Syn, børn og sundhedsplejerske


Det virker som højst et par år siden, at sundhedsplejersken sad og drak kaffe hjemme i vores sofa og kiggede beundrende på Ida mens hun roste hende for både højde, drøjde og reaktionsevner, på en måde man som forælder lader sig forestille, er ganske enestående for lige ens eget barn. Og man udfylder, får udfyldt og kan nærmest alle mål og tal på rygraden de næste uger, hvor man gladeligt deler disse fakta om sit barn med alle, der gider høre på det.

Det virker som for kun ganske kort tid siden, at jeg var en aktiv part i sådanne målinger og milepæle i mine børns liv. Derfor var det også en lidt spøjs fornemmelse, kort før somerferien, blot at finde en seddel i Idas skoletaske, der kort og kontant redegør for Idas besøg hos sundhedsplejersken på skolen. Bum. Så er man lige pludselig gjort en lille smule mindre nødvendig i ens barns liv, end man ellers gik og syntes man var.

Dog viste den rutinemæssige synsprøve en smule nedsat syn, hvilket udløste en anbefaling til en tur hos øjenlægen og jeg kunne komme på banen igen OG føle mig et lille skridt foran, fordi jeg allerede havde booket en tid til øjenlæge, da Ida før har klaget lidt over ikke at kunne se så godt.


Disse klager og synsprøvens resultat blev imidlertid gjort til skamme, da alle øjenlægens test og prøver viste et perfekt syn. Heldigvis. Lige først, da hun sad og var ved at glide ud over stolens kant, for at kunne se de allermindste bogstaver, var jeg ellers overbevist om, at det hed next stop Brillemanden.

For at være helt sikre på, der ikke skjulte sig noget langsynethed, fik Ida muskelafslappende og pupiludvidende øjendråber inden den sidste test. Selvom jeg selv har nedsat syn, har jeg aldrig selv stiftet bekendtskab med sådanne dråber. Da vi havde siddet i venteværelset i noget tid og ventet på dråbernes virkning, kiggede Ida op mig og afslørede med sit blik, at dråberne i den grad var begyndt at virke. Det så helt vildt ud, havde ikke troet man ville kunne se det så meget.


Langsynet var Ida heldigvis heller ikke, men resten af dagen var hun noget lyssky og lidt træt i øjnene. Hvorfor hun oplever, ikke at se så godt en gang i mellem vides så stadig ikke. Øjenlægens forslag med, at det måske var fordi hun rent forståelsesmæssigt ikke havde så let ved at skelne, især tal fra hinanden, føler jeg er ret usandsynlig, da hun både kan læse og regne uden store problemer. Vi må bare hæfte os ved at hendes øjne er raske og så ellers holde øje med om hun fortsætter med at opleve synsproblemer.

Birken'love'





Når først temperaturen tillader bare tæer i sandaler uden fare for en dag med forfrosne fuser, flytter mine fødder nærmest permanent ind i mine Mayari sandaler fra Birkenstock. Jeg elsker dem! Mine fødder elsker komforten ved dem og efterhånden har modebilledet ændret sig så meget, så det fodformede udtryk af dem, også er ganske elskeligt at se på.

For 10 år siden brød jeg mig overhovedet ikke om dem. De så alt for fodformede ud til mig og jeg gik, som den største selvfølgelighed, kun i mere eller mindre ukomfortable sandaler. Men de begyndte alligevel at vinde indpas på mig og da jeg var højgravid med Ida, for lidt over 8 år siden, kastede jeg mig ud i at købe mit første par Birkenstock. Det var et par sølvfarvede i modellen Madrid, dem der kun har en rem over tæerne. Men dem blev jeg aldrig rigtig den store fan af. Syntes de var meget hårde at gå i og jeg spændte enormt meget i fod og læg, for at holde dem på foden, når jeg gik. Det har jeg så senere læst mig til er meningen og en form for "fodtræning", der gør sig gældende for lige netop den model.

