Sensommer-strik / teststrik




Der er endnu en gang en testsrik-opskrift af Camilla / A Nordic Knitting Tale, på mine pinde. En dansenederdel i det fineste, bløde merino fra Knitting for Olive. En rigtig lækker sensommerstrik. Nederdelen strikker jeg til Eva i størrelse 6-8 år og hun har derfor fået lov at vælge farven selv. Og der var absolut ingen tvivl. Lilla! En farve jeg stadig oplever en smule ambivalens ved. Men når nu garnet er så lækkert og barnet er så begejstret, så er den nu egentlig også meget fint, den lilla farve. 



Og så er det en fryd at strikke i garn, der er så elegant rullet op, som nøglerne fra Knitting for Olive er det.

Sidste år strikkede jeg den smukke plisserede kjole i samme garn og den kjole er nok det strikkeprojekt jeg til dato er mest stolt over og tilfreds med. Den plisserede kjole er også et design af A Nordic Knitting Tale og trods de mange arbejdstimer den kræver er den hver og en af dem værd, synes jeg (det er også den kjole Eva har på i billedet på min header pt.).



Nu gælder det opskriften til Ebbas danseskørt, som jeg forudsiger også kommer til at kræve en del tålmodige strikketimer. For selvom jeg er kommet godt fra start, så ender opskriften ud i at have 632 masker pr. omgang på pind 3 i hele 11 cm! Men min erfaring siger mig, at det nok skal betale sig ind med et godt sus i skørtet og et styk glad pigebarn :)

Pluk-selv bed



Hvad gør man, når man godt ved, at man aldrig nogensinde får nulret sig sammen til at komme forbi den der pluk-selv mark et sted ude på Amager (primært fordi første hindring er, at man aldrig får taget sig sammen til at få Googlet lige præcis hvor på Amager den mark ligger henne)? Og man stadig synes det er ret hyggeligt og ikke mindst pænt at have sådan en tilfældigt plukket buket af markblomster stående en gang imellem?



Jo, man bruger et par år på at vedtaget anlæggelsen af en have i sin andelsforening og kæmper sig gennem en omgang bureaukrati med kommunen. Bruger derefter et forår på opgravning af brosten og grimme gamle buske, randegravning, plantning af ny hæk og terrasselægning. Venter herefter et år og bruger så endnu et forår (sammen med dejlige naboer, heldigvis) på at indkøbe og opsætte havemøbler, stauder og bede. Og , sørger man for at så en masse sommerblomsterfrø i ét af disse anlagte bede.

Vande...
Vente...
Vande...
Vente...



Og tadaa! vi har vores helt egen mini pluk-selv mark lige neden for vores lejlighed.



Nu er alle farverne ved at være tilbage efter at være svedet lysebrunt i sommerens ugelange hedebølge. Men mon ikke også det samme var tilfældet ude på den der mark på Amager, som jeg stadig ikke ved præcis, hvor er?



Winter is coming - huestrik til hele familien


Eller... I teorien kunne jeg godt lide tanken om, at strikke en hue til hver i familien. Men det er i realiteten blevet til én hue til Jesper (den grå) og (indtil videre) 3 huer til mig selv. Som jeg har sagt til tøserne de gerne må låne af. For jeg kan jo kun have én hue på ad gangen. Trods alt.

Der er bare så mange fine farvemuligheder og efterhånden også en god håndfuld rigtig gode hueopskrifter, at jeg har svært ved at udvælge, at nogle af dem ikke skal komme mig selv lidt til gode...:)


Og de kan sådan nogenlunde godt passe voksenstørrelsen - som Eva prøvede her på en lidt blæsende strandtur ved Juelsminde, hvor den gule hue netop var blevet færdig.


