Lav din egen mad Mulle!

Længe har jeg gået og været virkelig træt af mig selv og os som families madvaner. Det er sådan lidt op og ned og senest har jeg været gennem en længere periode, hvor jeg har været decideret gnaven omkring det. For de er, i min optik, overhovedet ikke gode nok!

Hverken Jesper eller jeg interesserer os synderligt for madlavningens kunst og vi forsøger altid at springe over, hvor gærdet er lavest. Desværre er det bare sjældent ved det lave gærde, at maden smager bedst. Jesper kan bestille mad på sit arbejde og tage med hjem, hvilket som regel sker et par gange, nogle gange 3 om ugen. Det er et godt gedigent måltid mad han så har med hjem og det skal blot varmes. Super nemt og også rigtig rart. I hvert fald rart med tanken om, at man ikke selv skal finde på, handle ind og lave det. Men, det bliver dælme en kende kedeligt i længden og jeg synes det hele hurtigt får en tendens til at smage af det samme. Eva er sågar begyndt at pive lidt, når hun hører det er far, der har mad med hjem.

De øvrige dage hutler vi os lidt frem med hurtige, nemme retter, take away og hvad vi ellers lige kan ryste ud af ærmet. Og jer er ærlig talt mega træt af det. Ikke bare af situationen, men af mad generelt og det at vi dag efter dag har et tilbagevendende issue, der hedder "har du tænkt på aftensmaden??"



Derfor har jeg nu taget en meget aktiv beslutning omkring vores mad. I hvert fald de dage, hvor jeg er hjemme og står for det. Nogle må ganske enkelt gøre noget og det blev så mig, der fik nok. Der skal simpelthen mere hjemmelavet mad på bordet! Madlavning og madplanlægning bliver nødt til at blive opprioriteret fra sin nuværende skumle plads i hverdagspriotertingens allernederste skuffe.

Mit ambitionsniveau er ikke højt. Det skal ikke være noget fancy mad, det skal ikke være vegetarisk, Low carb (som jeg jo ellers stædigt hang i gennem længere tid, men alligevel brækkede lidt nakken på, sådan rent madlavningsmæssigt i hvert fald) eller fuldkorns-spelt-økologisk - nødvendigvis. Det skal bare være ordentlig mad, som jeg selv (som minimum) har lyst til at spise.

Der skal arbejdes noget med nogle madplaner og længere sigtet indkøbsture og så med mit mindset, der lige nu automatisk tænker, at den tid jeg skal bruge på at lave aftensmad, er tid jeg mister fra noget andet jeg hellere vil. Nu vil jeg gerne maden. Jeg skal bare lige have omprogrammeret min tankegangs automatpilot.

Halv hverdag & festforberedelser

Det er lørdag morgen og jeg dimser lidt rundt. Begge pigerne holder efterårsferie hos mine forældre på landet, mens ugen har stået på hverdag og arbejde herinde i København. Det er sådan lidt en halveret hverdagsfornemmelse, når børnene ikke er her. Så er der tid, når man har fri for arbejde, til at gøre lige, hvad man har lyst til. Det er sådan en sær frihedsoplevelse bare at kunne daffe Magasin og til træning og i princippet blive væk indtil langt efter normal spisetid.

I morgen kommer de hjem igen, tøserne og jeg glæder mig til at vende tilbage til hverdagens trummerum igen, selvom disse afbræk er kærkomne indimellem. Jesper og jeg skal dog først lige gennem en lørdag aften som jeg har glædet mig umanerligt meget til i flere måneder. Vi skal nemlig til fest! Sådan en rigtig fest, hvor man hver i sær møder op i lejligheden på Vesterbro, der skal lægge hus til hele herligheden med drikkevarer og dansesko.



Anledningen er, at min veninde, der er midlertidigt bosiddende i New York på tredje år, er hjemme på efterårsferie. Jeg glæder mig så meget til at kunne give en ægte krammer og bare feste og hygge hele natten med alle de fantastiske mennesker hun og hendes søster har formået at skrabe sammen i den lille lejlighed på Dybbølsgade. Det er et år siden jeg så min veninde sidst og der holdt hun en lignende fest, der også er gået over i historien som "et brag af en fest" og jeg regner bestemt med succesen bliver gentaget, hvis ikke overgået i år.



