Ego-strik // Hvordan får du tid til det?



En skøn bunke striktrøjer jeg har fået lavet til mig selv i 2017 - indtil videre. For bunken skulle gerne vokse med i hvert fald 3 trøjer mere, for det er hvad der ligger som igangværende projekter i kurven pt. En voksende bunke af såkaldt ego-strik og det føles som en kæmpe luksus, sådan at kunne lave sådanne lækre ting til sig selv og jeg har slet ikke lyst til at stoppe med det.

Strikke har jeg altid kunne, eller i hvert fald siden jeg var omkring 6 år. Selvklart var det ikke stort mere end en lille 6x4 cm tæppe til mine Barbie'ers baby jeg fik af pindende i den alder, men det var dog der jeg lærte det af min oldemor. Med årene har jeg fået flere og flere strikkefærdigheder og teknikker på repertoiret. En enkelt cardigan og trøje til mig selv har jeg før i tiden fået lavet, men ellers har det mest været sokker, sjaler og huer jeg har kastet af pindende. Efter der kom børn i min omgangskreds blev det også til små trøjer og selvfølgelig lidt veste og trøjer til mine egne piger.

I min tilværelse som kreativ blogger, har jeg tidligere stort set kun syet og hæklet og kun strikket ganske lidt, indtil jeg på et tidspunkt fik mod på at kaste mig ud i en strikket cardigan til mig selv. Den tog laaang tid for mig at komme igennem, men blev egentlig helt ok. Indtil jeg så kom til at smide den i vaskemaskinen til en almindelig vask, ved en fejl. Så kan man tale om at have en hest at skulle rejse sig ved.

Men det gjorde jeg, rejste mig. For det der strikkeri var begyndt at fange min kreative interesse og efter et par tilløb og lidt langdrag, fik jeg lavet en koralrød trøje færdig til mig selv (i øvrigt den nederste i bunken på billedet herover). Og så havde jeg fået blod på tanden og øjnene op for den store strikkeverden, der efterhånden er blevet skabt på Instagram og derved også en masse lækre strikkeopskrifter, ikke bare til børn og babyer, men også til voksne.



Netop gode opskrifter på fine og lidt mere moderigtige bluser og trøjer til voksne, end dem jeg oftest synes at kunne finde i hæfter og garnbutikker, har jeg længe søgt efter. På Instagram var de der pludselig - over det hele og nu kan jeg næsten ikke rumme i mit hoved (eller min strikkekurv) alle de fine, fine sager jeg skal fornøje mig med at lave til mig selv - og til pigerne. Det er lidt af en strikkerevolution i min verden.

Instagram, var der en der spurgte ind til, hvordan jeg får tid til disse strikkeprojekter og hvordan jeg var kommet så godt i gang med dem, hvilket til dels er baggrunden for hele dette indlæg.

Som altid handler det jo i bund og grund om prioriteringer, når man vil finde tid til sine hobbyer. Jeg har altid fundet tid til og ro i kreative sysler og når det ikke har været strikkeri, har det været hækling, syning, broderi, tegning, perleplader - you name it. Så på den måde er det egentlig blot sysleriet, der er blevet udskiftet og ikke så meget tiden til det.



Dog vil jeg sige, at jeg på et tidspunkt aktivt besluttede mig for, at jeg ville øve mig på at blive hurtig til at strikke. Jeg kunne ikke se mig selv holde motivationen for en strikket trøje til mig selv, hvis det skulle tage mig både halve og hele år, at blive færdig med den. Derfor har jeg prioriteret at strikke, og strikke og strikke og strikke. Meldt mig som teststrikker og strikket endnu mere, lært en hel masse nyt og bare øvet mig, med det resultat, at jeg rent faktisk kan betegne mig selv som en hurtig strikker. Sådan en, der kan få en ego-strik trøje færdig på under 1 måned. Til gengæld, så syr jeg stort set aldrig længere og bloggen her er bestemt heller ikke så veltrimmet og velplejet som den ellers har været. Sådan er det og må det være. Der er jo trods alt kun et vist antal timer på et døgn og lige for tiden, er det altså strik, der får lov at fylde mest i mine "hobby timer".

ET GODT TIP: Som nævnt har jeg haft strikkeevnerne med mig fra barnsben (heldige mig), men er du selv nybegynder eller lidt rusten i det, kan jeg kun varmt anbefale at se tutorial videoer på Youtube. Det har jeg selv haft stor glæde af, når der har været nye teknikker jeg har skulle lære eller få repeteret og jeg ved at flere af de med-teststrikkere jeg har haft skrevet med, nærmest har lært at strikke helt fra bunden af, ved hjælp at video turtoials.

