...og når smykker dukker op igen!

Det mest utrolige skete i dag inde på mit arbejde. Jeg gik og nussede lidt og ryddede lidt op og flyttede så en kasse. Og lige der, lige bag kassen lå en lille glimtende ting og jeg blev så glad og begejstret at jeg lavede et lille spontant badut-spring og ganske ublu afbrød min kollegas beretning om et eller andet, med et højlydt glædesudbrud! Det var nemlig min medaljon, der lå der og glimtede.



Min medaljon, som jeg ellers havde erklæret for fortabt og forsøgt at negligere, hvor meget den egentlig betød for mig. Det gik også ok med det, indtil jeg stod inde ved guldsmeden og så deres kataloger igennem for at forsøge at genfinde min medaljon - uden held. Lige dér, kunne jeg godt mærke, hvor ked af det jeg egentlig var, over at have mistet et så betydningsfuldt smykke. Men jeg affandt mig med det, fordi det jo "kun" er en ting.



Men nu, hvor jeg var holdt op med at tænke alt for meget på den, så fandt den sin vej tilbage til mig igen. Det er jo fantastisk. Og så med billederne af mine små baby-basser inden i. Ih, der er jo ikke et øje tørt af ren og skær smykke-lykke!

Weekendstemning, rokketænder og løbemål



Lidt stemningsglimt fra den just forgangne weekend.

Den startede både smukt og godt med en skarp forårsagtig sol fredag eftermiddag, der kastede forårsfornemmelser rundt i hele byen. Sammen med skønt venindeselskab om aftenen, var det den perfekte start på ugens afslutning.

Resten af weekenden trissede af sted i sit vanlige tempo med arbejde, børnebadning og joggingbukser. Og så skete der 2 ekstraordinære ting herhjemme, da vi ramte søndag. Jeg spændte løbeskoene igen efter nogle måneders pause. 5k på under 35min. er mit mål inden sommer. Det er ikke prangende, det ved jeg. Til gengæld er det realistisk. Og så kan der jo altid sættes nye mål i nye højder, når først dette er indfriet.

Den anden ekstraordinære ting var, at Ida tabte sin 4. rokketand. En fortand i overmunden denne gang. De sidder begge (eller den ene sad) mega løst, så det var ikke længe inden vi har en fuldt læspende Ida. Eva synes det er moderat spændende med de rokketænder og har heller ikke skyggen af en løs tand selv endnu. Til gengæld synes hun vist det efterhånden blev lidt for meget med al den fotografering af Idas mund, hvorfor hun også foto-bombede den sidste fotosession efter tanden var røget, ret meget.

Den med lakrids

Mine veninder og jeg har sådan en lukket gruppe på Facebook. Her udstilles, debatteres og vendes stort som småt i vores eget lille lukkede forum. En fast tilbagevendende ting, der er obligatorisk at dele og diskutere, er, når man støder på en "med lakrids"-variant af noget, vi ikke tidligere er stødt på. Det er altså ikke en pose poletter man ligger op, men snarere polet-bolcherne, hvis man skulle være så heldig at støde på dem.





Der er de helt gængse, forstålige og succesfulde udgaver med lakrids. Og så er der de lidt mere eksperimenterende udgaver, som man muligvis kun prøver en gang - for holdets skyld.






Og så er der dem, man allerede fra første blik på posen, bare ved bliver en klar favorit. Nam nam!



Min personlige største svaghed, er Yankien oppe i højre hjørne. Det er sådan en man bare aldrig skulle have smagt første gang, for nu er den en alt for stor fristelse. Jeg har endda overvejet at skrive en officiel klage til Netto og bede dem om ikke hele tiden at have dem på spotpris til 6 kroner. Fristelsen bliver alt for stor alt for tit på den måde.

Der kan selvfølgelig godtages afstikkere fra lakridsen, særligt når en højtid byder på peberkage-juleskum. Den må ligesom have et ord med på vejen, det siger sig selv.


Påklædningsdukker - DIY



Siden vinterferien, hvor tøserne blev præsenteret for påklædningsdukke-konceptet og Eva kom godt i gang med at kreere sin egen, har det grebet lidt om sig med interessen for dem.  Ida er også med på, at lave dem, men hun går mest op i at skulle lave dem og tegne kjoler til dem, hvorimod Eva leger lidt mere med dem. 