____
De 2 øverste i bunken på billedet øverst oppe er Hipsterhuen og de 2 nederste er Stockholmshuen. Jeg har også lige købt opskrift til Oslohuen, som jeg skal prøve at strikke for første gang. Den kommer også i en juniorstørrelse, så hvis jeg nu strikker en, jeg ikke selv kan passe, får jeg måske sådan for alvor foræret den til en af tøserne, he he. I hvert fald er der indkøbt marineblåt garn til en en Oslohue i junior til Ida og udvalgt et strygemærke hun skal have på, når den er færdig.

Alle 3 hueopskrifter er fra Petiteknit, så jeg har rimelig god tiltro til, at også den endnu uafprøvede opskrift også vil være en vellykket en af slagsen. Hun har også lavet flere strygemærker til f.eks huerne og jeg har sammen med seneste opskrift også bestilt et med teksten "Winter is coming KNIT FASTER". Det er god strikkehumor! Jeg overvejede også at købe et med teksten "my sweet mother made this" til Idas hue, men nu havde hun allerede fundet et andet til netop samme formål.



Det var først sidste efterår/vinter jeg begyndte at kaste mig over huestrik, men blev aldrig sådan 100% tilfreds med nogle af dem jeg fik lavet. Derfor har jeg heller ikke helt holdt så meget af at strikke huer som jeg gør nu. Det er ret tilfredsstillende, når man sidder med et par nederdele på pind 3, der tager 100 år at færdiggøre, at man så lige kan springe lidt til og fra på en hue eller 2 og få noget færdiggjort. Og selvom jeg også kommer til at købe garn ind til det, så er huestrik en ret god måde at få brugt garnrester på.

Så i år må der, alt andet lige, blive nogle huer i bunken, der ender som top-favoritter. Og hvem ved, måske ender jeg med at få lavet så mange, at jeg rent faktisk begynder at forære nogle væk? Beware of bløde pakker under juletræet i år, ha ha...

Pink onsdag, pink popcorn & pink hår



Mini-popcorn blusen er blevet færdig og den er blevet 100% vellykket i forhold til de justeringer jeg har lavet fra den oprindelige opskrift (Rigmors sommerbluse junior fra Petite Knit). Bestilleren af strikken - Eva, er også godt tilfreds med resultatet og den selvvalgte farve især.

Og det pink stopper slet ikke der. En gang imellem bliver jeg nemlig ramt af en vis kådhed overfor mine børn og giver dem lov til nogle lidt fjollede ting. F.eks. at farve risengrøden blå og håret pink. Sidstenævnte skete i dag.

Ida er afsted på lejrtur med klassen, aftensmaden var klar derhjemme, spejder var blevet aflyst og der var i den grad plus på overskudskontoen da jeg hentede Eva fra SFO og hun på vejen hjem spurgte, om hun ikke snart måtte farve sit hår lyserødt - ligesom Ida en gang fik lov til. Resterne fra dengang lå stadig i skuffen og herefter tog det ene det andet og Eva var her til aften forvandlet til en blandning af Sofie Linde og Pinkie Pie. Ikke dårligt, når man er en pynteglad 7-årig skulle jeg hilse og sige. Pink onsdag for alle pengene!



Og nu hvor mini-popcorn blusen er færdig kan vi for alvor lave et mini-me og Mie i hjemmestrik-match :)



Min bluse er en "Mors popcornbluse" fra A Nordic Knitting Tale, som jeg første gang teststrikkede i en vinterversion sidste sommer, men sidenhen har strikket 2 sommerversioner af med freestylede 3/4 ærmer.

Begge bluserne, min og Evas, er strikket i Drops Cotton Merino, der er ret børnevenligt (og i det hele taget godt til trøjer, hvor man ikke nødvendigvis har noget inden under) da det ingen lange hår har og overhovedet ikke klør, kilder eller kradser. Kan i det hele taget anbefale disse bomuld/uld blandinger som f.eks. også Sandnes Duo.

