Ugeportrætter - uge 16


Eva; glad og tilfreds og på sin egen stille måde mega spændt på alt det nye, der venter rundt om hjørnet med skole, SFO og ikke mindst at skulle afslutte sine sidste uger i børnehaven.



Ida; enten meget glad og tilfreds eller meget irriteret på og utilfreds med verden omkring sig. Det kan være svært at søge kompromisset i Idas verden, både i humør og i alt mulig andet.

Ugeportrætter - uge 15




Eva; er det barn, der for tiden har lyst til at gå i strikket tøj og derfor må "ligge under for" min store strikke iver for tiden og modtage trøjer og cardigans på skift med mig efterhånden som de ryger af pindene. Senest den søde Min datters flæsebluse, jeg har teststrikket.











Ida; har ikke siden hun var knap 2 år gammel, frivilligt iført sig strikkede sager pga. hendes tøj-drileri-sensitivitet. Men det har ikke afholdt hende fra gerne at ville ligge krop til størrelses-afprøvning på flæseblusen og egentlig også spurgt til at måtte få en version til sig selv.

Ugeportrætter - uge 14

Det er som om Blogger driller lidt for tiden, når jeg skal oprette nye indlæg. Men nu håber jeg, der kommer noget ud i den anden ende denne gang, for er opsat på, at få indhentet mine ugeportræt-indlæg, så billederne ikke "drukner" i kamerarullen :)


Eva; den yndige pige med blåt mærke i panden og snavs på næsen og generelt ikke særligt optaget af sit eget udseende - kun af hvad hun har på.


Ida; med fregner, krøller og store 1. klasses fortænder er meget optaget af sit eget udseende og kan godt blive så betaget af sit eget spejlbillede, at hun glemmer, hvad hun ellers var i gang med, da hun tilfældigvis kom forbi et spejl :)

Jeg teststrikker 'Min datters flæsebluse'



Lige inden jeg gik på påskeferie meldte jeg mig kækt til at være teststrikker for flæsemesteren Olinesmor. Jeg gik nemlig med planer om at strikke en trøje til Eva som mit næste projekt efter Ingen dikkedarer sweateren (som jeg i øvrigt også er blevet færdig med nu) og jeg havde en masse ubrugt gult Indiecita alpaca garn liggende fra et projekt jeg efterhånden har skudt en stor hvid pil efter. Så da Camilla efterspurgte teststrikkere på hendes nye opskrift til Min datters flæsebluse, virkede det for oplagt til ikke at melde sig til.

Så i min sidste frokostpause inden ferien svingede jeg ned forbi Sommerfuglen, hvor jeg havde set de havde en mohair liggende i en matchende gul farve (hvilket jeg ellers synes har været svært at opstøve) og så var der ellers dømt påskestrik og påskeferie.



Projektet skrider ganske lovende frem i et tempo jeg selv er ret tilfreds med. Det hjælper også gevaldigt at trøjen skal strikkes på pind 5 og ikke er i en voksenstørrelse denne gang. Det er i det hele taget en god afveksling med skiftevis en voksen- og en børnetrøje på pindene.

Jeg er endnu ikke stødt på de helt store udfordringer, omend jeg synes, der altid er en vis tilvæningsperiode, når man begynder på en opskrift fra en opskriftsforfatter, man ikke har prøvet at lave noget fra tidligere. Og det er da også blevet til en lille(bitte) fejl grundet lidt forståelsesvanskeligheder, men det er ikke mere end jeg regner med flæsen skjuler den helt, når den først kommer på :) Men stor respekt her fra til alle dem, der har mod på og evner til at lave strikopskrifter vi andre kan nyde godt af.

Opskriften på Min datters flæsebluse, gætter jeg på er helt klar til udgivelse og salg om et par uger, når alle størrelser er blevet strikket færdige og har meldt tilbage. Følg den evt. på Instagram under hashtagget #mindattersflæsebluse.

