk i tøjskabet. Tror det er noget jeg hørte om i børnehaven en gang og det har hængt ved.

Heldigvis har vi ikke været særligt ramt af møl (7-9-13), men det skulle da være pokkers, når nu jeg er ved at fylde en kommode med hjemmestrik, at der så kom møl og flyttede ind sammen med det. Så nu har jeg ihvertfald taget nogle (forhåbentlig) forebyggende skridt imod, at dette skulle ske.



Eva, der åbenbart har hørt samme historier i børnehaven som jeg, var helt med på idéen om at lave lavendelposer. Vi lavede en enkelt pose sidste år (dengang hun lige havde hørt om det i børnehaven) og da måtte vi lade de afklippede lavendler ligge til tørre i nogle dage, før vi kunne bruge dem. Det var sjovt nok ikke nødvendigt denne gang. Oven på denne sommer er vores lavendelbed i gården fuldstændig udtørret. Lige klar til brug :)




Jeg valgte en meget simpel model til poserne, så Eva nemt kunne være med og få lavet sin egen færdig samme aften som vi gik i gang. Det gik så godt, at hun faktisk nåede at få lavet 3 stykker helt selv!

Her følger en DIY på poserne:









_______________

Og igen, så skal jeg ikke kunne stå inde for, om disse lavendelposer rent faktisk holder møl væk fra dine klæder, men om ikke andet så kan jeg love, at de giver en rar duft i skuffen. Særligt tiltrængt i denne kommodes tilfælde, da den stadig afgiver den der helt særlige nyt-IKEA-møbel-duft :)


Minipopcorn til min mini + mini DIY

Hvis jeg skal have følelsen af at strikke noget brugbart, så skal jeg følge en opskrift. De (meget få) gange jeg har kastet mig ud i noget freestyle strik er det som regel blevet kastet videre over i kassérbunken - hvis det da overhovedet er blevet færdiggjort.

Men det handler nok om, at blive rutineret nok. De dygtige strikkere, der selv designer og bikser en sammenhængende opskrift sammen i flere tilpassede størrelser, har nok også strikket efter en del opskrifter selv, inden de kastede sig ud i det. Og strikkerutine har jeg i den grad fået i det sidste halvanden års tid. Jeg kunne såmænd godt strikke før det, der var bare ikke så mange lækre sager at strikke som der er nu - synes jeg.

Ikke at jeg nu skal til at lave mine egne opskrifter. Til det har jeg slet ikke matematisk overblik nok og lige på det punkt især, har jeg brug for en opskrift at stole blindt på. Dog har jeg kastet mig ud i et mindre freestyle projekt. Eva har nemlig (længe) ønsket at jeg ville strikke hende en bluse med popcorn. En med korte ærmer og uden det garn, der har strithår - aka mohair ;) Men jeg har bare ikke rigtig kunne støve en opskrift op til lige sådan en sag.



I stedet har jeg købt opskriften til en Rigmors sommerbluse junior fra PetiteKnit. Hendes opskrifter er jeg blevet ret gode venner med og synes de er lige til at gå til og har nogle fine detaljer og god pasform. I stedet for hulmønstret laver jeg i stedet en minipopcorn i midten af hvert mønster. Så er udregningerne gjort for et regelmæssigt popcornmønster, opskriften er med korte ærmer og kan strikkes i en ikke lodden Cotton Merino fra Drops - i selvvalgt (fra Evas side) superpink farve :) Nu afventer vi blot spændte resultatet, Eva og jeg.

Popcorn lærte jeg at strikke, da jeg teststrikkede Mors popcornbluse for A Nordic Knitting Tale. Blot syntes jeg, at disse popcorns størrelse ville blive for store på en bluse i størrelse 7-8 år. Jeg har derfor lavet dem til minipopcorn ved kun at strikke 1 gang vrang og derefter lukke af i ret, på hvert popcorn, hvilket giver den helt rigtige størrelse - også i forhold til, at de i denne version sidder meget tættere.

Nedenfor har jeg lavet en lille mini-DIY på minipopcornene.