Mormor har givet Eva et af mine gamle kladdehæfter fra skolen (hvorfor hun havde sådan et på lager, er lidt uklart) og viste hvordan hun kunne folde siderne til opbevaring af dukkerne og deres tilbehør.
Og så er der ellers blevet lavet dukker, kjoler, små hunde og soveposeagtige-senge, så hæftet er snart helt fyldt ud.





De har også fået en Ida og en Eva påklædningsdukke at lege med og tegne eventyrlige og fantasifulde kjoler til. Det er alletiders - og nemt at gå til:

1: tag et billede af barnet, evt. i undertøj eller noget enkelt og tætsiddende tøj, op ad en neutral baggrund.
2: print billede ud og klip barnet ud.
3: laminer billedet og klip kanterne til.
4: læg påklædningsdukke-barnet på et stykke pap/papir og tegn omrids af tøj, der passer til dukken og klip det ud og farvelæg det. Husk de små flapper, der skal holde tøjet på dukken.

Bloggeri - en meta diskussion


Nu har jeg efterhånden kunne bryste mig af at være blogger i en del år efterhånden. 6 år og 3 måneder, siden mit første indlæg, for at være helt præcis. Og der er godt nok sket en del med det engang så uskyldsrene "Blogland" siden jeg udgav mit første indlæg og til i dag. Udviklingen er kommet på gradvist og i store hop, synes jeg. Da Instagram for alvor gjorde sit indtog, tog den en del bloggere med sig i svinget (sammen med alle kommentarerne:)...).

For mit eget vedkommende har blogging vedblevet at være min primære "ting" fremfor Instagram og for slet ikke at tale om SnapChat (jeg forstår det vist ikke helt) og min bloggerstatistik lå fortsat lunt med et godt gennemsnitligt antal sidevisninger hver måned - selv henover det store IG-takeover. Men også jeg har været ramt af blogger-krise med udspring i følelsen af at være blogger alene i verden.
Og så kan man faktisk se på min besøgsstatistik, hvornår jeg startede på mit nuværende arbejde, ha. Næsten lidt for stereotypt.

I sommers besluttede jeg derfor at prøve noget nyt, sådan rent blog-mæssigt og jeg indledte min sommerromance med Bloggers Delight. Selvom jeg, fra min side af, følte at dette ikke helt var et match made in heaven og jeg efter nogle måneder, valgte at vende tilbage til min egen selvstændige platform, gav denne periode mig ikke kun fornyet lyst og motivation for at blogge igen. Den gav mig også en øjenåbner for, hvor mange "nye" blogs, der efterhånden findes, blot i en anden retning end jeg har været vant til at kigge efter dem.



Nu er jeg storforbruger af Bloglovin' og jeg kan kun anbefale alle andre bloggere og blogfølgere at benytte sig af denne tjeneste. Ganske som på f.eks. Instagram for man alle nye indlæg fra dem man følger i sit personlige feed, hvorfra man klikker sig videre ind til indlægget på selve bloggen, hvis man bliver fristet nok til at læse videre og det er lige nemt, om du læser med fra computer eller telefon/tablet. Jeg har længe haft pralerier tilknyttet Bloglovin', men det er først det seneste års tid, at jeg er begyndt at bruge det aktivt selv. Desuden har jeg haft fornøjelsen af, at få hjælp fra deres support helpdesk, da jeg flyttede bloggen over på mit eget domæne og selvfølgelig gerne ville have mine Bloglovin' følgere til at følge med mig. Jeg var lidt skeptisk, da jeg skrev min mail til dem, for det virker lidt fjernt at skulle skrive til en helpdesk i New York, for at få hjælp til noget på en lille dansk blog. Men de svarede lynhurtigt og endnu bedre, fiksede det hele på et øjeblik. To gange endda. Hurra for globaliseringen.

Følger du ikke allerede pralerier gennem Bloglovin' kan du gøre det lige her:     Follow
Er du ikke helt til det, trods min overbevisningstale herover, kan du nu også følge med via gode gamle Facebook.