Om vitaminpiller

INDEHOLDER REKLAME

Selv er jeg ikke vokset op med, at vitaminpiller var noget man tog dagligt. Jeg har dog et svagt minde om, at vi tilbage i 1980'erne fik sådan nogle trekantede vitaminpiller i børnehaven. Men ligesom jeg også kan huske, at vi med jævne mellemrum blev sat på en lang række og blev tjekket igennem for lus allesammen, så er hverken vitaminer eller jævnlig lusekæmning et ansvar man idag ligger på børnenes institutioner.

Vitaminer og kosttilskud er noget jeg kun husker at tage i længere og som regel kortere perioder af mit liv. Som for eksempel, da jeg gerne ville blive gravid og gennem begge mine graviditeter, da tog jeg troligt og regelmæssigt alle anbefalede kosttilskud. Jeg mærker ingen forskel om jeg tager dem, men jeg tænker at de alligevel gør en forskel. Inden jeg blev gravid første gang, fik jeg at vide, at det var vigtigt at tage kosttilskud, ikke kun, når man ønskede at blive gravid, men hele tiden, fordi det er utopisk og tro, at man får alle sine vitamin- og mineralbehov dækket gennem kosten. Det kan man jo så tænke om, hvad man vil og jeg ved, der er mange holdninger til kosttilskud. Jeg ved bare med mig selv, at det med varieret kost herhjemme til stadighed er et work in progress, både hvad gælder hvor egen og vores børns kost.



Så vi spiser vitaminpiller, børn og voksne. Os voksne gør det, når vi husker det - hvilket langt fra er hver dag. Men børnene de husker den hver eneste dag og går selv over i skabet og tager en. Og har de en gang i mellem glemt den om morgenen husker de den selv om eftermiddagen. Og det er ikke fordi de tænker på, at det er godt eller sundt for dem. Ikke på den måde, som vi voksne tænker, det er godt for en, i hvert fald. De husker den, fordi den smager godt. Slet og ret. Det er deres lille efter-morgenmaden-slikagtige-godbid. Det er også sådan jeg kan huske de der trekantede vitaminer fra 1980'erne - fordi de smagte godt.



Mine børn får ikke de trekantede, men de runde børnevitaminer fra Livol. Som nogle måske ved eller kan huske, er vi en del af Livols familieportrætter (hvilket blandt andet fik os på pap i landets supermarkeder) og vi får derfor stadig tilbudt at afprøve og smage nye varianter. Tidligere har jordbærsmagen været at foretrække fremfor tuttifrutti smagen. Men nu er den kommet i stærk konkurrence med den nye hindbærsmag. Jeg har endnu ikke selv haft behov for at tygge i tabletterne, men jeg tager mine børns ord om velsmag for ganske gode varer.




Ugeportrætter - uge 13



Eva; et meget typisk Eva-udtryk, når hun bliver bedt om at gøre noget hun ikke gider. Som regel noget der har med oprydning eller brug af sæbe at gøre.







Ida; bliver i takt med forårets komme altid nemmere og nemmere at omgås og oven på en lidt anstrengt vinter er det rart at se den frække, glade pige oftere igen.

Ugeportrætter - uge 12




Ida & Eva; Verdens bedste tøser - det siger sig selv. MEN øj, hvor de giver kamp til stregen for tiden. De der pædagogiske evner kommer altså ikke nødvendigvis sammen med forældretitlen, skulle jeg hilse at sige. ALT bliver sat til diskussion eller taget for givet og de hører overhovedet ikke efter.

Stik mig til hver en tid en nyfødt og en baby og jeg er 100% på hjemmebane og selvsikker i, hvordan jeg skal tackle dem. Men med en 6 årig og en 7 årig er jeg totalt på glatis - og mest af alt er jeg frustreret over, at de ikke bare opfører sig, som jeg gerne vil have de skal opføre sig.