Ønsker man større popcorn, strikker man blot frem og tilbage en gang (eller så mange gange man synes) mere inden man lukker af fra retsiden.

jeg sidder lige herovre og sveder lidt...

Jeg er blevet tildelt en kommode herhjemme udelukkende til mine hjemmestrikkede trøjer. Det er med andre ord gået lidt amok med strikkepindene og den heraf følgende produktion af hjemmestrikket tøj. Og nu får jeg det måske til at lyde problematisk, men det er i virkeligheden megaluksus, at have i sin garderobe.



Dog har jeg ikke haft megen brug for lige netop denne del af min garderobe de sidste 3-4 måneder, da strik og hedebølge ikke ligefrem er hinandens førstevalg. Det er derfor med en lille smule glæde, at jeg har set og mærket temperaturen falde de seneste par dage. For, indrømmet, jeg er en af dem, der får for meget af sol sommer og ser frem til årstidens skiften. Og ikke mindst, har jeg set frem til at kunne tage min nyeste strik i brug. En let og luftig Kumulusbluse (efter opskrift af PetiteKnit) strikket i 2 tråde silke mohair og ikke andet.

Men tag ikke fejl, silke og mohair er stadig en lun kombi. Og selvom det er overskyet med spredt regn er det altså stadig sommer og en aula fyldt med spændte skolestartsbørn og deres forældre bliver stadig temmelig lummer.





Så selvom jeg følte mig ret rigtigt klædt på, da jeg forlod hjemmet i morges for at følge pigerne i skole, var vi ikke en gang gået i gang med velkomsten i aulaen, førend jeg godt kunne mærke jeg havde taget fejl...Pyhh! Jeg måtte derfor ud på lidt lufteture, mens jeg ventede på at 1.a's første skoledag sluttede. Og så ellers hjem til korte ærmer og shorts - igen.



Men altså, det var stadig skønt at få blusen indviet og jeg er ret vild med den må jeg indrømme. Med en bluse som den i garderoben, er man slet ikke så ked af at gå efteråret imøde.

Jeg har strikket den i Tynd Silk Mohair fra Sandnes i farven rosa 4323. Og opskriften kan du som nævnt købe her.

Nå, men hvor kom vi fra...?

Der ligger 18 mere eller mindre halvfærdige blogindlæg i mine kladder-mappe og endnu flere inde i mit hoved. Alligevel er det første gang jeg sætter mig til tastaturet i meget lang tid, med den intention rent faktisk at udgive et indlæg.

Min længste blogpause nogensinde siden jeg startede på denne hobby tilbage i 2009. Og jeg har savnet det og ikke savnet det.

Bloggeriet begyndte pludselig at føles som den der opgave i gymnasiet, man altid havde dårlig samvittighed over ikke at få nået - og kun halvhjertet fik lavet. Det holdt op med at være en hyggelig hobby for mig selv og blev til en lektie jeg skulle nå, udover alt det andet, jeg havde lyst til at lave.



Så jeg gav mig selv lov til at lade være. Og mærke efter, om det stadig er noget jeg har lyst til og savner. For som mit liv er nu, vil blogging fortsætte med "kun" at være på et hobbyplan og er det overhovedet nok til, at en blog kan retfærdiggøre sig selv i disse tider?

Da min "blogger-karriere" var på sit højeste kerede jeg mig overhovedet ikke om besøgstal og statistikker. Da jeg begyndte, at se det betød noget, følte jeg mig allerede overhalet. Og nu, vil jeg overhovedet ikke kunne følge med dem, som har satset og gjort blogging til deres hovedbeskæftigelse.

En lille del af mig er misundelig. Hvorfor gjorde jeg ikke det? En anden del af mig, har det fint med det. Men en helt tredje del savner altså stadig at blogge og dele stort som småt, på mit eget lille medie.



Og med den erkendelse gjort klar, tager jeg endnu en gang tastaturet i brug og giver mig i kast med at blogge.

Som hobby.

