Have på hovedet




Når ikke jeg arbejder eller leget familie, laver jeg for tiden kun ting, der er relateret til en af følgende to ting; strik og haveprojekt. Sidstnævnte har jeg arbejdet på at gøre til virkelighed i lidt over 2 år nu og projektet havde sit foreløbige højdepunkt i dag, hvor de første spadestik endelig blev taget.

Vi bor i en mindre andelsforening og der er derfor visse bureaukratiske veje og regler, der skal følges for at kunne gå i gang med et projekt som at etablere have på fælles område. Selvom vi "kun" er 38 andelshavere i foreningen, kan vejene frem, stadig godt være kringlede, eller måske langtrukne er et mere rigtigt ord at bruge i denne sammenhæng. For projektet har som sådan ikke mødt modstand. Der har bare lidt manglet en tændstik til lunten. Ligger man så oveni, at dele af projektet har krævet dialog og godkendelser fra kommunen, kan de fleste nok godt regne ud, at det til tider har været et lidt stillestående arbejde.

Op til dette års generalforsamling, gjorde jeg imidlertid mig selv til tændstik og fik fyret godt op under projektet, da jeg synes 2 års snak, måtte være nok. Så jeg og "mit" haveudvalg fik stillet et forslag i tide og sørme om vi ikke fik det godkendt - enstemmigt sågar! Og så kunne vi allerede 14 dage efter låne både gravemaskine og motorbørre (ja, det er åbenbart en ting).





I dag gik det løs og i det bedste af 6 timer har jeg og en lille håndfuld haveudvalgs naboer taget brosten op, fjernet buske, revet og flyttet jord til den helt store guldmedalje og med en iver, der allerede er ved at sætte sine ømme spor på samtlige muskler i min krop.

Jeg er fuldstændig mørbanket her til aften og sidder allerede med halvtunge øjenlåg her i Disney-timen og kan mærke mine hænder værke efter dagens uvante arbejde. For nok har jeg oprettet et haveudvalg og været tovholder på projektet, men aldrig i mit liv, har jeg lavet så meget havearbejde som jeg har i dag, da det aldrig rigtig har sagt mig noget. Men jeg har selvfølgelig heller aldrig rigtig kunne se, at havearbejdet kom til at gøre en forskel for mig.





Nu ligner vores ellers grønne havestykke et sted Smadremanden har været forbi og efterladt som én stor bunke jord, grene og brosten. Men jeg ved heldigvis, hvad meningen med det hele er og jeg tager gerne flere weekender med ømme muskler, for at komme i mål med haveprojektet, som jeg i den grad kan se en stor fordel i for både mig, min familie og mine naboer. Det bliver hyggeligt.


Ingen kommentarer