Jeg teststrikker #3 'Min datters flæsekjole'



Eller det vil sige, jeg teststrikker ikke på den længere. Den er nemlig allerede færdig. Men den er så fin 'Min datters flæsekjole', at I da overhovedet ikke skal snydes for at se den blive til og i færdig fuldendthed.














Kjolen er endnu en opskrift jeg har teststrikket for Olines mor, som jeg altså er fuld af beundring over. Hun har lært sig selv at strikke og udover det, har hun en forståelse for strikkens matematiske aspekt (noget jeg så langt fra selv mestrer), således hun også har lært at skrue disse skønne opskrifter sammen. Opskrifter, der vel at mærke giver de fineste resultater til både børn og voksne og viser at Camilla også har en rigtig god forståelse for, hvad der er "hot" lige nu inden for strikkemoden. Ja, jeg er som sagt fuld af beundring!



Min version af flæsekjolen er strikket i 100% yaku uld fra Camarose og er "vinterversionen" med lange ærmer. Opskriften kan også strikkes i uld/bomulds blandning og evt. med korte ærmer i en "sommerversion".









Jeg er vild med måden skørtet falder på og på den super lækre detalje det er med flæsen rundt om brystet. Det er så enkelt og enormt yndigt på én gang.

Eva har dog luftet kjolen her i sommerferien, selvom det er "vinterversionen", men det siger vist mere om sommervejret end om kjolen :)

Opskriften til 'Min datters flæsekjole' kan købes her.

1 kommentar