Jeg teststrikker #2 'Mors popcornbluse'


Endnu engang har jeg kastet mig ud i et teststrik projekt for Olines mor. Denne gang er det opskriften til 'Mors popcornbluse', der skal strikkes igennem. Og det er altså en sand fornøjelse, at få lov at være med på det teststrikke-hold.

Ikke alene får jeg 'lov' til at strikke nogle lækre bluser, jeg er også blevet en del af en gruppe vildt dygtige strikkedamer, der gladeligt deler, tips'er og hjælper, hvor der er behov for det. Som prikken over i'et er garnet til denne lækre popcornbluse blevet sposoreret af Sandnes garn og det er seriøst lækkert at arbejde med og jeg glæder mig til at kunne putte mig i blødhed inden for en uges tid. Der skal jeg nemlig være færdig for næste teststrik-projekt venter allerede på at mine pinde bliver ledige.

Lidt stress - men på den gode måde ;)

Følg blusen og de andre dygtige strikkedamer på Instagram under #morspopcornbluse

Ugeportrætter - uge 22


Ida; blev i denne uge 8 år. Tænk en gang, 8 år! Og hun vokser bare så vildt lige nu - både i højden og i hovedet, og det er en sand fornøjelse at følge med i (for det meste).


Eva; skyder også til vejrs i et godt tempo og hun tør og gør hele tiden ting, hun før har holdt sig tilbage med. Til tider til både hendes egen og hendes forældres overraskelse.

Har I sommerferieplaner? #giisenvidere



Forleden spurgte Ida, om vi er rige. Det vil jeg næppe sige vi er, sådan i ordets kroner-og-ører-bogstavelige forstand. Men vi har nok til, at vi både har et dejligt sted at bo og har friheden til at kunne holde en lang sommerferie med både udlandsrejser, Tivoli-ture og diverse spontane oplevelser. I mine øjne er det at være "rig nok". Selvom det er en smule abstrakt for en 8-årig, der forsøger at få sat sig selv ind i en kontekst omkring begreberne "rig" og "fattig". Konklusionen tror jeg dog nok, blev forstået. Nemlig, at vi bestemt ikke mangler noget.



Mødrehjælpen gør herhjemme rigtig meget for de familier, der derimod mangler, er udsatte eller sårbare på den ene eller den anden måde. Det er familier med børn, der ikke har råd til at have planer eller udsigt til hverken rejser eller sjove ture i sommerferien. Med Mødrehjælpens sommerhjælp, kan disse familier få en dag sammen i sommerferien i fx en forlystelsespark eller et sommerland samt lommepenge til dagen.

I den forbindelse har Mødrehjælpen spurgt, om jeg vil hjælpe med at sprede budskabet om deres sommerhjælps kampagne, der under sloganet Gi isen videre, opfordrer alle dem der kan, om at støtte kampagnen økonomisk. Således at du, når du giver dig selv eller dine børn en is her i sommeren, tænker på også at forkæle dem, der ikke har mulighed for at forkæle deres børn med is i tide og utide.


Du kan støtte Mødrehjælpens Sommerhjælp med 50 kr. ved at SMS "IS" til 1231 og være med til at give udsatte børn en oplevelsesrig sommerdag med mor eller far.

Vil du selv være med til at sprede budskabet, så brug gerne hashtag'et #giisenvidere næste gang du lægger et spise-is-billede på Instagram henover sommeren.



Selv har vi planer for sommerferien. Vi skal både ud at rejse og være herhjemme, tage ud på ture, i Tivoli, på Den Blå Planet og sikkert også flere andre ting, vi finder på. Og så skal vi spise en hel masse is. Og jeg håber, at en hel masse af disse is kommer til at hjælpe Mødrehjælpen med at få samlet rigtig mange penge sammen, så alle børn kan få både is og oplevelser med deres familier at se tilbage på efter ferien og fortælle deres venner om. Det burde være alle børn forundt.

Min datters pink flæsebluse - strikket kærlighed



Den første version af Min datters flæsebluse, som jeg teststrikkede for Olines mor, endte ganske vellykket og selv den strikforskrækkede Ida, efterspurgte en version til sig selv. Selvom jeg godt ved, at Ida aldrig rigtig kommer til at bruge den særlig flittigt, kastede jeg mig alligevel udi at strikke en til hende i fødselsdagsgave. Så denne pink flæsesag er blevet til i aftentimerne efter puttetid og pakket væk inden jeg selv gik i seng, for at holde den hemmelig for Ida. Og dagen før hendes fødselsdag kunne jeg pakke en færdig flæsetrøje pænt ind og ligge den klar blandt de andre gaver. 