Ahh, det er skønt at komme hjem og sove i sin egen seng

...syntes ingen af vores børn at tænke, efter vi kom hjem fra Barcelona.

I stedet fandt jeg vores seng i soveværelset okkuperet af 2 snorkende trunter, da jeg skulle i seng og sove den første dejlige nattesøvn i egen seng, oven på en ferie i fremmede lagner.



Men sovet fik vi da og omstillet os til at være hjemme igen. Pigerne har brugt de første par dage på at hygge sig med at sprede alt deres LEGO udover hele deres, ellers så pænt opryddede værelse, så det nu er svært at finde en vej gennem rummet, uden at jogge på en eller anden lille plastikdims. At rydde det op igen, kan åbenbart ikke komme på tale, da det er en del af en igangværende leg.

I går havde jeg så lovet, at hvis det ikke regnede skulle vi i Rundetårn og hvis det regnede tog vi i Frederiksberg Centret og fik feriebilletter. Det blev så temmelig meget sidstnævnte. Iklædt den helt store paraply, så vi ikke blev gennemblødte inden vi nåede svingdørene i centret.



Det blev til en center-tøse-tur på hele 4 timer og det var mega hyggeligt. Pigerne fik som lovet hver en feriebillet og en mindre opgradering af deres garderobe, hvilket efterhånden var tiltrængt.

Eva fik desuden en drøm til at gå i  opfyldelse (det var hendes eksakte ord), da jeg lod mig overtale til at købe hende et par blå glitter sko, med en høj hæl, der siger klik-klak på gulvet fra H&M. Jeg kan godt selv huske fascinationen og glæden ved sådanne sko - har den tildels stadig. Og der var heller ingen ro over Eva, førend hun fik lov at gå rundt med dem på resten af tiden inde i centret.

Man kan da ikke andet end glædes over kontrasterne i hjemmestrikket uldkjole og højhælede glimmer-klik-klak sko :)




Bogomtale; De ualmindelige - Den bøjede mønt

OMTALE


Med i kufferten til Barcelona har jeg pakket denne forunderlige, fantasy bog "De ualmindelige - Den bøjede mønt". Den dumpede ind i vores postkasse for nogle uger siden og vi har alle sammen gået og kigget på dens flotte cover, læst lidt bagpå og været spændte på at dykke ind i dens historie. Den har på alle mulige måder virket tiltagende og lovende og jeg har med vilje gemt den til vi skulle på ferie.

Bogen er en debutroman af Jennifer Bell og er den første af en trilogi, der allerede er udkommet i flere andre lande. Handlingen foregår i en skjult og magisk underverden under Londons gader, hvor nogle børn skal optrevle et familiemysterium. Den skriver sig på den måde ind i en genre med samme målgruppe som blandt andet Harry Potter.

Netop Harry Potter, er pigerne i fuld gang med at få læst sammen med Jesper, til alles store fornøjelse. Især Ida er helt opslugt af det, hvorimod Eva af og til mister koncentrationen lidt, når abstraktionsniveauet bliver lidt for højt. Men alle er dog med på historiens forløb. Det samme gør sig indtil videre gældende med denne bog - som Jesper også sidder spændt og lytter med på.


Vi har indtil videre fået læst de første 7 kapitler i den her på ferien. Hjemme plejer vi at køre en temmelig striks hveranden-dag-puttetjans-rutine, men denne historie er sådan en jeg gerne tager en ekstra frivillig putteaften, for at kunne læse videre i.

Bogen udkommer på dansk 25. august 2017.


Kuk, kuk fra Barcelona




Uden at kunne sige præcist, hvilke forventninger jeg havde til Barcelona, må jeg indrømme, at byen ikke helt lever op til min forventninger til Barcelona. Det er ikke helt til at sætte en finger på, men min erfaring siger mig, at ens førstehåndsindtryk af en ny storby, afhænger rigtig meget af mange forskellige faktorer. Hvem du oplever byen sammen med, hvor man bor, tid på året og vejret. Og ikke mindst noget så banalt, som ad hvilke veje du kommer til at dreje ned ad og gå igennem mere eller mindre af tilfældighed.