Men hvem har også sagt opdragelse skal være nemt? Det er learning by doing og på et tidspunkt lykkedes det vel - det håber jeg :)

Påskepynt i papirler - DIY






Det har været en lidt skinger tid, hvis man kan kalde det sådan, den seneste tid i vores karriere som børnefamilie. Efter en weekend, hvor vi fik nok af de 2 tøser, der konstant gejler hinanden op på et niveau, hvor man hverken kan holde dem ud eller trænge igennem med ord, har vi set lidt indad og forsøger os med en justeret opdragelsestaktik - så vidt vores pædagogiske evner rækker, vel at mærke.

Så i et forsøg på en roligere og knap så opgejlet eftermiddag, havde jeg allerede i morges forberedt pigerne på, at vi skulle lave påskekrea, når vi kom hjem. Et stillesiddende projekt, vi alle sammen lige kunne lande på, oven på dagens øvrige strabadser. Og det gik rigtig godt. Heldigvis.

Jeg havde forberedt projektet med påske-udstiksforme og selvtørrende papirler. Det har jeg ikke før prøvet at arbejde med, så det var ret sjovt at prøve. Nogle af figurerne blev pyntet med perler og fjer som et ekstra touch. I toppen af hver figur lavede jeg huller med en strikkepind og satte en guldtråd igennem efter det havde tørret lidt.



Lige inden lukketid nåede Ida og jeg ned og købe et bundt grene hos grønthandleren (og her tænker jeg, at alle haveejere må grine hovedrystende af os "lejlighedsrotter", der rask væk slipper 65 kroner for et bundt afklippede grene) som vi kunne hænge pynten op på inden det blev puttetid. Så det må siges at være et nemt kreativt projekt med en overskuelig tidsramme fra start til endeligt resultat.



Ugeportrætter - uge 11


Ida; tænk sig jeg engang betvivlede, om hun nogensinde skulle få et hår man kunne gøre noget med. Først efter hun blev omkring 4 år, begyndte jeg at tro på, at det blev til hår, der kunne gro ned ad og ikke kun opad i fine krøller :) Og idag sidder hun her med et kæmpe korngult hår, der bare gror og gror.






















Eva ; the happy face! og altid med et hår, der helst vil være vildt og uglet.


Mit lykkelige samlerhjerte!


Det har sine fordele og ulemper at være lidt af en samler af hjerte. Glæden ved at kunne tilføje nyt til sin samling er formentlig den psykologiske faktor, der får en til at fortsætte. Den glæde man så oplever, når man kan tilføje noget virkelig godt til ens samling, er en følelse man kan leve højt på længe. 

Sådan har jeg det med den Sonny Angel Unicorn jeg har været så lykkeligt heldig at finde. Jeg er fjollet glad for den! Samlingen af små englebasser er efterhånden anselig herhjemme og er selvfølgelig anskaffet under dække af, at være legetøjsfigurer til tøserne - der dog også leger med dem og har helt styr på hvis, der er hvis (selvom jeg inderst inde synes de alle sammen er mine...) Men denne Unicorn-Sonny fik de med det samme gjort klar er min og den tilhører nu min egen samling på foreløbigt hele 2 secret Sonny Angel figurer.

Der findes nemlig 8 faste serier af Sonny Angel figurer med 12 kendte motiver i hver. Til hver serie hører så også 1 secret figur, der er noget sværere at få fat i, da de kun pakkes 1 i hver 12. kolli. Til jul, påske, Valentines Day mm. kommer der også særlige serier med 4 kendte figurer og 2-3 surprises figurer. Disse er lidt nemmere at få fat i, til gengæld sælges disse serier kun i en begrænset periode.

Jeg overvejer at få en lille særlig hylde til dem og forhåbentlig udvide den samling af særlige figurer. Om alt andet fejler, tænker jeg de kan blive et bidrag til min pensionsopsparing :) Selvom det virkelig skal stå skidt til, før jeg ville nænne at skille mig af med dem igen.