Det virker måske lidt skørt at strikke en bluse man godt ved ikke vil blive brugt særlig flittigt. Men Ida blev alligevel glad for trøjen, tog den sågar på i 10 min. da vi kørte hen til restauranten, hvor vi tog hen at spise aftensmad på hendes fødselsdag. Og så røg den af igen. Men det er lige så meget en bluse jeg har strikket til hende for at vise, at jeg også gerne bruger tiden på at strikke noget til hende og ikke kun til Eva, der ellers har været den eneste aftager af mine strikkeprojekter. Og det er lige så meget dét budskab, jeg tror hun er blevet glad for ved trøjen. Det er strikket kærlighed 💗

Ugeportrætter - uge 21

I uge 21 var tøserne og jeg alene hjemme mens farmand vandrede rundt på Færøerne. Så det blev til en masse tøsehygge herhjemme inklusiv 2 x sommerklip til pigerne, der nu til deres egen store fornøjelse har smidt de lange hestehaler og fået ens pager.



Ida; der først bad om at blive klippet korthåret, for at få lidt mere styr på de viltre lokker.

Eva; der overhørte, at jeg sagde til Ida, at hun nu ikke skulle/behøvede have håret sat op, og derefter straks ønskede samme vilkår for hende selv og hendes manke. At det dog stadig skal reddes og have et spænde i, er vi så ikke helt enige om.

Frugtlagkage



Det ville være en skam at sige, at jeg er den helt store bager. Der er nogle enkelte ting jeg kan og så holder jeg mig som regel til dem, når lejligheden byder sig. En af de nyeste succes-kager, der er blevet tilføjet mit repertoire er de gulerodsmuffins jeg har lagt opskrift til her. Men den kage jeg har lavet allerflest af og som i min verden er selvskrevet til alle fødselsdagsfejringer, er lagkage med bær, makroner og creme.



Dén har jeg lavet seriøst mange af og den smager altid godt. Jeg har beskrevet min fremgangsmåde af kagen her og den kan godt varieres lidt i smag i form af de bær eller øvrige tilføjelser, men jeg kan klart anbefale, at man holder det simpelt uden for mange tilføjelser. Bærmix moset med makroner (og evt. et skvat spiritus af en art) lagt i lag med kagecreme vendt med flødeskum - det spiller ret godt.



Til trods for, at jeg har lavet denne lagkage virkelig mange gange, har jeg aldrig formået at pynte lagkagen særligt pænt. Her har min kreative formåen ligesom sprunget et led over. Det ligger ganske enkelt ikke til mig. Men til weekendens familiefødselsdagsfejring af Ida, lykkedes det for mig at lave den smukkeste lagkage nogensinde (hvis jeg selv skal sige det). Og det var egentlig såre enkelt at gøre den så smuk. En masse friske bær, lidt blomster og nogle citronmelis blade. I stedet for lagkagelys brugte vi en 8-tals stjernekaster. Jeg tænker det bliver min nye måde at gøre det på fremover.

Ugeportrætter - uge 20


Eva; har siden hun var helt lille, elsket at "læse" i bøger, fyldt med bogstaver, hun ikke har kunne skelne fra hinanden. Side op og side ned kan hun sidde og kigge i tykke bøger og på en eller anden måde, finde noget fornøjeligt i det, på trods af hun endnu ikke kan læse en sætning. Når først hun lærer at læse rigtigt, er jeg spændt på at se, om hun fortsætter med at være så fascineret af bøger.


Ida; virker på en måde som et meget mere glad og velafbalanceret barn, så snart foråret og det gode vejr begynder at tage fat. Det er ikke så meget fordi, hun er et udpræget udebarn, der ikke er til at holde inden døre. Jeg har bare observeret, at humøret stiger til det bedre, langt oftere i sommertiden.

Kikkoman til sommergrillen

SPONSORERET


Vi har endnu engang lagt smagsløg til en nyhed fra Kikkoman, og da Soya og Teriyaki sauce er noget vi alle ret godt kan lide herhjemme, er det heldigvis faldet i ret god jord.

Nyheden er en Teriyaki sauce med ristede sesam frø i og oplægget til mig var at bruge det som en alternativ marinade til grill af kød og grønsager her i den kommende grillsæson.




Desværre har vi, som det er nu, ikke mulighed for at grille, hvor vi bor. I stedet brassierede, marinerede og stegte jeg nogle revelsben på panden med teriyaki saucen. Her til grillede jeg nogle kartofler i ovnen og dampede nogle edemame bønner og så smagte det hele ganske herligt af sommer, sesam og soya. Mmmmh!


Ida Evelyn 8 år!