I mit ansigt - Ecooking & simple ritualer

REKLAME


Lige nu er der allermest indtørret regnvejr i mit ansigt efter det regnskyl jeg blev fanget i på vej hjem fra arbejde her til aften. Før det var der make-up og endu før det var der ansigtsrens, serum og dagcreme. For ikke så længe siden var det høj sol og sved mit ansigt stod model til fra morgen til aften og det var et dyp i havnebassinets saltvand, der gjorde det vådt på vej hjem og ikke regnvand...

Ikke så lidt sådan et ansigt skal tage i mod i løbet af en dag, nu man tænker over det. Og jeg tænker efterhånden en del over det, må jeg nok indrømme. Jeg vil så gerne holde det så pænt og sundt som muligt. Og naturligt.

Jeg har før talt varmt om produkterne fra Ecooking og det gør jeg hjertens gerne stadigvæk. For det er nogle vildt lækre produkter med synlig effekt og samtidig helt naturlige.



Som noget nyt har Ecooking udviklet en anti-rødme creme, der er beriget med kamille og derfor virker anti-inflammatorisk og derved beroliger sensitiv hud mod rødme. Cremen kan bruges både som dag- og aftencreme og virker beroligende med det samme, synes jeg. Jeg har nu haft den til test i små 2 uger og er ret glad for dens milde duft og at den føles med let - både at smøre ud og have i ansigtet. I mix med den bruger jeg stadig min Matas cold creme, der som kontrast er meget fed og tyk at smøre ud, men som jeg er helt afhængig af, at bruge flere dage om ugen for ekstra fugttilskud enten morgen eller aften.

Anti-rødme cremen fra Ecooking kommer på markedet til september - perfekt til rødmelindring i efterårsvejret.

Under hele molevitten er jeg meget glad for at bruge Ecookings Stram Op serum (og selvfølgelig kun oven på afrenset hud - hurra micellar-rens), som jeg har skrevet om før. Det er små kapsler fyldt med anti-age serum, der enten kan bruges som primer oven på dagcremen eller som booster-kur under dag- og natcreme. Jeg gør det sidste og føler selv en klar, positiv forskel fra de perioder, hvor jeg ikke bruger det.



Produkterne fra Ecooking er modtaget i gave fra Billigvoks.dk.


Hverdag, weekend & vasketøj



En af de ting jeg godt kan lide ved at være tilbage i hverdagen er, at jeg skal tage "rigtigt" tøj på hver dag. Jeg elsker at ligge om morgenen og sammensætte mit tøj i tankerne mens jeg vågner op. Særligt, når jeg synes jeg har gode sager i skabet at vælge imellem.

Jeg var i foråret og forsommeren inde i en rigtig dejlig stime med at finde godt tøj til mig selv. Det kommer sådan lidt i bølger. I nogle perioder er der intet jeg finder klædeligt og på andre tidspunkter kan det næsten ikke gå glat. Sådan en periode havde jeg, hvor jeg også tillod mig selv at handle på det - bogstavelig talt.

Skabet er med andre ord ok fyldt op med tøj og i takt med temperaturens falden er der efterhånden også mere og mere hjemmestrik at supplere det hele med. Win!

Det meste af sidste uge, var det min skønne "Mors hverdagscardigan", der var min tro følgesvend på de tidlige morgen cykelture - og så i tasken på vej hjem, da eftermiddagene stadig har været dejligt lune.



Cardiganen er en virkelig rar sag, som jeg har lavet som teststrik for Camilla, der står bag A Nordic Knitting Tale (hvor du også kan erhverve dig opskriften) og lige om lidt tror jeg, at jeg slå op til endnu en. For en god hverdagscardigan kan man vel altid bruge en ekstra af, ikk'?

En anden ting jeg virkelig godt kan lide ved hverdagen, er weekenderne og det at kunne se frem til en weekend. Fra dengang jeg gik hjemme kan jeg huske, at det virkelig var noget af det jeg savnede allermest. Det at arbejde løs og så holde en velfortjent weekend, dét kan altså noget.