Det er en super fjollet ting at samle på, jeg ved det. Men har man samler-genet, så er det ikke altid fornuftsstyret, hvad man kaster sin samlerkærlighed på. Måske du selv kender det? En gang samlede jeg også på Mumi-kopper, som nogle måske kan huske. Dem har jeg tyndet lidt ud i, da de kom til at fylde alt for meget, men jeg har stadig en god samling på 12 og kommer også gerne til at aé dem lidt, hvis jeg kommer forbi dem i en butik og ser nogle jeg ikke selv har eller har haft... He he, én gang samlerforelsket, altid samlerforelsket åbenbart.

Ugeportrætter - uge 10



Ida; Jeg har nogle gange virkelig svært ved at forstå, at hun er en person som jeg har skabt. Jeg kan for så vidt godt huske, at jeg fik hende som baby og hun var min. Men at det hele menneske og store barn, der nu skal forestille at være den samme, som den lille baby, jeg fik for et lille øjeblik siden, dét er altså lidt svært at sno sin hjerne rigtigt omkring at forstå.



Eva; er på sin vis ret stilfærdig, men noget så fornøjelig at tilbringe "hemmelige" fridage sammen med, som hun og jeg af og til praktisere mens hun endnu går i børnehave og jeg kan tillade mig at holde hende hjem på mine fridage. Noget jeg virkelig komme til at savne, når hun også kommer i skole (lige om lidt!).

Jeg ku' for øvrigt godt nå det


I tilfælde af, du spekuleredde på det; jeg kunne godt nå at strikke en cardigan til Eva på 14 dage. Det var en blandning af stædigheds- og strik-hurtigt-øvelse, der fik mig i mål og jeg er helt tilfreds med både proces og resultat.

Eva var ikke helt tilfreds med, at knapperne bare skulle være træ-farvede. Hun fik derfor lov til at give dem farve med vandfarverne. Jeg fortrød det igen, da de var malet helt skrigblå og slet ikke blev det sidste touch til trøjen, som jeg havde forestillet mig inde i mit hoved. Men efter de blev skyllet (og skrubbet), har de egentlig fået en fin effekt-farve, som jeg godt kan lide og træstrukturen står stadig frem.

Nu går jeg benhårdt efter at blive en den gode hurtig-strikker-stime jeg er i, og straks efter cardiganen var skyllet op, fik jeg slået op til mit næste projekt. Det er den virkelig flotte og meget Instagram-venlige Ingen dikkedarer sweater - også fra Petiteknit. Jeg kan slet ikke vente med at få den færdig og prøvet om den er lige så lækker at have på, som den ser ud til på de mange flotte billeder af den, der nærmest dagligt popper op på Instagram.


Enhjørninge i Hama perler




Eva og jeg har raget noget halsvirus til os i ugens løb og efter en lidt for hård torsdag, måtte vi begge trække stikket og blive hjemme fredag, hvor vi både kunne hvile hals og hoveder. Stillesiddende arbejde kunne vi dog underholde os med. Så jeg fik strikket og Eva fik skabt et par enhjørninge-søstre ud af Hama perler, akkompagneret af filmen "My Little Pony Equestria Girls: Legenden om Everfree" på Netflix - der faktisk formåede at overraske mig positivt. Men det siger nok mere om min generelle sindstilstand på tidspunktet end om filmen :)



Det er ret fantastisk, hvad der kan komme ud af Hama perler omend det hele ikke kan siges at være lige kønt. Til gengæld er det altid godt legetøj med en høj underholdnings- og koncentrationsværdi. Og personligt kan jeg have svært ved at styre mit perleindkøb, når jeg står overfor alle de flotte nye farver perler, for ikke at tale om enhjørning/pegasus stiftplader.



Som en ekstra bonus leger Eva stadig med figurerne efter de er blevet færdige og der er desuden kommet et par stykker flere til. Det er ren win-win, for jeg er ude over, hvad jeg rent faktisk skal stille op med perlepladerne efter de er færdiggjort og Eva leger med noget legetøj, hun selv har lavet.


Ugeportrætter - uge 9

Ugerne forsvinder lige lidt hurtigere end jeg kan følge med nogle gange, men portræterne er taget og finder stille og roligt også vej herind på bloggen, en uge ad gangen.