Og forsøge ikke at lade mig slå ud af, ikke at kunne producere bare halvt så meget indhold som de mange dygtige fuldtidsbloggere, jeg også følger med hos. Internettet er jo stort, så mon ikke der er plads til os alle :)

PS: Det er Ida, der er fotografen bag klovnebillederne fra Arken og hun lovede man ikke kunne se mine underbukser. Det kan man selvfølgelig heller ikke i den forstand, at det er min bikini-underdel der titter frem..

Til de kolde kinder - anmeldelse

SPONSORERET - produktet er modtaget som gave


I de seneste par uger har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med NUXE tør olie fra Billigvoks.dk. Det er for mit vedkommende et helt nyt bekendtskab. Men hvilket oplagt tidspunkt, at stifte dette bekendtskab, da det er lykken for frost udtørret hud, med sådan en omgang olie. For ikke at tale om statisk fimrehår.

Huile Prodigieuse fra NUXE er en tør olie, der kan bruges i ansigtet, kroppen og håret. Den er vegansk, fri for parabener, konserveringsmidler, silikone og mineralske olier. Jeg har de seneste uger brugt den helt traditionelt som hårolie, ved at komme en smule i spidserne, for at holde håret lidt "samlet". Som ekstra fugt i ansigtet om morgenen og på kroppen efter badet. Især 2 ting er jeg vild med ved denne olie; den har en spraypumpe, der gør det meget let at fordele den (også på ryggen, hvor det er svært at nå) og den fedter ikke. Den gør huden blød og fugtet, men fedter overhovedet ikke. Og som en ekstra lækker ting, så dufter den helt vildt godt!



Jeg synes med andre ord, at olien er værd at anbefale alene ud fra disse erfaringer. Inden jeg skrev dette indlæg, læste jeg imidlertid lidt mere op på olien og blev inspireret til yderligere måder at bruge den på. Især efter at have læst her, glæder jeg mig til at prøve den som kur i håret inden næste hårvask og som en ekstra fugtgivende "sovemaske" i nat. I sandhed en multifunktionel olie.

Farven lilla!...




Lilla, en farve jeg har været SÅ vild med. Fra årene før jeg selv fik mit første barn, synes jeg lilla var den mest fantastiske farve - til børnetøj og børnesager især. Jeg påstod endda, at når jeg selv fik børn ville jeg iklæde dem lilla uanset om det var en pige eller dreng. Det blev så en pige og så en til. Og lilla var stadig hot og ofte farven på mine børn - se blot her. Men pludselig var jeg fyldt op og har de seneste år været fuldstændig lilla-fornægter. Ja faktisk helt frem til 2018.

Men fra slutningen af sidste år er det som om den der lyse, lavendel lilla farve har sneget sig ind hist og pist. På strikke billeder på Instagram, er jeg især stødt på den. Så var der lige en hue, en snip af trøje med mohair og som detalje sat sammen med nogle andre flotte farver



Selv i december, da jeg købte en enkel lilla hårelastik var jeg overhovedet ikke overvundet på farven endnu - den passede bare lige sammen med de andre farver elastikker jeg købte og så kunne en af pigerne jo bare bruge den, tænkte jeg. Men det er efterfølgende blevet til lidt flere lilla detaljer - endnu mest som hårpynt.



Her i starten af februar, vendte det så helt for mig og jeg så mig selv bestille en ordentlig bunke lilla garn hjem og har nu kastet mig ud i en lilla ballonjakke (med opskrift fra Petiteknit.dk). Den er retstrikket på pind 7, så der går forhåbentlig ikke alt for længe inden jeg kan tage den i brug og se om min genfundne glæde ved lilla stadig holder.

Hvis den gør, så har jeg da forresten også et patchworktæppe liggende et sted, der "bare" mangler montering.

