Om vitaminpiller

INDEHOLDER REKLAME

Selv er jeg ikke vokset op med, at vitaminpiller var noget man tog dagligt. Jeg har dog et svagt minde om, at vi tilbage i 1980'erne fik sådan nogle trekantede vitaminpiller i børnehaven. Men ligesom jeg også kan huske, at vi med jævne mellemrum blev sat på en lang række og blev tjekket igennem for lus allesammen, så er hverken vitaminer eller jævnlig lusekæmning et ansvar man idag ligger på børnenes institutioner.

Vitaminer og kosttilskud er noget jeg kun husker at tage i længere og som regel kortere perioder af mit liv. Som for eksempel, da jeg gerne ville blive gravid og gennem begge mine graviditeter, da tog jeg troligt og regelmæssigt alle anbefalede kosttilskud. Jeg mærker ingen forskel om jeg tager dem, men jeg tænker at de alligevel gør en forskel. Inden jeg blev gravid første gang, fik jeg at vide, at det var vigtigt at tage kosttilskud, ikke kun, når man ønskede at blive gravid, men hele tiden, fordi det er utopisk og tro, at man får alle sine vitamin- og mineralbehov dækket gennem kosten. Det kan man jo så tænke om, hvad man vil og jeg ved, der er mange holdninger til kosttilskud. Jeg ved bare med mig selv, at det med varieret kost herhjemme til stadighed er et work in progress, både hvad gælder hvor egen og vores børns kost.



Så vi spiser vitaminpiller, børn og voksne. Os voksne gør det, når vi husker det - hvilket langt fra er hver dag. Men børnene de husker den hver eneste dag og går selv over i skabet og tager en. Og har de en gang i mellem glemt den om morgenen husker de den selv om eftermiddagen. Og det er ikke fordi de tænker på, at det er godt eller sundt for dem. Ikke på den måde, som vi voksne tænker, det er godt for en, i hvert fald. De husker den, fordi den smager godt. Slet og ret. Det er deres lille efter-morgenmaden-slikagtige-godbid. Det er også sådan jeg kan huske de der trekantede vitaminer fra 1980'erne - fordi de smagte godt.



Mine børn får ikke de trekantede, men de runde børnevitaminer fra Livol. Som nogle måske ved eller kan huske, er vi en del af Livols familieportrætter (hvilket blandt andet fik os på pap i landets supermarkeder) og vi får derfor stadig tilbudt at afprøve og smage nye varianter. Tidligere har jordbærsmagen været at foretrække fremfor tuttifrutti smagen. Men nu er den kommet i stærk konkurrence med den nye hindbærsmag. Jeg har endnu ikke selv haft behov for at tygge i tabletterne, men jeg tager mine børns ord om velsmag for ganske gode varer.




Ingen kommentarer