Siden "opdagede" jeg Mayari modellen, som jeg har trådt rundt i de sidste 3 år. Synes den er så fin og har et lidt mere elegant udtryk udover det fodformede. Desuden har de rem 2 steder, over tæerne og længere oppe ad foden, hvilket gør at den holdes godt fast på foden.


Nu trænger jeg så til et nyt par Birkenstock og jeg var egentlig overbevist om, at jeg blot skulle have et nyt, friskt par sorte Mayari. Men de kunne jo også være i lak. Eller i snake print. Og så synes jeg måske også at de helt klassiske Arizona har vokset sig meget flotte og lækre i mine øjne. De kommer nu også flot pastelfarvet ruskind... Arhg, så mange muligheder.

Valget er til sidst faldet på de helt, helt klassiske Arizona i sort med ekstra blød fodseng, som jeg ser frem til at forkæle min fødder i resten af sandal-sæsonen, der forhåbentlig er et par måneder endnu.

Et lille shopping-tip, så køber jeg mine Birkenstock på denne hjemmeside (ikke reklame). Det er direkte fra Tyskland og derfor lidt billigere end at købe dem herhjemme og de har fri fragt til Danmark.

Jeg teststrikker #3 'Min datters flæsekjole'



Eller det vil sige, jeg teststrikker ikke på den længere. Den er nemlig allerede færdig. Men den er så fin 'Min datters flæsekjole', at I da overhovedet ikke skal snydes for at se den blive til og i færdig fuldendthed.














Kjolen er endnu en opskrift jeg har teststrikket for Olines mor, som jeg altså er fuld af beundring over. Hun har lært sig selv at strikke og udover det, har hun en forståelse for strikkens matematiske aspekt (noget jeg så langt fra selv mestrer), således hun også har lært at skrue disse skønne opskrifter sammen. Opskrifter, der vel at mærke giver de fineste resultater til både børn og voksne og viser at Camilla også har en rigtig god forståelse for, hvad der er "hot" lige nu inden for strikkemoden. Ja, jeg er som sagt fuld af beundring!



Min version af flæsekjolen er strikket i 100% yaku uld fra Camarose og er "vinterversionen" med lange ærmer. Opskriften kan også strikkes i uld/bomulds blandning og evt. med korte ærmer i en "sommerversion".









Jeg er vild med måden skørtet falder på og på den super lækre detalje det er med flæsen rundt om brystet. Det er så enkelt og enormt yndigt på én gang.

Eva har dog luftet kjolen her i sommerferien, selvom det er "vinterversionen", men det siger vist mere om sommervejret end om kjolen :)

Opskriften til 'Min datters flæsekjole' kan købes her.

Ego-strik // Hvordan får du tid til det?



En skøn bunke striktrøjer jeg har fået lavet til mig selv i 2017 - indtil videre. For bunken skulle gerne vokse med i hvert fald 3 trøjer mere, for det er hvad der ligger som igangværende projekter i kurven pt. En voksende bunke af såkaldt ego-strik og det føles som en kæmpe luksus, sådan at kunne lave sådanne lækre ting til sig selv og jeg har slet ikke lyst til at stoppe med det.

Strikke har jeg altid kunne, eller i hvert fald siden jeg var omkring 6 år. Selvklart var det ikke stort mere end en lille 6x4 cm tæppe til mine Barbie'ers baby jeg fik af pindende i den alder, men det var dog der jeg lærte det af min oldemor. Med årene har jeg fået flere og flere strikkefærdigheder og teknikker på repertoiret. En enkelt cardigan og trøje til mig selv har jeg før i tiden fået lavet, men ellers har det mest været sokker, sjaler og huer jeg har kastet af pindende. Efter der kom børn i min omgangskreds blev det også til små trøjer og selvfølgelig lidt veste og trøjer til mine egne piger.