Med store forventninger kommer dog også store tøjkriser og min startede allerede i går, da det eneste jeg kom hjem med fra Magasin var nye bh'er og en blå mascara og det er nu en gang ikke helt nok til at udgøre et fuldendt outfit. Omend det er en god start. Nu er jeg i skrivende stund ved at indsnævre mit neglelaks valg og så satser jeg på at resten på magisk vis løser sig i løbet af dagen og stadig med tid i overskud til lige at nå forbi Netto og fylde indkøbsposen med hvidvin, øl og Gajol shots.

Rigitg god lørdag.

Hvad skal I lave i efterårsferien?



Som nævnt er vores børn taget på landet for at holde efterårsferie. Jesper og jeg tager ned og join'er dem i et par dage midt på ugen, men ellers er der dømt frit spil for de voksne herhjemme, efter arbejde i al fald.

Vi har derfor ikke de helt store børne-efterårferieplaner i år her inde i byen i al fald. På onsdag, når vi har en hel dag sammen med børn og bedsteforældre på Falster, er der lige nu flere forslag i spil til aktiviteter. Det eneste endnu fastlagte punkt på programmet er koncert med Ulla Abdulllas Cocobongoband på Kulturfabrikken.

Havde vi haft hele ugen at skulle bruge her i hovedstaden, ville jeg have overvejet at hive hele familien med på Børnemuseet. Jeg har været der et par gange med pigerne og synes det er et helt vildt genialt koncept og jeg glæder mig til en dag at tage derhen alle 4. Måske til noget krea, måske bare til en hygge eftermiddag med cupcake-pyntning for børnene og kaffe til de voksne.

En anden god gang vil jeg også rigtig gerne have tøserne med en tur på Glyptoteket. Jeg kan ikke helt huske, hvornår jeg selv sidst har været der. Det var i en tidsalder fra før jeg fik børn. Men jeg husker det som et rigtig fint sted og med især Idas lyst og interesse for kunst og udstillinger er det bare med at få fyldt så meget på som muligt. Som alle andre større kulturinstitutioner med respekt for sig selv, kører Glyptoteket også med et særligt efterårsferieprogram i denne uge.

Skulle det være helt low key og uden den store planlægning, ville jeg nok også hive børnene med ud på en gåtur fx rundt om Søerne, som vi gjorde for nogle uger siden eller i Søndermarken eller nogle af de andre fine steder, der egentlig ligger i vores umiddelbare nærhed, men vi lidt glemmer at få udnyttet til fulde.


Een ting vi har nået på denne efterårsferies aller første dag, var en tur på Den Blå Planet med pigerne og mine forældre. Ingen af os havde endnu fået besøgt denne nye udgave af Danmarks Akvarium og det var så fint endelig at få det set og oplevet og i forhold til det gamle akvarium er dette jo et kæmpe løft det har fået. Vi, og i særdeleshed Eva, gennemførte til punkt og prikke den Find Dory bogstavjagt, der lige nu er derude i anledning af vist nok både efterårsferie og film-aktualitet.



Undervejs fik vi også konsumeret fem fade fish'n chips, hvilket nu jeg tænker over det, måske virker en anelse barbarisk at gøre lige ved siden af de mange akvarier fyldt med upanerede fiske-fætre? Under alle omstændigheder smagte det ganske fortræffeligt.

Har I nogle spændende planer eller sjove tips til efterårsferien?

Hygge på lager



I dag har jeg været på arbejde. Det er ikke noget jeg normalt praktiserer på mine søndage, men nogle havde fået fri og andre kunne ikke og nogle skulle jo være der. Så min kollega og jeg besluttede os for at snuppe vagten i dag og gøre klar til jul i butikken ved samme lejlighed. Virkelig hyggeligt og virkelig noget der satte mig i hygge-, ja nærmest julehumør.

Da jeg cyklede hjem var det sågar med et par kalendergaver (mere) i tasken og tankerne fast kredsløb om planlægningen og udførelsen af kalendergave set up'et til pigerne i år - som jeg tænker at ændre fra de foregående år.