Efter mange dages præcise nedtælling, oprandt dagen for Idas 8 års fødselsdag endelig i onsdags. Selvfølgelig med sang, gaver og fødselsdagstog som start på dagen og en meget, meget glad fødselsdagspige.



Der har, særligt fra Idas side, været lidt diskussion omkring, hvorvidt hun burde holde fri på sin fødselsdag. Det har vi tidligere praktiseret, hvis det har passet med arbejde og dagen faldt på en hverdag. Men når man nu er blevet skolebarn, er fødselsdag ikke længere lig med en fridag, hvilket har været lidt af en nød, der skulle sluges.



Heldigvis, tænkte hun vist ikke meget over den "manglende" fridag på dagen, men i stedet mere på de gulerodsmuffins hun skulle dele ud og den fællesgave hun skulle have i klassen. Og det var en meget glad og tilfreds pige, der efter skole kunne meddele, at alle kunne lide kagerne (jeahh til mig) og hun havde fået 4 pakker Pokemon kort i gave.




Ugeportrætter - uge 19


Ida; med ideer og holdninger, der til stadighed kan overraske mig, og hver gang jeg tror jeg har "regnet hende ud", bliver jeg klogere.


Eva; er en hyggetrold uden lige og hun kan hygge med sin mad meeeget længe. Et af den slags børn man godt kan tage med ud at spise og rent faktisk side og slappe af sammen med over maden.

Fødselsdagsforberedelser for 8. gang



Så, i morgen fylder mit ældste barn 8 år! og for 8. gang er jeg nu igang med at gøre fødselsdagsklar for hende til i morgen tidlig. Det er så crazy, nu at have et barn på 8 år. Jeg kan huske, da vi lige havde fået Ida og hørte andre fortælle om deres børn, der var på denne alder og det virkede som om, de tilhørte en helt anden virkelighed, der slet ikke ville blive aktuel for os og vores lille vidunderlige spædbarn før i en fremtid, langt, langt borte. Og nu, nu er er vi der og det virker på en eller ande måde som om, at vi stadig kun lige er trådt ud af fasen med helt små børn. Det er vitterligt slet ikke til at forstå, hvordan tiden totalt tager røven på en engang i mellem, som min gode veninde udtrykte det efter hun havde investeret i deodorant og sim-kort til hendes datter.



Men det der med at holde fødselsdage for ens børn, det bliver altså bare ved med at være mega hyggeligt, også når det er for 8. gang. Jeg har i år både husket at få indkøbt togvogne nok til fødselsdagstoget og lys til at sætte i dem. Jo, jo, 8 år, så kan man efterhånden huske et og andet ;)



Gaver er blevet indkøbt, pakket og lagt klar. Gulerodsmuffins'ne til uddeling i skolen i morgen er gjort klar og så er hele herligheden i år blevet toppet med en 8-tals folieballon med helium i. Selvsagt er der en del her i husstanden, der glæder sig enormt meget til at vågne i morgen tidlig, ikke mindst jeg selv.



Ugeportrætter - uge 18

Uge 18 startede mandag den 1. maj og var dermed også uge, hvor Eva endelig skulle starte som 1. maj barn på skolen. En stor dag med store smil fra både Eva og Ida, der begge havde set virkelig meget frem til denne dag.


Eva :)



Ida :)

Have på hovedet




Når ikke jeg arbejder eller leget familie, laver jeg for tiden kun ting, der er relateret til en af følgende to ting; strik og haveprojekt. Sidstnævnte har jeg arbejdet på at gøre til virkelighed i lidt over 2 år nu og projektet havde sit foreløbige højdepunkt i dag, hvor de første spadestik endelig blev taget.

Vi bor i en mindre andelsforening og der er derfor visse bureaukratiske veje og regler, der skal følges for at kunne gå i gang med et projekt som at etablere have på fælles område. Selvom vi "kun" er 38 andelshavere i foreningen, kan vejene frem, stadig godt være kringlede, eller måske langtrukne er et mere rigtigt ord at bruge i denne sammenhæng. For projektet har som sådan ikke mødt modstand. Der har bare lidt manglet en tændstik til lunten. Ligger man så oveni, at dele af projektet har krævet dialog og godkendelser fra kommunen, kan de fleste nok godt regne ud, at det til tider har været et lidt stillestående arbejde.

Op til dette års generalforsamling, gjorde jeg imidlertid mig selv til tændstik og fik fyret godt op under projektet, da jeg synes 2 års snak, måtte være nok. Så jeg og "mit" haveudvalg fik stillet et forslag i tide og sørme om vi ikke fik det godkendt - enstemmigt sågar! Og så kunne vi allerede 14 dage efter låne både gravemaskine og motorbørre (ja, det er åbenbart en ting).