Tattoo-bar - et tip til børnefødselsdagen




Om en uge har Eva fødselsdag. 7 år (!) Det er lidt sindsygt, for vi har jo næsten lige fået hende. Men altså, tiden har det virkelig med at løbe om hjørner med en, dét er der vitterligt ingen tvivl om. Og når man så begynder at sætte sine egne små mennesker i verden, bliver hele ens fornemmelse for tidens gang rodet fuldstændig rundt. Hvad der for os (forældrene) virker som ganske kort tid siden, hvor vi kom hjem fra hospitalet med Eva, er et helt liv siden for Eva (og Ida) selv og en tid de slet ikke erindrer. Det er så syret! Og slet ikke det, indlægget her skulle handle om... Det er bare virkelig let at fortabe sig i, når en mærkedag, som ens barns fødselsdag er, nærmer sig.

Dét jeg ville ind på i forhold til den hurtigløbende tid og Evas snarlige fødselsdag, var at jeg kom i tanke om et indlæg fra omkring Evas fødselsdag sidste år, som jeg simpelthen har glemt at få udgivet. Det er dét med, at tiden bare er løbet....




Fordi Eva elsker at tatovere sig selv (og hvem der ellers vil ligge bar hud til det) med børnetatoveringer, havde vi til Evas sidste fødelsdagsfejring i børnehaven, udover frugtspyd, forberedt en tattoo-bar. Jeg havde købt nogle forskellige pakker tatoveringer med motiver, hvor der både var noget for drenge og pigers smag og klippet dem lidt ud på forhånd.

Efter fødselsdagssang og frugtspisning, kunne Eva åbne sin tattoo-bar og lade de andre børn komme og vælge et motiv en efter en og få dem påført med en våd klud. Det var selvsagt et kæmpe hit!

I sommers gentog jeg konceptet til Idas fødselsdag med klassen. Her var der en del flere børn end i storegruppen i børnehaven, så der stod jeg for at påføre tatoveringerne (plus 1 anden voksen på de mest spidsbelastede tidspunkter). Igen en stor succes og det kan varmt anbefales at bruge som underholdningsindslag til børnefødselsdage og lignende arrangementer både med få og mange børn.

TIP:

  • Vi er helt vilde med alle de flotte Djeco tatoveringer, hvor der er mange forskellige motiver og lidt for enhver smag.
  • Klip tatoveringerne ud på forhånd, så der ikke skal bruges tid på at klippe og du ikke behøver at have en saks liggende fremme.
  • Hav mere end 1 klud med til at overføre tatoveringerne med, så kan du hurtigt få hjælp af en anden voksen (eller barn), hvis når der bliver travlt i boden.
  • Stil en lille skål med vand, så du kan genfugte kluden hurtigt.






Make-up lykkelig

ANMELDELSE / SPONSORERET


På et helt materialistiske plan er der ikke meget, der som make-up, kan gøre mig sådan helt små lykkelig - i skarp konkurrence med smykker og garn :) Jeg er vild med det - især når det kommer i fine små indpakninger og er af lækker kvalitet.



Fra Billigvoks.dk har jeg modtaget noget virkelig lækkert make-up, fra XIP Professional, hvilket er et engelsk mærke, der ikke før har været solgt herhjemme. Først og fremmest en blush med 2 (store) pans. Den matte pink er der virkelig knald på og der har været et par dage, hvor jeg har fået lagt ansigtet i en lidt dunkel tidlig-morgen belysning og er kommet på arbejde og håbet at folk også har tænkt at jeg nok havde fået lidt friske kinder af den frostkolde cykeltur :) Til gengæld holder farven hele dagen, så når først doseringen er på plads er den virkelig god. Især kan jeg godt lide at kombinere den med den anden farve med lidt shimmer i til kindben.

Skulle jeg vælge kun 3 ting at komme i ansigtet, ville det nok være mineralpudder, mascara og blush. Det er hvad jeg synes skal til for, at jeg både føler jeg er stået op og ser vågen ud. Heldigvis skal jeg sjældent nøjes, men kan putte lige så meget (eller lidt) make-up på hver dag som jeg har lyst til. Blandt andet øjenskygge, som jeg også har modtaget en hel palette af med hele 12 forskellige farver. Jeg tror faktisk aldrig jeg har haft så mange forskellige farver øjenskygge på én gang, da jeg normalt kun bruger 1-3 forskellige. Nu er der jo pludselig maaange flere muligheder, når jeg går i krig med penslen om morgenen. Dog er jeg stadig ret konservativ, når det kommer til hverdags-øjenskygge, så det er noget med en lys bund og så eventuelt farve(r) oven på. 