Denne weekenddag er en af de helt rolige af slagsen herhjemme. Ingen planer. Jesper har haft pigerne med på Herstedhøje naturlegeplads i nogle timer alt imens jeg har nydt en solo-frokost, set Netflix, drukket kakaomælk, strikket og vasket tøj. Der var lige for 14 dage blandet vasketøj! (En af de hverdags-ting, jeg ikke just har savnet) Den sidste portion har jeg lige hentet op fra tørretumbleren. Jeg kunne vise jer et billede af bunken, der nu ligger og venter på at blive foldet og lagt på plads, men jeg tænker, I sikkert sagtens selv kan forestille jer det :)

En optur har jeg dog oven på dagens storvask - altså udover, at vi nu alle har rent tøj at tage på i næste uge. Vi har nemlig en strygerulle i vores fælles vaskekælder (vi bor trods alt på Frederiksberg, haha) og den bruger jeg som regel kun når jeg har vasket duge. Men jeg har erfaret, at hvis jeg kører mine T-shirts et par gange eller tre igennem den inden jeg hænger dem op til tørre, så bliver de så lækkert glatte og sprøde, næsten som var de nye. En sand fornøjelse. Idag gik jeg så skridtet videre og kørte noget af pigernes og mit tøj igennem inden det blev hængt op. Det tøj som ellers bliver mega krøllet efter en vask hænger nu fint og glat og ligner slet ikke noget, der behøver strygning inden brug. Det er da en hverdags-win, der vil noget.



Nu er regnen kommet til Frederiksberg, mand og børn hviler sig oven på deres naturudfoldelser og jeg vil vende ryggen til tøjbunken, brygge mig endnu en kop kaffe og vende tilbage til Netflix og strikketøj :)

Copenhagen Pride - en mavefornemmele og en øjenåbner



Pride-ugen i København kulminerede i går med det store Pride-optog fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads - eller Pride Square, som den hedder i denne sammenhæng. Jesper og jeg har en gang før stået som tilskuer til det, men ikke hvor børnene var med. Muligvis var det med Eva i maven sidste gang, så vidt jeg husker. Men i går var vi afsted til Pride'en alle 4 for første gang. Og det var megahyggeligt og med sådan folkefest-stemning over sig, hvor alle taler lidt med alle, mens man venter på den samme ting.

Udover vi havde set lidt i fjernsynet aftenen før, vidste pigerne ikke helt, hvad det var vi ville slæbe dem med til. Muligvis ved de det stadig ikke helt efter vi har været til det og vi på alle mulige pædagogiske måder har prøvet at forklare dem, hvad Pride'en står for. For hånden på hjertet, så har jeg måske også altid selv haft lidt svært ved helt at få mit hoved omkring det.

Forstå mig ret. Jeg forstår godt de overordnede linjer :) Det at kunne være åben omkring sin seksualitet på lige fod med alle, at alle er lige og ikke skal føle man bør skjule nogle aspekter af sit liv. Det er jeg helt med på, er det vi hylder med Pride'en og til det vil jeg altid give min fulde opbakning. Men jeg har bare følt, at Pride'en var nogle andres fest. Og da vi forrige gang var med som tilskuere fik jeg sådan en følelse af, at vi alle sammen stod der bare for at blive underholdt på nogle andres bekostning. Underholdt af nogle andres kamp. Og så åbenbart også en masse virksomheders kamp(agner). Det gav mig en lidt underlig følelse.



Men den anden dag gik der alligevel en prås op for mig. Det skete mens jeg hørte ugens "Det vi taler om" på Radio24syv (mega yndlingsprogram i øvrigt), hvor først Anna Thygesen gav udtryk for en stolthed over at være en by (og land), hvor vi sammen kan hylde en sådan fest som Pride'en er og hvor store som små virksomheder viser deres opbakning til samme. Derefter fortalte Jacob Heinel Jensen, om hvordan han, som homoseksuel, følte omkring den voksende opbakning Pride'en får. Det var en mere end velkommen øjenåbner for mig. Du kan lytte hele programmet her - der bliver talt om Pride'en lige i starten af første time.

