Ugeportrætter - uge 10



Ida; Jeg har nogle gange virkelig svært ved at forstå, at hun er en person som jeg har skabt. Jeg kan for så vidt godt huske, at jeg fik hende som baby og hun var min. Men at det hele menneske og store barn, der nu skal forestille at være den samme, som den lille baby, jeg fik for et lille øjeblik siden, dét er altså lidt svært at sno sin hjerne rigtigt omkring at forstå.



Eva; er på sin vis ret stilfærdig, men noget så fornøjelig at tilbringe "hemmelige" fridage sammen med, som hun og jeg af og til praktisere mens hun endnu går i børnehave og jeg kan tillade mig at holde hende hjem på mine fridage. Noget jeg virkelig komme til at savne, når hun også kommer i skole (lige om lidt!).

Jeg ku' for øvrigt godt nå det


I tilfælde af, du spekuleredde på det; jeg kunne godt nå at strikke en cardigan til Eva på 14 dage. Det var en blandning af stædigheds- og strik-hurtigt-øvelse, der fik mig i mål og jeg er helt tilfreds med både proces og resultat.

Eva var ikke helt tilfreds med, at knapperne bare skulle være træ-farvede. Hun fik derfor lov til at give dem farve med vandfarverne. Jeg fortrød det igen, da de var malet helt skrigblå og slet ikke blev det sidste touch til trøjen, som jeg havde forestillet mig inde i mit hoved. Men efter de blev skyllet (og skrubbet), har de egentlig fået en fin effekt-farve, som jeg godt kan lide og træstrukturen står stadig frem.

Nu går jeg benhårdt efter at blive en den gode hurtig-strikker-stime jeg er i, og straks efter cardiganen var skyllet op, fik jeg slået op til mit næste projekt. Det er den virkelig flotte og meget Instagram-venlige Ingen dikkedarer sweater - også fra Petiteknit. Jeg kan slet ikke vente med at få den færdig og prøvet om den er lige så lækker at have på, som den ser ud til på de mange flotte billeder af den, der nærmest dagligt popper op på Instagram.


Enhjørninge i Hama perler




Eva og jeg har raget noget halsvirus til os i ugens løb og efter en lidt for hård torsdag, måtte vi begge trække stikket og blive hjemme fredag, hvor vi både kunne hvile hals og hoveder. Stillesiddende arbejde kunne vi dog underholde os med. Så jeg fik strikket og Eva fik skabt et par enhjørninge-søstre ud af Hama perler, akkompagneret af filmen "My Little Pony Equestria Girls: Legenden om Everfree" på Netflix - der faktisk formåede at overraske mig positivt. Men det siger nok mere om min generelle sindstilstand på tidspunktet end om filmen :)



Det er ret fantastisk, hvad der kan komme ud af Hama perler omend det hele ikke kan siges at være lige kønt. Til gengæld er det altid godt legetøj med en høj underholdnings- og koncentrationsværdi. Og personligt kan jeg have svært ved at styre mit perleindkøb, når jeg står overfor alle de flotte nye farver perler, for ikke at tale om enhjørning/pegasus stiftplader.



Som en ekstra bonus leger Eva stadig med figurerne efter de er blevet færdige og der er desuden kommet et par stykker flere til. Det er ren win-win, for jeg er ude over, hvad jeg rent faktisk skal stille op med perlepladerne efter de er færdiggjort og Eva leger med noget legetøj, hun selv har lavet.


Ugeportrætter - uge 9

Ugerne forsvinder lige lidt hurtigere end jeg kan følge med nogle gange, men portræterne er taget og finder stille og roligt også vej herind på bloggen, en uge ad gangen.



Eva; er ved at lære at lave en pompom af garn, på trods af hun vist ikke helt ved, hvad det ender ud med at blive - det synes Ida nemlig skal være en overraskelse for hende... Så Eva spørger blot efter sin "garn-ting", når hun vil lave på den.



Ida; en sand bestemmertype! der for tiden går rigtig meget op i at overraske og lave overraskelsesgaver til andre.

Det når du jo nok ikke...



Kender I det når nogen mere eller mindre bogstaveligt får antydet, at der er noget man ikke kan? Og at man lige netop derfor tænker, at dét skal jeg i hvert fald nok vise, at jeg kan? Sådan har jeg det med denne "Annas somercardigan" jeg er i gang med til Eva.

Jeg slog masker op til den, da vi var til min nevøs fødselsdag d. 4. marts og jeg, til  spørgsmålene om, hvad jeg skulle i gang med, svarede, at det var en cardigan til Eva, som jeg godt kunne tænke mig hun kunne have på til et arrangement vi skal til den 19. marts. Hvortil føromtalte hentydninger faldt, ret bogstavligt vel at mærke, med kommentaren; "ja, det når du jo nok ikke".

Selvsagt strikker jeg nu, så mine knoer jamrer og jeg tæller omgange i søvne. Og jeg tror stadig på det! Eneste fare nu, er at jeg løber tør for garn og ikke kan nå at skaffe et nøgle mere... Jeg holder vejret og strikker hastigt videre!

Ugeportrætter - uge 8


Ida i fastelavnsugen; klædt ud som kanin. Det kunne dejligt nemt klares med et par ører og et gråt sæt tøj med en kvast på numsen :) Teatralsk som hun er, var Ida ikke bare klædt ud som en hvilken som helst kanin, men som Tulle, vores hedengangen bortadopterede kanin...


Eva; var klædt ud som en flamingo, men med en ordentlig omgang selvlagt ansigtsmaling, hvor der vist havde været flere forskellige ting i spil på én gang :) Til gengæld sad det stadig (næsten) fejlfrit dagen derpå...