I dag gik det løs og i det bedste af 6 timer har jeg og en lille håndfuld haveudvalgs naboer taget brosten op, fjernet buske, revet og flyttet jord til den helt store guldmedalje og med en iver, der allerede er ved at sætte sine ømme spor på samtlige muskler i min krop.

Jeg er fuldstændig mørbanket her til aften og sidder allerede med halvtunge øjenlåg her i Disney-timen og kan mærke mine hænder værke efter dagens uvante arbejde. For nok har jeg oprettet et haveudvalg og været tovholder på projektet, men aldrig i mit liv, har jeg lavet så meget havearbejde som jeg har i dag, da det aldrig rigtig har sagt mig noget. Men jeg har selvfølgelig heller aldrig rigtig kunne se, at havearbejdet kom til at gøre en forskel for mig.





Nu ligner vores ellers grønne havestykke et sted Smadremanden har været forbi og efterladt som én stor bunke jord, grene og brosten. Men jeg ved heldigvis, hvad meningen med det hele er og jeg tager gerne flere weekender med ømme muskler, for at komme i mål med haveprojektet, som jeg i den grad kan se en stor fordel i for både mig, min familie og mine naboer. Det bliver hyggeligt.


Ugeportrætter - uge 17


Ida; bærer som regel storesøster-fanen højt og leder og beskytter sin lillesøster. Det er kun få gang hun har oplevet ansvarets byrde - eller i hvert fald som en byrde. Det var en dag de blev væk fra mig og gik rundt og ledte efter mig. Da de fandt mig kom de hånd i hånd og Ida græd og græd, netop fordi hun lige i den situation, nok godt kunne mærke, hvem af de to der havde det største ansvar for at få dem ud af deres knibe.


Eva; har det ikke altid lige nemt som lillesøster. Der er en del at tage hensyn til og rette sig ind efter, når man hverken er den største eller den mest temperamentsfulde. Dog har hun det også lidt nemmere på mange områder, da hun har det med at kunne "flyve under radaren", selvom jeg ikke tror hun selv er sig 100% bevidst om dette lillesøster-privilegium. I førnævnte situation, hvor pigerne ikke kunne finde mig, var der heller ikke en bekymring at spore hos Eva, da de fandt mig igen. Hun gik tværtimod og storsmilede med sin grædende storesøster i hånden og følte vist det hele som lidt af et spændende eventyr, fuldtud tryg ved, at det hele nok skulle gå i orden for hende.




Ingen dikkedarer sweater


Instagram sweateren #ingendikkedarersweater efter PetiteKnits opskrift er (selvfølgelig) også kommet af pindene herhjemme. Og den er ikke kun pæn på billeder, den er også vildt rar at have på og ret hurtig og nem at få strikket - ja uden dikkedarer.



Faktisk er den et så overskueligt et projekt, med et så lækkert resultat, at jeg pt. har hele 2 mere på pindene i en form for simultan-strikke projekt. Den ene er dog et eksperiment i en anden garntype en opskriften er lavet til, men mere om det en anden gang. Her kan I i stedet se min første af slagsen i en foråsfin lyserød, luftig og vamset udgave. Den er strikket i 1 tråd Drops alpaca (lys rosa) og 1 tråd Drops Kid silk (mellemrosa).


Og herunder kan I så nyde synet af sweateren i brug og mig, der poserer på en lidt anstrengt måde. Muligvis fordi personen bag kameraet var Eva og kameraet er min nye iPhone, som jeg var lidt nervøs over om ville klare udfordringen.

Ugeportrætter - uge 16


Eva; glad og tilfreds og på sin egen stille måde mega spændt på alt det nye, der venter rundt om hjørnet med skole, SFO og ikke mindst at skulle afslutte sine sidste uger i børnehaven.



Ida; enten meget glad og tilfreds eller meget irriteret på og utilfreds med verden omkring sig. Det kan være svært at søge kompromisset i Idas verden, både i humør og i alt mulig andet.

Ugeportrætter - uge 15




Eva; er det barn, der for tiden har lyst til at gå i strikket tøj og derfor må "ligge under for" min store strikke iver for tiden og modtage trøjer og cardigans på skift med mig efterhånden som de ryger af pindene. Senest den søde Min datters flæsebluse, jeg har teststrikket.











Ida; har ikke siden hun var knap 2 år gammel, frivilligt iført sig strikkede sager pga. hendes tøj-drileri-sensitivitet. Men det har ikke afholdt hende fra gerne at ville ligge krop til størrelses-afprøvning på flæseblusen og egentlig også spurgt til at måtte få en version til sig selv.