Eva; er ved at lære at lave en pompom af garn, på trods af hun vist ikke helt ved, hvad det ender ud med at blive - det synes Ida nemlig skal være en overraskelse for hende... Så Eva spørger blot efter sin "garn-ting", når hun vil lave på den.



Ida; en sand bestemmertype! der for tiden går rigtig meget op i at overraske og lave overraskelsesgaver til andre.

Det når du jo nok ikke...



Kender I det når nogen mere eller mindre bogstaveligt får antydet, at der er noget man ikke kan? Og at man lige netop derfor tænker, at dét skal jeg i hvert fald nok vise, at jeg kan? Sådan har jeg det med denne "Annas somercardigan" jeg er i gang med til Eva.

Jeg slog masker op til den, da vi var til min nevøs fødselsdag d. 4. marts og jeg, til  spørgsmålene om, hvad jeg skulle i gang med, svarede, at det var en cardigan til Eva, som jeg godt kunne tænke mig hun kunne have på til et arrangement vi skal til den 19. marts. Hvortil føromtalte hentydninger faldt, ret bogstavligt vel at mærke, med kommentaren; "ja, det når du jo nok ikke".

Selvsagt strikker jeg nu, så mine knoer jamrer og jeg tæller omgange i søvne. Og jeg tror stadig på det! Eneste fare nu, er at jeg løber tør for garn og ikke kan nå at skaffe et nøgle mere... Jeg holder vejret og strikker hastigt videre!

Ugeportrætter - uge 8


Ida i fastelavnsugen; klædt ud som kanin. Det kunne dejligt nemt klares med et par ører og et gråt sæt tøj med en kvast på numsen :) Teatralsk som hun er, var Ida ikke bare klædt ud som en hvilken som helst kanin, men som Tulle, vores hedengangen bortadopterede kanin...


Eva; var klædt ud som en flamingo, men med en ordentlig omgang selvlagt ansigtsmaling, hvor der vist havde været flere forskellige ting i spil på én gang :) Til gengæld sad det stadig (næsten) fejlfrit dagen derpå...

Strik, strik, strik


Det værste ved at strikke, er altså, at det tager så lang tid at nå fra hovedet og ud af pindene. Lige for tiden er jeg nærmest opslugt af at strikke og mit hoved og mit instagram feed flyder over med henholdsvis ideer og inspiration til nye strikkeprojekter og jeg har simpelthen ikke vågne nok timer i døgnet, til at nå at komme dem alle sammen til livs. Men jeg gør, hvad jeg kan og jeg træner mig selv i at blive sådan en, der kan strikke hurtigt.


Min koralrøde trøje til mig selv er blevet færdig (opskrift her) og jeg har fluks kastet mig over næste trøje til mig selv. En slags julesweater i norsk strik med rensdyr motiv. Det er forholdsvis tykt garn på tykkere pinde, så det går på sin vis okay tjept, men det er med mønsterstrik og det er altså første gang jeg har kastet mig ud i det. Indtil videre har jeg ellers kun strikket struktur-mønster eller striber.


Det går ganske fint og jeg har stadig en tro på, at der vil dukke genkendelige rensdyr op i mønstret lige om lidt, men det bremser selvfølgelig tempoet en smule, når jeg hele tiden skal skifte snor. Når julesweateren (find opskrift her) er færdig, har jeg købt garn og opskrift til Ingen dikkedarer sweateren fra Petiteknit.com. Den ser så pæn ud (se selv under #ingendikkedarersweater på Instagram) og lever den op til sit hitpotentiale, har jeg allerede planlagt flere farver og lave den i :)


Og imens jeg venter på at få strikket julesweateren færdig, har jeg også liige fået lov til at strikke en lille hue. En slags "aktiv pause", som mine reformer-træner kalder det :) Jeg forelskede mig helt vildt i en farve på en med-cyklists hue, den anden morgen og skyndte mig ned i Sommerfuglen i min frokostpause for at prøve at genfinde samme farve i deres store garnlager. Det lykkedes ikke helt, men det blev til en anden lækker farvenuance, som jeg glæder mig til at få på hovedet en af de nærmeste dage. Og nårh ja, så har jeg også lige lovet og indkøbt garn til en hue og en cardigan til Eva...