Øjenskyggerne her synes jeg har nogle dejlige "naturlige" farver, både med og uden shimmer alt efter, hvor festlige øjenlåg man går efter. De er ikke helt lige så farvemætte som blush'en (hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting), men der er stadig godt med farve i hvert strøg. Og så sidder de godt fast. Forstået på den måde, at jeg er sådan en med lidt sammenfaldne (eller hvad man nu skal kalde det - nedsunkne?) øjenlåg, og oplever tit at min øjenskygge efter nogle timer kun sidder i nogle sammenklaskede striber i mine øjenlågs-folder. Det har jeg ikke oplevet med disse.




XIP Professional forhandles herhjemme lige nu kun hos Billigvoks.dk
Produkterne er modtaget som gave.



Strikkeprojekter og lidt om garnkvaliteter

Når endelig ét strikkeprojekt ryger af pindende er der (heldigvis) minimum 2-3 andre, der står og tripper i kulissen og er klar til at fylde alt min fritid og mine pinde ud det næste stykke tid. Nogle gange presser de nye projekter sig så meget på, at de må i gang inden det forrige er blevet færdigt. 




Det skete for den Mors flæsebluse, jeg gik i gang med på vores Barcelona tur i sommers. Der blev lige klemt et par kjoler og færdiggørelse af et par andre trøjer ind førend den lykkedes af blive færdig. Til gengæld er den blevet mega fin og var så vældig tiltrængt efterhånden. For tiden går jeg nemlig stort set kun i mine egne egostrik - årstiden er ligesom med mig, og jeg trængte i den grad til en ny trøje at variere med. 



Jeg har strikket den på en halvt nr. mindre pinde end forslået (pind 4,5) og i en tråd kid mohair og en tråd baby merino, der er sådan lidt elastisk i det. Dette har givet trøjen en lidt mere "fast" fornemmelse og gjort den mere slim i sin pasform. Hvilket heldigvis også var mit mål med disse småjusteringer.

Nu er det så, at op til flere nye strikkeprojekter har sat sig i kø mens jeg flittigt har gjort min Mors flæsebluse færdig. Altså udover de projekter jeg allerede/stadig har i gang (ups!). Men nu er jeg altså også kommet til at købe garn til de næste 2 styk egostrik - det er ligesom også den halve fornøjelse.



Det første jeg har købt garn til, er en Striber på langs sweater fra PetiteKnit. Og jeg har her kastet mig ud i en, for mig, fuldstændig uvant og neutral farvekombination, nemlig en sandgrå alpaka og en råhvid mohair. Personligt er jeg faktisk en lille smule overrasket over mit farvevalg. Ikke fordi jeg ikke synes det færdige resultat i denne farve er vildt flot, men jeg plejer bare sjældent at kunne styre min hang til lidt mere gang i farverne, når først jeg står med nøglerne i hånden. Men det kunne jeg altså denne gang. 

Jeg glæder mig stadig lige så meget til at komme igang med trøjen og se farven in action, som da jeg kom hjem med garnet og næsten måtte sidde på mine hænder for ikke at slå op til trøjen med det samme, men i stedet få flæseblusen færdig. Fornøjelsen ved endelig at give mig selv lov til at komme igang, var dog ganske kort, da det hurtigt gik op for mig, at det dyre (og lækre, bevares) alpakagarn jeg har købt til projektet, er sådan noget der skal rulles op først. Der gik heller ikke lang tid, førend jeg var direkte sur på garnet, da det begyndte at se sådan her ud for mig - på trods af jeg virkelig forsøgte at gøre mig umage med oprulningen! 



Så kan det godt være at garnet er for 30-40 kroner mere lækkert end et billigere alternativ, men ikke når man skal bøvle så meget med det, for at kunne bruge det! Nu ligger det hele lige lidt i skammekrogen og venter på en ny sending tålmodighed - og måske også nogle gode tips og råd til, hvordan man får taget ordentlig hul på sådan et garnnøgle...