Så i går var vi en del af festen - med den helt rigtige følelse i maven!



PS: Da vi talte med pigerne omkring Pride'en og prøvede at forklare noget med, at man jo skal kunne være kærester med lige den man har lyst til og så videre, kiggede Eva på mig og sagde begejstret "må man så også godt være kæreste med dronningen?!"
Herefter blev snakket udvidet med en snak om, at blive kærester med hvem man vil - hvis altså også den anden gerne vil... Men ja i teorien også dronningen :)


Lavendler mod møl - DIY på hjemmelavet mølpose


Om det egentlig virker, ved jeg ikke med 100% sikkerhed, men jeg har altid haft en grundopfattelse af, at små stofposer med lavendler, holder møl (eller bøl, som Eva kalder det) væk i tøjskabet. Tror det er noget jeg hørte om i børnehaven en gang og det har hængt ved.

Heldigvis har vi ikke været særligt ramt af møl (7-9-13), men det skulle da være pokkers, når nu jeg er ved at fylde en kommode med hjemmestrik, at der så kom møl og flyttede ind sammen med det. Så nu har jeg ihvertfald taget nogle (forhåbentlig) forebyggende skridt imod, at dette skulle ske.



Eva, der åbenbart har hørt samme historier i børnehaven som jeg, var helt med på idéen om at lave lavendelposer. Vi lavede en enkelt pose sidste år (dengang hun lige havde hørt om det i børnehaven) og da måtte vi lade de afklippede lavendler ligge til tørre i nogle dage, før vi kunne bruge dem. Det var sjovt nok ikke nødvendigt denne gang. Oven på denne sommer er vores lavendelbed i gården fuldstændig udtørret. Lige klar til brug :)




Jeg valgte en meget simpel model til poserne, så Eva nemt kunne være med og få lavet sin egen færdig samme aften som vi gik i gang. Det gik så godt, at hun faktisk nåede at få lavet 3 stykker helt selv!

Her følger en DIY på poserne:









_______________

Og igen, så skal jeg ikke kunne stå inde for, om disse lavendelposer rent faktisk holder møl væk fra dine klæder, men om ikke andet så kan jeg love, at de giver en rar duft i skuffen. Særligt tiltrængt i denne kommodes tilfælde, da den stadig afgiver den der helt særlige nyt-IKEA-møbel-duft :)


Minipopcorn til min mini + mini DIY

Hvis jeg skal have følelsen af at strikke noget brugbart, så skal jeg følge en opskrift. De (meget få) gange jeg har kastet mig ud i noget freestyle strik er det som regel blevet kastet videre over i kassérbunken - hvis det da overhovedet er blevet færdiggjort.

Men det handler nok om, at blive rutineret nok. De dygtige strikkere, der selv designer og bikser en sammenhængende opskrift sammen i flere tilpassede størrelser, har nok også strikket efter en del opskrifter selv, inden de kastede sig ud i det. Og strikkerutine har jeg i den grad fået i det sidste halvanden års tid. Jeg kunne såmænd godt strikke før det, der var bare ikke så mange lækre sager at strikke som der er nu - synes jeg.

Ikke at jeg nu skal til at lave mine egne opskrifter. Til det har jeg slet ikke matematisk overblik nok og lige på det punkt især, har jeg brug for en opskrift at stole blindt på. Dog har jeg kastet mig ud i et mindre freestyle projekt. Eva har nemlig (længe) ønsket at jeg ville strikke hende en bluse med popcorn. En med korte ærmer og uden det garn, der har strithår - aka mohair ;) Men jeg har bare ikke rigtig kunne støve en opskrift op til lige sådan en sag.



