Mad på bordet - den evige kamp




Det er altid og har altid været, en lille kamp for os herhjemme at få lavet aftensmad. Planlægge det, handle ind til det og samtidig sørge for det er forholdsvis sundt og varieret og, at alle kan lide det. Det er overhovedet ikke noget der er nemt for os. Ingen af os har en interesse for madlavning, men alle har vi en holdning til det vi putter i munden. Det er, langt hen ad vejen, et nødvendigt onde i hverdagen, som vi så alligevel har ret høje forventninger til.

Ja, det lyder en anelse dystert for en snak om aftensmad at være. Men sådan føles det faktisk.  Og oven i det kan man så toppe det, med den dårlige samvittighed jeg også får over ikke at lave nok hjemmelavet, sund mad til mine børn. For slet ikke at tale om min manglende inddragelse af selvsamme børn i madlavningens processer. Noget især Eva udviser stor interesse for.

Sidste år tog jeg derfor en aktiv beslutning om at prioritere at lave mere hjemmelavet mad her i familien. Det har hjulpet og blot understreget, at det (selvfølgelig) er måden at gøre det på. Men det er bare virkelig svært at ændre vaner og interesser og det er gået sådan lidt frem og tilbage med alle de gode intentioner på aftensmad-fronten.

Hvad I måske allerede har luret, så bygger alt dette selvfølgelig op til et mellemstort MEN NU. For jeg har nemlig sæt lyset nu og fundet svaret på min meget bredt skyggende hverdagsbyrde, nemlig måltidskasser! Helt ærligt, hvorfor har vi ikke gjort det noget før? Jeg har kigget på det før, men har ikke lige kunne overskue det. Både fordi jeg umiddelbart syntes det virkede lidt dyrt og fordi jeg stadig mindedes de grøntsagskasser vi en overgang (for 8-9 år siden) havde abonnement på og som på ingen måder løste vores madlavnings issuses. De var blot endnu en kilde til dårlig madsamvittighed, da vi alligevel ikke fik brugt størsteparten af grøntsagerne, sjældent havde mod på de medfølgende inspirationsopskrifter og altid endte med at smide en del ud, der blev for gammelt.



Men nu har jeg altså kastet mig ud i børnefamiliekassen fra Aarstiderne og halleluja, hvor er jeg glad for det. Vi får til 3 måltider om ugen, hvilket dækker mine mad-dage og jeg føler det som om en kæmpe byrde er løftet fra mine skuldre (og hvis jeg var Jesper, ville jeg også bestille til hans mad-dage ;) ). Jeg skal ikke finde på, hvad vi skal have at spise og jeg skal ikke handle ind til det! Desuden er opskrifterne til de her børnefamilie måltider utroligt simple og hurtige, så en som mig ikke går kold i dem og det er overskueligt også at have børnene med ind over madlavningen. Ja, jeg går faktisk og kan se helt frem til at skulle lave selve måltidet nu. Og bedst af alt, så smager maden godt og selv den ellers tidligere så kræsne Ida kaster sig over hvert måltid med en madglæde vi ikke har set hos hende siden hun var 2-3 år gammel. Jeg er fan af det!

For en god ordens skyld vil jeg lige pointere, at dette indlæg ikke er sponsoreret af andet end min egen umiddelbare begejstring :)

Lige et par omgange mere


Det er stort set samme scenarie hver aften. Ja hvert ledig stund jeg har mig. Jeg kan lige nå at strikke et par omgange mere. Som altid skifter det lidt fra tid til anden, hvad og hvilke kreative projekter jeg lader mig gribe af. Og lige nu er det strikkeriet, der har fanget min fulde opmærksomhed. Endda strikkeri til mig selv - på trods af tidligere forsøgs fadæser.



Jeg har langt om længe fået strikket en igangværende trøje færdig til Eva samtidig med, at jeg har lavet videre på min egen koral alpaca trøje. Den nørkler jeg lige nu videre på at få færdiggjort og jeg forsøger at gøre det så hurtigt som muligt (mangler pt. kun halvanden ærme), da jeg allerede har lækkert garn (fundet på udsalg her) liggende til hele 2 nye trøjer til mig selv, som jeg virkelig glæder mig til at gå i gang med. Især den ene. Den er nemlig med noget norsk mønsterstrik, som jeg aldrig har prøvet før, og som jeg satser på, skal være min julesweater til næste jul - ja det er vel næppe for tidligt at gå i gang med sådan en, når nu man gerne vil lave den selv (og vist nok også er kommet til at love at lave en til Jesper også).



Jeg er med andre ord gået i gang med at øve mig i, at blive en "hurtig" strikker. Når det er sket, skal jeg så bare regne ud, hvordan jeg får reguleret min kropstemperatur, så jeg rendt faktisk kan holde ud, at gå med alle de varme uldtrøjer, jeg har planer om at få strikket til mig selv.

Godt nytår!


Der foregår i skrivende stund en magtkamp af de større mellem jeg selv og mine 2 børn, som jeg i dag har insisteret på at putte med en reprimande og ingen godnathistorie. Årsagen har de fleste nok fantasi til at forestille sig, hvis jeg blot giver stikordene "uvårne unger" og "hø i ørerne"...
Derfor sidder jeg nu med min MacBook i skødet foran værelsesdøren og tysser på de hulkende mellem hvert punktum.


Og egentlig skulle dette være et lille glad "hej og godt nytår, nu er vi tilbage i hverdagen"-indlæg. Men det beskriver indledende afsnit vel egentlig også meget godt. Hverdagen er i gang igen og oven på en hyggelig jule- og nytårsferie er vi stadig ved at omjustere os tilbage til faste sengetider og "strenge forældre" igen.



Hele ugen har jeg været i tvivl om både ugedage, datoer og årstal og den har i det hele taget båret præg af "lige at skulle lande". 2017 er startet så utroligt brat synes jeg. Det ene øjeblik sad vi i varmen og hyggede, festede og skålede godt nytår og det næste øjeblik stod man i bidende kulde med et frostvejrs-lammet ansigt og et cykelgear, der er frosset fast et sted mellem 2. og 3. gear.


Men selv januar har sine kvaliteter; udsalg, børnepenge, masser af stearinlys, små korte gåture til legepladser, strikketid og lige om lidt en lille tur til Paris med arbejdet. At komme igang igen i 2017 har måske nok været lidt brat, men i gang er den i hvert fald.

Det samme er pralerier  og der ligger faktisk allerede flere indlæg, klar til færdiggørelse i både min "kladder"-mappe og i mit baghoved. Jeg er helt vildt glad for responsen på mit forrige indlæg og håber stadig ikke, at nogle har taget det som kritik af professionelle blogs/bloggere. Jeg havde blot brug for at få kategoriseret mig selv som en "hobby-blogger". Dels for jer der læser med, men allermest for min egen sindsros skyld. Jeg kan mærke at jeg hviler meget mere i, at blogge af lyst, når lysten er der, nu hvor jeg har fået sagt højt på bloggen og for mig selv, at det er helt okay. Det er for nu, det der er det rigtige for pralerier og for mig.

Nu er begge børn endelig faldet til ro, en har fået sagt undskyld og begge har fået en godnatkrammer og jeg vil nu brygge aftenens anden kop kaffe, finde et blødere underlag for min bagdel end gulvet i gangen og skifte MacBook'en ud med mit strikketøj.

Godt nytår og god søndag aften.