I min tilværelse som kreativ blogger, har jeg tidligere stort set kun syet og hæklet og kun strikket ganske lidt, indtil jeg på et tidspunkt fik mod på at kaste mig ud i en strikket cardigan til mig selv. Den tog laaang tid for mig at komme igennem, men blev egentlig helt ok. Indtil jeg så kom til at smide den i vaskemaskinen til en almindelig vask, ved en fejl. Så kan man tale om at have en hest at skulle rejse sig ved.

Men det gjorde jeg, rejste mig. For det der strikkeri var begyndt at fange min kreative interesse og efter et par tilløb og lidt langdrag, fik jeg lavet en koralrød trøje færdig til mig selv (i øvrigt den nederste i bunken på billedet herover). Og så havde jeg fået blod på tanden og øjnene op for den store strikkeverden, der efterhånden er blevet skabt på Instagram og derved også en masse lækre strikkeopskrifter, ikke bare til børn og babyer, men også til voksne.



Netop gode opskrifter på fine og lidt mere moderigtige bluser og trøjer til voksne, end dem jeg oftest synes at kunne finde i hæfter og garnbutikker, har jeg længe søgt efter. På Instagram var de der pludselig - over det hele og nu kan jeg næsten ikke rumme i mit hoved (eller min strikkekurv) alle de fine, fine sager jeg skal fornøje mig med at lave til mig selv - og til pigerne. Det er lidt af en strikkerevolution i min verden.

Instagram, var der en der spurgte ind til, hvordan jeg får tid til disse strikkeprojekter og hvordan jeg var kommet så godt i gang med dem, hvilket til dels er baggrunden for hele dette indlæg.

Som altid handler det jo i bund og grund om prioriteringer, når man vil finde tid til sine hobbyer. Jeg har altid fundet tid til og ro i kreative sysler og når det ikke har været strikkeri, har det været hækling, syning, broderi, tegning, perleplader - you name it. Så på den måde er det egentlig blot sysleriet, der er blevet udskiftet og ikke så meget tiden til det.



Dog vil jeg sige, at jeg på et tidspunkt aktivt besluttede mig for, at jeg ville øve mig på at blive hurtig til at strikke. Jeg kunne ikke se mig selv holde motivationen for en strikket trøje til mig selv, hvis det skulle tage mig både halve og hele år, at blive færdig med den. Derfor har jeg prioriteret at strikke, og strikke og strikke og strikke. Meldt mig som teststrikker og strikket endnu mere, lært en hel masse nyt og bare øvet mig, med det resultat, at jeg rent faktisk kan betegne mig selv som en hurtig strikker. Sådan en, der kan få en ego-strik trøje færdig på under 1 måned. Til gengæld, så syr jeg stort set aldrig længere og bloggen her er bestemt heller ikke så veltrimmet og velplejet som den ellers har været. Sådan er det og må det være. Der er jo trods alt kun et vist antal timer på et døgn og lige for tiden, er det altså strik, der får lov at fylde mest i mine "hobby timer".

ET GODT TIP: Som nævnt har jeg haft strikkeevnerne med mig fra barnsben (heldige mig), men er du selv nybegynder eller lidt rusten i det, kan jeg kun varmt anbefale at se tutorial videoer på Youtube. Det har jeg selv haft stor glæde af, når der har været nye teknikker jeg har skulle lære eller få repeteret og jeg ved at flere af de med-teststrikkere jeg har haft skrevet med, nærmest har lært at strikke helt fra bunden af, ved hjælp at video turtoials.

Ahh, det er skønt at komme hjem og sove i sin egen seng

...syntes ingen af vores børn at tænke, efter vi kom hjem fra Barcelona.

I stedet fandt jeg vores seng i soveværelset okkuperet af 2 snorkende trunter, da jeg skulle i seng og sove den første dejlige nattesøvn i egen seng, oven på en ferie i fremmede lagner.