I stedet har jeg købt opskriften til en Rigmors sommerbluse junior fra PetiteKnit. Hendes opskrifter er jeg blevet ret gode venner med og synes de er lige til at gå til og har nogle fine detaljer og god pasform. I stedet for hulmønstret laver jeg i stedet en minipopcorn i midten af hvert mønster. Så er udregningerne gjort for et regelmæssigt popcornmønster, opskriften er med korte ærmer og kan strikkes i en ikke lodden Cotton Merino fra Drops - i selvvalgt (fra Evas side) superpink farve :) Nu afventer vi blot spændte resultatet, Eva og jeg.

Popcorn lærte jeg at strikke, da jeg teststrikkede Mors popcornbluse for A Nordic Knitting Tale. Blot syntes jeg, at disse popcorns størrelse ville blive for store på en bluse i størrelse 7-8 år. Jeg har derfor lavet dem til minipopcorn ved kun at strikke 1 gang vrang og derefter lukke af i ret, på hvert popcorn, hvilket giver den helt rigtige størrelse - også i forhold til, at de i denne version sidder meget tættere.

Nedenfor har jeg lavet en lille mini-DIY på minipopcornene.





Ønsker man større popcorn, strikker man blot frem og tilbage en gang (eller så mange gange man synes) mere inden man lukker af fra retsiden.

jeg sidder lige herovre og sveder lidt...

Jeg er blevet tildelt en kommode herhjemme udelukkende til mine hjemmestrikkede trøjer. Det er med andre ord gået lidt amok med strikkepindene og den heraf følgende produktion af hjemmestrikket tøj. Og nu får jeg det måske til at lyde problematisk, men det er i virkeligheden megaluksus, at have i sin garderobe.



Dog har jeg ikke haft megen brug for lige netop denne del af min garderobe de sidste 3-4 måneder, da strik og hedebølge ikke ligefrem er hinandens førstevalg. Det er derfor med en lille smule glæde, at jeg har set og mærket temperaturen falde de seneste par dage. For, indrømmet, jeg er en af dem, der får for meget af sol sommer og ser frem til årstidens skiften. Og ikke mindst, har jeg set frem til at kunne tage min nyeste strik i brug. En let og luftig Kumulusbluse (efter opskrift af PetiteKnit) strikket i 2 tråde silke mohair og ikke andet.

Men tag ikke fejl, silke og mohair er stadig en lun kombi. Og selvom det er overskyet med spredt regn er det altså stadig sommer og en aula fyldt med spændte skolestartsbørn og deres forældre bliver stadig temmelig lummer.





Så selvom jeg følte mig ret rigtigt klædt på, da jeg forlod hjemmet i morges for at følge pigerne i skole, var vi ikke en gang gået i gang med velkomsten i aulaen, førend jeg godt kunne mærke jeg havde taget fejl...Pyhh! Jeg måtte derfor ud på lidt lufteture, mens jeg ventede på at 1.a's første skoledag sluttede. Og så ellers hjem til korte ærmer og shorts - igen.



Men altså, det var stadig skønt at få blusen indviet og jeg er ret vild med den må jeg indrømme. Med en bluse som den i garderoben, er man slet ikke så ked af at gå efteråret imøde.

Jeg har strikket den i Tynd Silk Mohair fra Sandnes i farven rosa 4323. Og opskriften kan du som nævnt købe her.

Nå, men hvor kom vi fra...?

Der ligger 18 mere eller mindre halvfærdige blogindlæg i mine kladder-mappe og endnu flere inde i mit hoved. Alligevel er det første gang jeg sætter mig til tastaturet i meget lang tid, med den intention rent faktisk at udgive et indlæg.

Min længste blogpause nogensinde siden jeg startede på denne hobby tilbage i 2009. Og jeg har savnet det og ikke savnet det.