Intet er som sagt så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg fik i hvert fald afgjort, hvilket af mine ventende projekter jeg skulle kaste mig over nu, nemlig det grønne projekt! Det skal blive en Mors yndlingscardigan, der er endnu en opskrift fra Olines mor og faktisk en opskrift jeg oprindeligt prikkede hende lidt på skulderen om at lave. Og jeg mangler virkelig også en cardigan :) 



Kombinationen er endnu en gang alpaka og mohair, men strikket på pind 6, hvilket gør den helt vildt let og ekstra blød i sit udtryk. Billedet her er fra weekenden, hvor jeg slog op til den og var igang med kraven, men allerede inden dagen var gået, var jeg færdig med raglanudtagningerne og klar til at tage fra til ærmerne. Det går nemlig pænt stærkt på pind 6... 
Okay spørg, om jeg stadig synes det, om en uges tid, når jeg stadig er i gang med det lange kropsstykke... ;) 

Kransekagen 2017

Traditionen tro stod et par veninder og jeg for årets (eller sidste års) kransekage. Hvis jeg kan regne rigtigt, var dette 17. år i træk vi har kreeret kransekage til nytår. Et eller andet sted håber jeg lidt, at jeg har regnet forkert, for det lyder godt nok af meget! Ikke desto mindre er vi ved at have nogenlunde styr på den kransefætter også selvom vi kun laver en den ene gang om året. Fra tid til anden er det derfor også sjovt, at udfordre kagen og os selv en lille smule i enten form eller udtryk og ikke lave det helt traditionelle tårn hvert år.





I år gik vi all in på dekorationen af kagen med glasur mønstre og glimmerkugler efter stor inspiration fra denne kransekage jeg så Ditte havde dekoreret. Vi blev selv ellevilde med vores resultat og for første gang nogensinde droppede vi stjernekasterne i den for ikke at fjerne fokus fra pynten :)



Godt nytår 2017!


Godt nytår 2017 og Hej til 2018!

Efter et par glas vin til  maden, holdt jeg mig til cola og Ribena resten af nytårsfesten og kunne således transportere mand og børn sikkert hjem i seng i eget befordringsmiddel, da tiden i nat blev moden til det. Og hvor skønt er det ikke, at kunne nyde den fridag 1. januar heldigvis er for mig, i en 100% frisk tilstand. At kunne stå op relativt tidligt og nyde lidt ro, strik og en kop kaffe inden førnævnte trætte mand og børn var klar til at starte dagen.



Nu lakker første dag i 2018 mod sin ende og jeg er på alle måder kommet igang med året med fuldt overskud og et skridt foran på hverdagen, der vender tilbage i morgen tidlig. Køleskabet var på forhånd blevet fyldt med både morgenmad, frokost, aftensmad og madpakke materialer til de første par dage! Jeg har sagt på gensyn til julepynten, haft tøserne på legeplads, vasket børn, tøj og sengetøj og set første afsnit af X-factor. 1. januar er med andre ord blevet udnyttet maksimalt og jeg håber at dette forspring på året vil blive ved at generere overskud langt ind i 2018.



For selvom 2017 var et år, hvor jeg på mange måder (stadig) har følt mig enormt priviligeret og heldig (som da jeg fx fandt ikke 1, men hele 2 secret Sonny Angels), så er det også med en følelse af hele tiden at have skulle indhente noget og  noget, jeg lige nu synes jeg ser tilbage på det sidste års tid med. Men til tider at have haft det sådan, har på mange måder også været en meget lærerig proces. Det er derfor med en større selvindsigt, jeg nu går i gang med et nyt år - og måske også derfor overskuddet allerede kan mærkes. Og så selvfølgelig også fordi jeg holdt mig ædru igår...

Jeg håber også I alle er kommet godt ind i det nye år, hvadenten det har været med klarhed og overskud eller tømmermænd og pomfritter - i hvert fald RIGTIG GODT NYTÅR!