Men sovet fik vi da og omstillet os til at være hjemme igen. Pigerne har brugt de første par dage på at hygge sig med at sprede alt deres LEGO udover hele deres, ellers så pænt opryddede værelse, så det nu er svært at finde en vej gennem rummet, uden at jogge på en eller anden lille plastikdims. At rydde det op igen, kan åbenbart ikke komme på tale, da det er en del af en igangværende leg.

I går havde jeg så lovet, at hvis det ikke regnede skulle vi i Rundetårn og hvis det regnede tog vi i Frederiksberg Centret og fik feriebilletter. Det blev så temmelig meget sidstnævnte. Iklædt den helt store paraply, så vi ikke blev gennemblødte inden vi nåede svingdørene i centret.



Det blev til en center-tøse-tur på hele 4 timer og det var mega hyggeligt. Pigerne fik som lovet hver en feriebillet og en mindre opgradering af deres garderobe, hvilket efterhånden var tiltrængt.

Eva fik desuden en drøm til at gå i  opfyldelse (det var hendes eksakte ord), da jeg lod mig overtale til at købe hende et par blå glitter sko, med en høj hæl, der siger klik-klak på gulvet fra H&M. Jeg kan godt selv huske fascinationen og glæden ved sådanne sko - har den tildels stadig. Og der var heller ingen ro over Eva, førend hun fik lov at gå rundt med dem på resten af tiden inde i centret.

Man kan da ikke andet end glædes over kontrasterne i hjemmestrikket uldkjole og højhælede glimmer-klik-klak sko :)




Bogomtale; De ualmindelige - Den bøjede mønt

OMTALE


Med i kufferten til Barcelona har jeg pakket denne forunderlige, fantasy bog "De ualmindelige - Den bøjede mønt". Den dumpede ind i vores postkasse for nogle uger siden og vi har alle sammen gået og kigget på dens flotte cover, læst lidt bagpå og været spændte på at dykke ind i dens historie. Den har på alle mulige måder virket tiltagende og lovende og jeg har med vilje gemt den til vi skulle på ferie.

Bogen er en debutroman af Jennifer Bell og er den første af en trilogi, der allerede er udkommet i flere andre lande. Handlingen foregår i en skjult og magisk underverden under Londons gader, hvor nogle børn skal optrevle et familiemysterium. Den skriver sig på den måde ind i en genre med samme målgruppe som blandt andet Harry Potter.

Netop Harry Potter, er pigerne i fuld gang med at få læst sammen med Jesper, til alles store fornøjelse. Især Ida er helt opslugt af det, hvorimod Eva af og til mister koncentrationen lidt, når abstraktionsniveauet bliver lidt for højt. Men alle er dog med på historiens forløb. Det samme gør sig indtil videre gældende med denne bog - som Jesper også sidder spændt og lytter med på.


Vi har indtil videre fået læst de første 7 kapitler i den her på ferien. Hjemme plejer vi at køre en temmelig striks hveranden-dag-puttetjans-rutine, men denne historie er sådan en jeg gerne tager en ekstra frivillig putteaften, for at kunne læse videre i.

Bogen udkommer på dansk 25. august 2017.


Kuk, kuk fra Barcelona




Uden at kunne sige præcist, hvilke forventninger jeg havde til Barcelona, må jeg indrømme, at byen ikke helt lever op til min forventninger til Barcelona. Det er ikke helt til at sætte en finger på, men min erfaring siger mig, at ens førstehåndsindtryk af en ny storby, afhænger rigtig meget af mange forskellige faktorer. Hvem du oplever byen sammen med, hvor man bor, tid på året og vejret. Og ikke mindst noget så banalt, som ad hvilke veje du kommer til at dreje ned ad og gå igennem mere eller mindre af tilfældighed.






Vi bor lige præcis så langt væk fra centrum, at vi ikke lige kan spankulere ned på gaden og få en på opleveren. I hvert fald ikke oplevelser af den mere turistvenlige slags og nogle gange er her så øde, at det er umuligt at få oplevelser, af nogen som helst art. Og når man rejser med børn, er det at foretrække ikke først at skulle vandre til en metro, køre med metro og så være et sted, hvor man som oftest igen skal gå lidt hent til en destination.

