Mad på bordet - den evige kamp




Det er altid og har altid været, en lille kamp for os herhjemme at få lavet aftensmad. Planlægge det, handle ind til det og samtidig sørge for det er forholdsvis sundt og varieret og, at alle kan lide det. Det er overhovedet ikke noget der er nemt for os. Ingen af os har en interesse for madlavning, men alle har vi en holdning til det vi putter i munden. Det er, langt hen ad vejen, et nødvendigt onde i hverdagen, som vi så alligevel har ret høje forventninger til.

Ja, det lyder en anelse dystert for en snak om aftensmad at være. Men sådan føles det faktisk.  Og oven i det kan man så toppe det, med den dårlige samvittighed jeg også får over ikke at lave nok hjemmelavet, sund mad til mine børn. For slet ikke at tale om min manglende inddragelse af selvsamme børn i madlavningens processer. Noget især Eva udviser stor interesse for.

Sidste år tog jeg derfor en aktiv beslutning om at prioritere at lave mere hjemmelavet mad her i familien. Det har hjulpet og blot understreget, at det (selvfølgelig) er måden at gøre det på. Men det er bare virkelig svært at ændre vaner og interesser og det er gået sådan lidt frem og tilbage med alle de gode intentioner på aftensmad-fronten.

Hvad I måske allerede har luret, så bygger alt dette selvfølgelig op til et mellemstort MEN NU. For jeg har nemlig sæt lyset nu og fundet svaret på min meget bredt skyggende hverdagsbyrde, nemlig måltidskasser! Helt ærligt, hvorfor har vi ikke gjort det noget før? Jeg har kigget på det før, men har ikke lige kunne overskue det. Både fordi jeg umiddelbart syntes det virkede lidt dyrt og fordi jeg stadig mindedes de grøntsagskasser vi en overgang (for 8-9 år siden) havde abonnement på og som på ingen måder løste vores madlavnings issuses. De var blot endnu en kilde til dårlig madsamvittighed, da vi alligevel ikke fik brugt størsteparten af grøntsagerne, sjældent havde mod på de medfølgende inspirationsopskrifter og altid endte med at smide en del ud, der blev for gammelt.



Men nu har jeg altså kastet mig ud i børnefamiliekassen fra Aarstiderne og halleluja, hvor er jeg glad for det. Vi får til 3 måltider om ugen, hvilket dækker mine mad-dage og jeg føler det som om en kæmpe byrde er løftet fra mine skuldre (og hvis jeg var Jesper, ville jeg også bestille til hans mad-dage ;) ). Jeg skal ikke finde på, hvad vi skal have at spise og jeg skal ikke handle ind til det! Desuden er opskrifterne til de her børnefamilie måltider utroligt simple og hurtige, så en som mig ikke går kold i dem og det er overskueligt også at have børnene med ind over madlavningen. Ja, jeg går faktisk og kan se helt frem til at skulle lave selve måltidet nu. Og bedst af alt, så smager maden godt og selv den ellers tidligere så kræsne Ida kaster sig over hvert måltid med en madglæde vi ikke har set hos hende siden hun var 2-3 år gammel. Jeg er fan af det!

For en god ordens skyld vil jeg lige pointere, at dette indlæg ikke er sponsoreret af andet end min egen umiddelbare begejstring :)

1 kommentar

  1. Det er jo bare skønt - og sikke en lettelse for dig!
    Jeg kan forestille mig, at man får nogle virkelig sunde og lækre måltider ud af det og det er bare alletiders, at Ida er så begejstret for måltiderne igen.
    Har ikke selv prøvet Aarstidernes madkasser, men det kan være jeg skulle prøve dem snart. :)

    SvarSlet