Det når du jo nok ikke...



Kender I det når nogen mere eller mindre bogstaveligt får antydet, at der er noget man ikke kan? Og at man lige netop derfor tænker, at dét skal jeg i hvert fald nok vise, at jeg kan? Sådan har jeg det med denne "Annas somercardigan" jeg er i gang med til Eva.

Jeg slog masker op til den, da vi var til min nevøs fødselsdag d. 4. marts og jeg, til  spørgsmålene om, hvad jeg skulle i gang med, svarede, at det var en cardigan til Eva, som jeg godt kunne tænke mig hun kunne have på til et arrangement vi skal til den 19. marts. Hvortil føromtalte hentydninger faldt, ret bogstavligt vel at mærke, med kommentaren; "ja, det når du jo nok ikke".

Selvsagt strikker jeg nu, så mine knoer jamrer og jeg tæller omgange i søvne. Og jeg tror stadig på det! Eneste fare nu, er at jeg løber tør for garn og ikke kan nå at skaffe et nøgle mere... Jeg holder vejret og strikker hastigt videre!

2 kommentarer

  1. Den bliver vildt fin. Du kan godt. Den bliver super god hen over sommeren. Jeg har lige strikket den i lyslilla :-).
    Vh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK! jeg er også sikker på jeg kan - også selvom det koster ømme hænder :)

      Slet