Til gengæld er det et rigtig fint hotel. Vi bor på det største værelse vi nogensinde har prøvet, her er en stor, lækker morgenmadsbuffet og pool på taget, hvilket især pigerne og Jesper synes er toppen. Poolen er dog også årsag til, at vi bor herude, hvor vi gør, da det var et krav for førnævnte, at det skulle være på hotellet vi skulle bo på. Derfor har jeg vist også set mig lidt muggen på den pool, da jeg personligt synes, at enten er man på storbyferie eller også er man på badeferie.









Men som det næsten altid er med ferier, så indretter man sig og efter nogle dage, får man sine helt egne dagsrytmer og rutiner, der på en eller anden måde, passer godt til alle. Vores måde er, at pigerne og Jesper får sig en ordentlig lang eftermiddagsdukkert, når vi kommer hjem fra dagens udflugtsmål og jeg får noget tid for mig selv til strik, blog eller andet. I går blev jeg inde i byen og traskede rundt for mig selv. Brugte en halv times tid på Starbucks med den sløjeste latte (seriøst, de kan jo ikke lave et velsmagende mælkeprodukt i Spanien) og var så eller på opdagelse i Barcelonas gader uden at skulle holde gejst og gåpåmod oppe på resten af flokken imens. Det var selvsagt nogle ret skønne og tiltrængte timer!





I dag bruger jeg min "alenetid" på bloggen. Noget jeg troede jeg ville få gjort meget mere hernede fra, men det er ikke blevet til det helt store. Til gengæld har jeg fået startet på det nye strikketøj jeg har taget med herned, og det havde jeg så omvendt ikke helt regnet med. Men når først strikkefeberen er over en, så er strikketøjet altid i gang åbenbart. Selv da vi tog en dag på stranden, forsøgte jeg mig med at tage det med og det var faktisk slet ikke så upraktisk at sidde med, så det gjorde jeg. Jesper grinte lidt af mig og mente jeg lignede en englænder... "Skal jeg ikke lige tage et billede af dig så du selv kan se det?" Ellers mange slags tak, tror godt jeg selv kunne forestille mig, hvordan jeg tog mig ud ;) Men jeg fik da bedrevet lidt tidsfordriv.







Stille og roligt får vi krydset de store seværdigheder for Barcelona af alt imens der bliver indtaget is i rigelige mængder, travet en del kilometer i varmen og ellers hygget og oplevet så godt vi kan og når alt har bundfældet sig, ender det såmænd nok også med, at vi ser tilbage på denne uge i Barcelona, som en rigtig dejlig familieferie.

Casual bloggerpose i færdigstrikket popcorn bluse




Min popcorn bluse er færdig! Og den er fantastisk. Faktisk så fantastisk at jeg virkelig gerne ville vise den frem i brug og kaprede Jesper til at agere fotograf, en eftermiddag vi kom hjem samtidig og kunne udnytte eftermiddagslys og gårdens grønne hjørne.

Det er bare overhovedet ikke nemt at få taget nogle gode casual bloggerpose billeder. Desuden var samarbejdet mellem undertegnede blogger og dennes tvangsindlagte fotograf, ikke just præget af tålmodighed eller samme vision for projektet. Bloggeren formåede hverken at posere tyndhed eller lange ben frem og fotografen, der ikke rigtig gad knipsede bare løs på må og få ;)

Men, jeg ville virkelig gerne vise min færdigstrikkede popcorn bluse frem og det fik jeg trods alt billeder til at kunne gøre - omend jeg åbenbart havde svært ved enten ikke at grine småfjoget eller snakke, længe nok til at få taget billede.