Bloggeriet begyndte pludselig at føles som den der opgave i gymnasiet, man altid havde dårlig samvittighed over ikke at få nået - og kun halvhjertet fik lavet. Det holdt op med at være en hyggelig hobby for mig selv og blev til en lektie jeg skulle nå, udover alt det andet, jeg havde lyst til at lave.



Så jeg gav mig selv lov til at lade være. Og mærke efter, om det stadig er noget jeg har lyst til og savner. For som mit liv er nu, vil blogging fortsætte med "kun" at være på et hobbyplan og er det overhovedet nok til, at en blog kan retfærdiggøre sig selv i disse tider?

Da min "blogger-karriere" var på sit højeste kerede jeg mig overhovedet ikke om besøgstal og statistikker. Da jeg begyndte, at se det betød noget, følte jeg mig allerede overhalet. Og nu, vil jeg overhovedet ikke kunne følge med dem, som har satset og gjort blogging til deres hovedbeskæftigelse.

En lille del af mig er misundelig. Hvorfor gjorde jeg ikke det? En anden del af mig, har det fint med det. Men en helt tredje del savner altså stadig at blogge og dele stort som småt, på mit eget lille medie.



Og med den erkendelse gjort klar, tager jeg endnu en gang tastaturet i brug og giver mig i kast med at blogge.

Som hobby.

Og forsøge ikke at lade mig slå ud af, ikke at kunne producere bare halvt så meget indhold som de mange dygtige fuldtidsbloggere, jeg også følger med hos. Internettet er jo stort, så mon ikke der er plads til os alle :)

PS: Det er Ida, der er fotografen bag klovnebillederne fra Arken og hun lovede man ikke kunne se mine underbukser. Det kan man selvfølgelig heller ikke i den forstand, at det er min bikini-underdel der titter frem..

Til de kolde kinder - anmeldelse

SPONSORERET - produktet er modtaget som gave


I de seneste par uger har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med NUXE tør olie fra Billigvoks.dk. Det er for mit vedkommende et helt nyt bekendtskab. Men hvilket oplagt tidspunkt, at stifte dette bekendtskab, da det er lykken for frost udtørret hud, med sådan en omgang olie. For ikke at tale om statisk fimrehår.

Huile Prodigieuse fra NUXE er en tør olie, der kan bruges i ansigtet, kroppen og håret. Den er vegansk, fri for parabener, konserveringsmidler, silikone og mineralske olier. Jeg har de seneste uger brugt den helt traditionelt som hårolie, ved at komme en smule i spidserne, for at holde håret lidt "samlet". Som ekstra fugt i ansigtet om morgenen og på kroppen efter badet. Især 2 ting er jeg vild med ved denne olie; den har en spraypumpe, der gør det meget let at fordele den (også på ryggen, hvor det er svært at nå) og den fedter ikke. Den gør huden blød og fugtet, men fedter overhovedet ikke. Og som en ekstra lækker ting, så dufter den helt vildt godt!



Jeg synes med andre ord, at olien er værd at anbefale alene ud fra disse erfaringer. Inden jeg skrev dette indlæg, læste jeg imidlertid lidt mere op på olien og blev inspireret til yderligere måder at bruge den på. Især efter at have læst her, glæder jeg mig til at prøve den som kur i håret inden næste hårvask og som en ekstra fugtgivende "sovemaske" i nat. I sandhed en multifunktionel olie.

Farven lilla!...




Lilla, en farve jeg har været SÅ vild med. Fra årene før jeg selv fik mit første barn, synes jeg lilla var den mest fantastiske farve - til børnetøj og børnesager især. Jeg påstod endda, at når jeg selv fik børn ville jeg iklæde dem lilla uanset om det var en pige eller dreng. Det blev så en pige og så en til. Og lilla var stadig hot og ofte farven på mine børn - se blot her. Men pludselig var jeg fyldt op og har de seneste år været fuldstændig lilla-fornægter. Ja faktisk helt frem til 2018.

