Syn, børn og sundhedsplejerske



Det virker som højst et par år siden, at sundhedsplejersken sad og drak kaffe hjemme i vores sofa og kiggede beundrende på Ida mens hun roste hende for både højde, drøjde og reaktionsevner, på en måde man som forælder lader sig forestille, er ganske enestående for lige ens eget barn. Og man udfylder, får udfyldt og kan nærmest alle mål og tal på rygraden de næste uger, hvor man gladeligt deler disse fakta om sit barn med alle, der gider høre på det.

Det virker som for kun ganske kort tid siden, at jeg var en aktiv part i sådanne målinger og milepæle i mine børns liv. Derfor var det også en lidt spøjs fornemmelse, kort før somerferien, blot at finde en seddel i Idas skoletaske, der kort og kontant redegør for Idas besøg hos sundhedsplejersken på skolen. Bum. Så er man lige pludselig gjort en lille smule mindre nødvendig i ens barns liv, end man ellers gik og syntes man var.

Dog viste den rutinemæssige synsprøve en smule nedsat syn, hvilket udløste en anbefaling til en tur hos øjenlægen og jeg kunne komme på banen igen OG føle mig et lille skridt foran, fordi jeg allerede havde booket en tid til øjenlæge, da Ida før har klaget lidt over ikke at kunne se så godt.


Disse klager og synsprøvens resultat blev imidlertid gjort til skamme, da alle øjenlægens test og prøver viste et perfekt syn. Heldigvis. Lige først, da hun sad og var ved at glide ud over stolens kant, for at kunne se de allermindste bogstaver, var jeg ellers overbevist om, at det hed next stop Brillemanden.

For at være helt sikre på, der ikke skjulte sig noget langsynethed, fik Ida muskelafslappende og pupiludvidende øjendråber inden den sidste test. Selvom jeg selv har nedsat syn, har jeg aldrig selv stiftet bekendtskab med sådanne dråber. Da vi havde siddet i venteværelset i noget tid og ventet på dråbernes virkning, kiggede Ida op mig og afslørede med sit blik, at dråberne i den grad var begyndt at virke. Det så helt vildt ud, havde ikke troet man ville kunne se det så meget.


Langsynet var Ida heldigvis heller ikke, men resten af dagen var hun noget lyssky og lidt træt i øjnene. Hvorfor hun oplever, ikke at se så godt en gang i mellem vides så stadig ikke. Øjenlægens forslag med, at det måske var fordi hun rent forståelsesmæssigt ikke havde så let ved at skelne, især tal fra hinanden, føler jeg er ret usandsynlig, da hun både kan læse og regne uden store problemer. Vi må bare hæfte os ved at hendes øjne er raske og så ellers holde øje med om hun fortsætter med at opleve synsproblemer.

Ingen kommentarer