Opskriften til Mors popcorn bluse kan købes hos Olines mor, og den er i princippet en ret simpel bluse at strikke, når først man har fået styr på popcornene. Og de er i sig selv også helt lige til. Jeg kan varmt anbefale at se denne tutorial video inden man kaster sig ud i det, hvis man aldrig har lavet popcorn før. Den så jeg selv inden jeg gik igang og jeg havde absolut ingen problemer med at forstå, hvordan de skulle laves, da jeg gik igang med blusen.

Jeg teststrikker #2 'Mors popcornbluse'


Endnu engang har jeg kastet mig ud i et teststrik projekt for Olines mor. Denne gang er det opskriften til 'Mors popcornbluse', der skal strikkes igennem. Og det er altså en sand fornøjelse, at få lov at være med på det teststrikke-hold.

Ikke alene får jeg 'lov' til at strikke nogle lækre bluser, jeg er også blevet en del af en gruppe vildt dygtige strikkedamer, der gladeligt deler, tips'er og hjælper, hvor der er behov for det. Som prikken over i'et er garnet til denne lækre popcornbluse blevet sposoreret af Sandnes garn og det er seriøst lækkert at arbejde med og jeg glæder mig til at kunne putte mig i blødhed inden for en uges tid. Der skal jeg nemlig være færdig for næste teststrik-projekt venter allerede på at mine pinde bliver ledige.

Lidt stress - men på den gode måde ;)

Følg blusen og de andre dygtige strikkedamer på Instagram under #morspopcornbluse

Ugeportrætter - uge 22


Ida; blev i denne uge 8 år. Tænk en gang, 8 år! Og hun vokser bare så vildt lige nu - både i højden og i hovedet, og det er en sand fornøjelse at følge med i (for det meste).


Eva; skyder også til vejrs i et godt tempo og hun tør og gør hele tiden ting, hun før har holdt sig tilbage med. Til tider til både hendes egen og hendes forældres overraskelse.

Har I sommerferieplaner? #giisenvidere



Forleden spurgte Ida, om vi er rige. Det vil jeg næppe sige vi er, sådan i ordets kroner-og-ører-bogstavelige forstand. Men vi har nok til, at vi både har et dejligt sted at bo og har friheden til at kunne holde en lang sommerferie med både udlandsrejser, Tivoli-ture og diverse spontane oplevelser. I mine øjne er det at være "rig nok". Selvom det er en smule abstrakt for en 8-årig, der forsøger at få sat sig selv ind i en kontekst omkring begreberne "rig" og "fattig". Konklusionen tror jeg dog nok, blev forstået. Nemlig, at vi bestemt ikke mangler noget.



Mødrehjælpen gør herhjemme rigtig meget for de familier, der derimod mangler, er udsatte eller sårbare på den ene eller den anden måde. Det er familier med børn, der ikke har råd til at have planer eller udsigt til hverken rejser eller sjove ture i sommerferien. Med Mødrehjælpens sommerhjælp, kan disse familier få en dag sammen i sommerferien i fx en forlystelsespark eller et sommerland samt lommepenge til dagen.

I den forbindelse har Mødrehjælpen spurgt, om jeg vil hjælpe med at sprede budskabet om deres sommerhjælps kampagne, der under sloganet Gi isen videre, opfordrer alle dem der kan, om at støtte kampagnen økonomisk. Således at du, når du giver dig selv eller dine børn en is her i sommeren, tænker på også at forkæle dem, der ikke har mulighed for at forkæle deres børn med is i tide og utide.


Du kan støtte Mødrehjælpens Sommerhjælp med 50 kr. ved at SMS "IS" til 1231 og være med til at give udsatte børn en oplevelsesrig sommerdag med mor eller far.

Vil du selv være med til at sprede budskabet, så brug gerne hashtag'et #giisenvidere næste gang du lægger et spise-is-billede på Instagram henover sommeren.



Selv har vi planer for sommerferien. Vi skal både ud at rejse og være herhjemme, tage ud på ture, i Tivoli, på Den Blå Planet og sikkert også flere andre ting, vi finder på. Og så skal vi spise en hel masse is. Og jeg håber, at en hel masse af disse is kommer til at hjælpe Mødrehjælpen med at få samlet rigtig mange penge sammen, så alle børn kan få både is og oplevelser med deres familier at se tilbage på efter ferien og fortælle deres venner om. Det burde være alle børn forundt.