Opskriften til huen ligger gratis her.

Ugeportrætter - uge 7



Ida; befinder sig på det der lidt underlige sted mellem at være et lille og et stort barn. Ikke altid det letteste sted at befinde sig i tilværelsen. Slet ikke når man tænker så meget over tingene, som Ida gør. Hun vil både gerne fremstå som en stor pige med ditto interesser og vil samtidig rigtig gerne lege med og ønske sig legetøj og bamser. Så er det heldigvis dejligt at have en lillesøster, der helt uden nogen som helst bekymringer stadig leger rigtig, rigtig meget - og de to kan lege sammen i timevis til stor gensidig glæde.



Eva; den "nemme to'er" og den heldige lillesøster, der har en storesøster, der hver dag glæder sig helt vildt meget til at komme hjem og lege med hende.

Børn, mad og soja



REKLAME

Vidste du, at soja er over 6 måneder om at blive fremstillet? Til gengæld er det lynhurtigt at bruge som salt smagsforstærker i alt mulig slags mad. Udover sushi (selvklart) bruger jeg selv soja til at riste mandler i til snacks, til at wok-lynstege kylling i og over ovnbagt laks. Mine børn elsker den eksotiske kombination; ris med soja - der har reddet mere end et restaurantbesøg og take away måltid.



Nu har Kikkoman, kongen af soja produkter siden 1630, netop lanceret en økologisk version (yeah!) af den klassiske soja sauce og i den forbindelse har jeg afprøvet en opskrift på en japansk-inspireret bolognese med squash og auberginer og selvfølgelig soja. Klog af skade kogte jeg også lidt ris til og begge børn nød et dejligt måltid med ris og soja sauce :)



Den økologiske soja sauce skulle være at finde på hylderne i butikkerne allerede ved siden af de øvrige gode Kikkoman produkter.

Ugeportrætter - uge 6

Når de står stille nok til det, er noget af det bedste jeg ved, at nærstudere mine børns ansigter. Kigge efter de der små kendetegn fra deres små babyansigter og huske, at det stadig er dén lille baby, der er blevet til det store, funktionsdygtige barn, jeg står over for i dag.



Ida, med hendes små mandelformede, blå øjne, ar fra skoldkoppernes indtog, da hun var 8 måneder gammel og den lille næse, der altid bliver rød om vinteren og fregnet om sommeren.



Eva, med hendes store, dybe øjne, man kan blive helt væk i at kigge på...

Eva Elisabeth 6 år!


For en lille uge siden blev min lille Eva 6 år! Vores lille basse baby er blevet en stor pige. Det er en smule svært at forstå, men på en eller anden måde helt og aldeles passende for den store, søde, sjove pige Eva er i dag.


På selve dagen, der i år faldt på en lørdag, var vi til dobbelt 70 års fejring hos pigernes farmor og farfar. Men om morgenen var der selvfølgelig stadig tid til sang, flag, morgenbord og et mindre bjerg af gaver til fødselsdagsbarnet. Og et stort blåt 6-tal i vinduet som overraskelse til Eva, da hun vågnede. Ida havde også sådan et i guld, da hun (for et kort øjeblik siden) fyldte 6 år.



Min ambition var da, at gemme tallet, men jeg blev træt af ikke at vide, hvor jeg skulle gøre af det, så det røg ud i sommers. Faktisk tror jeg også Eva blev ekstra glad for tallet, da hun kunne se, at det var helt hendes eget i blåt og ikke et nedarvet 6-tal guld :)



Søndag holdt vi en fødselsdagsbrunch herhjemme, som Eva insisterede på indeholdt spaghetti med kødsauce med cocktailpølser i - så det gjorde den selvfølgelig :) Og så indeholdt den selvfølgelig fødselsdagssang, lagkage, lyspusteri og storesøsterkram.