Vi bor lige præcis så langt væk fra centrum, at vi ikke lige kan spankulere ned på gaden og få en på opleveren. I hvert fald ikke oplevelser af den mere turistvenlige slags og nogle gange er her så øde, at det er umuligt at få oplevelser, af nogen som helst art. Og når man rejser med børn, er det at foretrække ikke først at skulle vandre til en metro, køre med metro og så være et sted, hvor man som oftest igen skal gå lidt hent til en destination.

Til gengæld er det et rigtig fint hotel. Vi bor på det største værelse vi nogensinde har prøvet, her er en stor, lækker morgenmadsbuffet og pool på taget, hvilket især pigerne og Jesper synes er toppen. Poolen er dog også årsag til, at vi bor herude, hvor vi gør, da det var et krav for førnævnte, at det skulle være på hotellet vi skulle bo på. Derfor har jeg vist også set mig lidt muggen på den pool, da jeg personligt synes, at enten er man på storbyferie eller også er man på badeferie.









Men som det næsten altid er med ferier, så indretter man sig og efter nogle dage, får man sine helt egne dagsrytmer og rutiner, der på en eller anden måde, passer godt til alle. Vores måde er, at pigerne og Jesper får sig en ordentlig lang eftermiddagsdukkert, når vi kommer hjem fra dagens udflugtsmål og jeg får noget tid for mig selv til strik, blog eller andet. I går blev jeg inde i byen og traskede rundt for mig selv. Brugte en halv times tid på Starbucks med den sløjeste latte (seriøst, de kan jo ikke lave et velsmagende mælkeprodukt i Spanien) og var så eller på opdagelse i Barcelonas gader uden at skulle holde gejst og gåpåmod oppe på resten af flokken imens. Det var selvsagt nogle ret skønne og tiltrængte timer!





I dag bruger jeg min "alenetid" på bloggen. Noget jeg troede jeg ville få gjort meget mere hernede fra, men det er ikke blevet til det helt store. Til gengæld har jeg fået startet på det nye strikketøj jeg har taget med herned, og det havde jeg så omvendt ikke helt regnet med. Men når først strikkefeberen er over en, så er strikketøjet altid i gang åbenbart. Selv da vi tog en dag på stranden, forsøgte jeg mig med at tage det med og det var faktisk slet ikke så upraktisk at sidde med, så det gjorde jeg. Jesper grinte lidt af mig og mente jeg lignede en englænder... "Skal jeg ikke lige tage et billede af dig så du selv kan se det?" Ellers mange slags tak, tror godt jeg selv kunne forestille mig, hvordan jeg tog mig ud ;) Men jeg fik da bedrevet lidt tidsfordriv.







Stille og roligt får vi krydset de store seværdigheder for Barcelona af alt imens der bliver indtaget is i rigelige mængder, travet en del kilometer i varmen og ellers hygget og oplevet så godt vi kan og når alt har bundfældet sig, ender det såmænd nok også med, at vi ser tilbage på denne uge i Barcelona, som en rigtig dejlig familieferie.

Casual bloggerpose i færdigstrikket popcorn bluse




Min popcorn bluse er færdig! Og den er fantastisk. Faktisk så fantastisk at jeg virkelig gerne ville vise den frem i brug og kaprede Jesper til at agere fotograf, en eftermiddag vi kom hjem samtidig og kunne udnytte eftermiddagslys og gårdens grønne hjørne.

Det er bare overhovedet ikke nemt at få taget nogle gode casual bloggerpose billeder. Desuden var samarbejdet mellem undertegnede blogger og dennes tvangsindlagte fotograf, ikke just præget af tålmodighed eller samme vision for projektet. Bloggeren formåede hverken at posere tyndhed eller lange ben frem og fotografen, der ikke rigtig gad knipsede bare løs på må og få ;)

Men, jeg ville virkelig gerne vise min færdigstrikkede popcorn bluse frem og det fik jeg trods alt billeder til at kunne gøre - omend jeg åbenbart havde svært ved enten ikke at grine småfjoget eller snakke, længe nok til at få taget billede.



Opskriften til Mors popcorn bluse kan købes hos Olines mor, og den er i princippet en ret simpel bluse at strikke, når først man har fået styr på popcornene. Og de er i sig selv også helt lige til. Jeg kan varmt anbefale at se denne tutorial video inden man kaster sig ud i det, hvis man aldrig har lavet popcorn før. Den så jeg selv inden jeg gik igang og jeg havde absolut ingen problemer med at forstå, hvordan de skulle laves, da jeg gik igang med blusen.