Min datters pink flæsebluse - strikket kærlighed



Den første version af Min datters flæsebluse, som jeg teststrikkede for Olines mor, endte ganske vellykket og selv den strikforskrækkede Ida, efterspurgte en version til sig selv. Selvom jeg godt ved, at Ida aldrig rigtig kommer til at bruge den særlig flittigt, kastede jeg mig alligevel udi at strikke en til hende i fødselsdagsgave. Så denne pink flæsesag er blevet til i aftentimerne efter puttetid og pakket væk inden jeg selv gik i seng, for at holde den hemmelig for Ida. Og dagen før hendes fødselsdag kunne jeg pakke en færdig flæsetrøje pænt ind og ligge den klar blandt de andre gaver. 



Det virker måske lidt skørt at strikke en bluse man godt ved ikke vil blive brugt særlig flittigt. Men Ida blev alligevel glad for trøjen, tog den sågar på i 10 min. da vi kørte hen til restauranten, hvor vi tog hen at spise aftensmad på hendes fødselsdag. Og så røg den af igen. Men det er lige så meget en bluse jeg har strikket til hende for at vise, at jeg også gerne bruger tiden på at strikke noget til hende og ikke kun til Eva, der ellers har været den eneste aftager af mine strikkeprojekter. Og det er lige så meget dét budskab, jeg tror hun er blevet glad for ved trøjen. Det er strikket kærlighed 💗

Ugeportrætter - uge 21

I uge 21 var tøserne og jeg alene hjemme mens farmand vandrede rundt på Færøerne. Så det blev til en masse tøsehygge herhjemme inklusiv 2 x sommerklip til pigerne, der nu til deres egen store fornøjelse har smidt de lange hestehaler og fået ens pager.



Ida; der først bad om at blive klippet korthåret, for at få lidt mere styr på de viltre lokker.

Eva; der overhørte, at jeg sagde til Ida, at hun nu ikke skulle/behøvede have håret sat op, og derefter straks ønskede samme vilkår for hende selv og hendes manke. At det dog stadig skal reddes og have et spænde i, er vi så ikke helt enige om.

Frugtlagkage



Det ville være en skam at sige, at jeg er den helt store bager. Der er nogle enkelte ting jeg kan og så holder jeg mig som regel til dem, når lejligheden byder sig. En af de nyeste succes-kager, der er blevet tilføjet mit repertoire er de gulerodsmuffins jeg har lagt opskrift til her. Men den kage jeg har lavet allerflest af og som i min verden er selvskrevet til alle fødselsdagsfejringer, er lagkage med bær, makroner og creme.



Dén har jeg lavet seriøst mange af og den smager altid godt. Jeg har beskrevet min fremgangsmåde af kagen her og den kan godt varieres lidt i smag i form af de bær eller øvrige tilføjelser, men jeg kan klart anbefale, at man holder det simpelt uden for mange tilføjelser. Bærmix moset med makroner (og evt. et skvat spiritus af en art) lagt i lag med kagecreme vendt med flødeskum - det spiller ret godt.



Til trods for, at jeg har lavet denne lagkage virkelig mange gange, har jeg aldrig formået at pynte lagkagen særligt pænt. Her har min kreative formåen ligesom sprunget et led over. Det ligger ganske enkelt ikke til mig. Men til weekendens familiefødselsdagsfejring af Ida, lykkedes det for mig at lave den smukkeste lagkage nogensinde (hvis jeg selv skal sige det). Og det var egentlig såre enkelt at gøre den så smuk. En masse friske bær, lidt blomster og nogle citronmelis blade. I stedet for lagkagelys brugte vi en 8-tals stjernekaster. Jeg tænker det bliver min nye måde at gøre det på fremover.