Hjemme slog jeg, som forventet, dørene op til en hel tom lejlighed. Pigerne, Jesper og mine forældre brugte dagen til familiefødselsdag i Roskilde og efterfølgende kørte Ida og Eva med mine forældre hjem for at holde efterårsferie dernede.




Således med udsigt til total fri leg, susede jeg hjem, tændte stearinlys i alle stager, varmede rester fra i går og kravlede op i hjørnet af sofaen med absolut ingen intentioner om at kravle væk igen foreløbigt. Det er nu ved at være små 4 timer siden og jeg sidder her endnu.

Der er i den grad hygge på lager.

Dagens dilemma


Det er ved at være på høje tid at ulde op i garderoben, det kan tydeligt mærkes, når man bevæger sig rundt uden for. Jeg har derfor fået bestilt mig en ny vinterjakke i parka model, som jeg med store forventninger går og afventer.

På 2 vintre har jeg fået 3 vinterjakker til at gå i stykker. Den 3. købte jeg i desperation sidste år, da nummer 2, der heller ikke var sådan en rigtig varm vinterjakke, men mere en uld-mellemting, var ved at falde helt fra hinanden og jeg var ved at gå til af kulde, når jeg cyklede til og fra arbejde. I slutningen af vinteren var jeg dog ude for sådan et lille slowmotion solo-uheld på min cykel, hvor min lynlås uheldigvis hang fast et eller andet sted og fik hevet stop mekanismen af sig og derfor efterfølgende ikke kan lukkes uden, at lynlåsen glider op nedefra, ved den mindste bevægelse. Noget man bliver pænt træt af. Derfor; ny vinterjakke og i år venter jeg ikke på, at det bliver "koldt nok".

Søndag i farver #5



Det har været en uge med inflation af morgenfødselsdage på mit arbejde, endnu flere kastanjedyr og en masse friskpresset juice lavet på Jespers fødselsdagsgave fra mig. På listen over ting, jeg godt gad bruge denne søndag på, stod hverken indkøb af Halloween kjoler eller lusebehandling af tøserne. Af forskellige årsager endte jeg dog med at gøre begge dele.

Efterår på bloggen og et potpourri af pralerier headers

Der trængte lige til lidt nyt på bloggen. Jeg har været, og er for den sags skyld stadig, enormt glad for min header i toppen af bloggen med det lyserøde og Liberty-dominerede look. Men jeg synes at den lige pt. var lige sommerlig nok at se på, vores nuværende årstid taget i betragtning.




Fejring og opskrifter på gode muffins

I weekenden fejrede jeg mig selv (igen) med besøg af veninder til tapas og kage. I stedet for at lave min sædvanlige lagkage, besluttede jeg mig for at gå muffinvejen. Et par gange har jeg haft stor succes, især i Idas øjne, med nogle gulerodsmuffins, jeg har haft lavet til nogle arrangementer på skolen. Så dem gentog jeg i lørdags.

Og selvom jeg for hver gang ikke helt kan huske, hvilken af de frem-googlede opskrifter, det var jeg brugte første gang, men efterhånden bare følger min egen sammensatte version af flere forskellige, så er det vist generelt svært at gå helt galt i byen med sådan en gulerodsdej. I lørdags var, efter sigende, ingen undtagelse.



Faktisk fik jeg slet ikke smagt dem selv denne gang. Mine smagsløg var mere indstillet på den anden muffin jeg fik bagt med hindbær og rålakridspulver. Mmmmh. Den smagte virkelig godt og jeg er ekstra stolt af den, fordi jeg selv fik sjuset mig frem til den sammensætning af både smage og mængder ud fra en sandkage grundopskrift. Og et så godt resultat, synes jeg ikke jeg ville snyde andre for at gøre efter, så her er opskriften jeg brugte:

Kastanjejagt om søerne






Jeg elsker Søerne, der lige midt i København, og det natur åndehul de er for øjet midt i byens mylder. Desværre kommer jeg sjældent tættere på dem end når jeg suser forbi dem på min cykel til og fra arbejde og jeg har ikke haft pigerne med inde på tur omkring dem, siden de lå i barnevogn.