Men fra slutningen af sidste år er det som om den der lyse, lavendel lilla farve har sneget sig ind hist og pist. På strikke billeder på Instagram, er jeg især stødt på den. Så var der lige en hue, en snip af trøje med mohair og som detalje sat sammen med nogle andre flotte farver



Selv i december, da jeg købte en enkel lilla hårelastik var jeg overhovedet ikke overvundet på farven endnu - den passede bare lige sammen med de andre farver elastikker jeg købte og så kunne en af pigerne jo bare bruge den, tænkte jeg. Men det er efterfølgende blevet til lidt flere lilla detaljer - endnu mest som hårpynt.



Her i starten af februar, vendte det så helt for mig og jeg så mig selv bestille en ordentlig bunke lilla garn hjem og har nu kastet mig ud i en lilla ballonjakke (med opskrift fra Petiteknit.dk). Den er retstrikket på pind 7, så der går forhåbentlig ikke alt for længe inden jeg kan tage den i brug og se om min genfundne glæde ved lilla stadig holder.

Hvis den gør, så har jeg da forresten også et patchworktæppe liggende et sted, der "bare" mangler montering.

Tattoo-bar - et tip til børnefødselsdagen




Om en uge har Eva fødselsdag. 7 år (!) Det er lidt sindsygt, for vi har jo næsten lige fået hende. Men altså, tiden har det virkelig med at løbe om hjørner med en, dét er der vitterligt ingen tvivl om. Og når man så begynder at sætte sine egne små mennesker i verden, bliver hele ens fornemmelse for tidens gang rodet fuldstændig rundt. Hvad der for os (forældrene) virker som ganske kort tid siden, hvor vi kom hjem fra hospitalet med Eva, er et helt liv siden for Eva (og Ida) selv og en tid de slet ikke erindrer. Det er så syret! Og slet ikke det, indlægget her skulle handle om... Det er bare virkelig let at fortabe sig i, når en mærkedag, som ens barns fødselsdag er, nærmer sig.

Dét jeg ville ind på i forhold til den hurtigløbende tid og Evas snarlige fødselsdag, var at jeg kom i tanke om et indlæg fra omkring Evas fødselsdag sidste år, som jeg simpelthen har glemt at få udgivet. Det er dét med, at tiden bare er løbet....




Fordi Eva elsker at tatovere sig selv (og hvem der ellers vil ligge bar hud til det) med børnetatoveringer, havde vi til Evas sidste fødelsdagsfejring i børnehaven, udover frugtspyd, forberedt en tattoo-bar. Jeg havde købt nogle forskellige pakker tatoveringer med motiver, hvor der både var noget for drenge og pigers smag og klippet dem lidt ud på forhånd.

Efter fødselsdagssang og frugtspisning, kunne Eva åbne sin tattoo-bar og lade de andre børn komme og vælge et motiv en efter en og få dem påført med en våd klud. Det var selvsagt et kæmpe hit!

I sommers gentog jeg konceptet til Idas fødselsdag med klassen. Her var der en del flere børn end i storegruppen i børnehaven, så der stod jeg for at påføre tatoveringerne (plus 1 anden voksen på de mest spidsbelastede tidspunkter). Igen en stor succes og det kan varmt anbefales at bruge som underholdningsindslag til børnefødselsdage og lignende arrangementer både med få og mange børn.

TIP:

  • Vi er helt vilde med alle de flotte Djeco tatoveringer, hvor der er mange forskellige motiver og lidt for enhver smag.
  • Klip tatoveringerne ud på forhånd, så der ikke skal bruges tid på at klippe og du ikke behøver at have en saks liggende fremme.
  • Hav mere end 1 klud med til at overføre tatoveringerne med, så kan du hurtigt få hjælp af en anden voksen (eller barn), hvis når der bliver travlt i boden.
  • Stil en lille skål med vand, så du kan genfugte kluden hurtigt.