Siden i sommers har jeg faktisk haft så stor lyst til og glæde ved mit bloggeri, som jeg ikke kan huske at have haft siden jeg startede med at blogge. Og det er en dejlig følelse - og ikke mindst fordi jeg kan se, at den fornyede aktivitet også smitter positivt af på mine besøgstal. Hvilket jo skyldes dig, der sidder og læser med. For hvor klicheagtigt det end lyder, så er det altså 100% sjovere at blogge, når man kan se og mærke, at der er nogle der kigger med ude på den anden side. Så tusind tak for det!

Nu, hvor det lader til at Blogland er på vej ind i en ny opblomstringsfase, er jeg endnu mere glad for, at jeg har hængt i. Uden, at det skal lyde som om det har været en anstrengelse, for jeg har jo hele tiden kun gjort det af ren og skær lyst, men det er virkelig dejligt at mærke, se og læse den fornyede interesse rundt omkring. Endnu flere nye blogs dukker op og flere og flere tidligere bloggere er begyndt at tage tråden op igen. Jeg er vild med det!

Helt for egen regning, tror jeg det skyldes, den diskursændring Bloglandet lige pludselig gennemgik. Det væltede en del af pinden, gav plads til andre og opstillede et helt andet sæt spilleregler for blogging end mange tidlige bloggere måske var forberedt på og/eller indstillede på at følge. Diskursen for, i og om Blogland blev ændret. Nu er det som om, det hele er ved at finde sig et mere naturligt leje inden for disse rammer - og dog, for er der noget sociale medier er, så er det jo evigt foranderligt og man kan hele tiden se bølger af tendenser komme og gå.



For eksempel formuleringstendenser, dem ligger jeg meget mærke til. Formentlig fordi jeg selv er en skriver og det meste af en dag går og tænker i ordvalg og formulerer sætninger inde i mit hoved om og om igen. Damebladslydende overskrifter såsom "Om at føle sig som den sidste blogger i Blogland" eller "Om at blogge, om at turde stå frem og noget om at være i fjernsynet" har f.eks. været ret dominerende i en tid på mange blogs. Det samme har de skæve og utraditionelle billedsprogsformuleringer, såsom "jeg svarede i en formulering, der forsøgte at ramme bredere end en bredspektret antibiotikakur" og så fremdeles. På et tidspunkt bliver det stille og roligt så udvandet, som alle trends og tendenser bliver det, indtil der en dag er en anden der rammer hovedet på sømmet med en skarp formuleringstendens, der får os til at trække på smilebåndet, blive fascineret og inspireret og giver os mod på at give vores eget bud på tendensen. Det samme gør sig gældende for markedsføring på blogs. Altså måden det bliver gjort på, skrevet om og integreret i indlæggene. Der huserer også her forskellige tendenser for, hvordan man serverer sponsorerede indlæg og det skifter lidt hele tiden. Eller måden bloggen bliver sat op på, måden man redigerer sine billeder på. Og så videre og videre.

Personligt forsøger jeg altid at gøre det så originalt og Mie'sk som muligt, men da alle bloggere i større eller mindre grad, arbejder inden for de samme rammer som dette sociale medier udstikker, skal jeg på ingen måde sige mig fri fra, at trille med rundt i samme tromle som alle andre plus at det jo langt hen ad vejen også er ret fedt, at føle sig inspireret af andre. I hvert fald indtil jeg identificerer noget som en lidt for generel tendens, for så vil jeg af natur, forsøge at bevæge mig i en anden retning. Originalitet, en svær og i den grad attråværdig størrelse. Det er den ting der gør, at jeg synes det er sjovt at blive ved at skrive blog og blive ved med at læse blogs. Dét og så tusind andre grunde også.



Og det må så være denne lange smøres konklusion: keep calm and blog' on!

I lokalsprøjten



Hey, vores vinterferieaktivitets-besøg endte (selvfølgelig) i det lokale medie-monopol. Endda med Eva og hendes kæmperottehaler på forsiden. Men også med både min mor og jeg afbilledet - og Ida, inden hun udvandrede fra aktiviteten :)


Stadig Sri Lanka og stadig flere muligheder



Forestil dig 2 megt vægelsindede personer, den ene en mega planlægningsforskrækket tryghedsnarkoman, den anden meget impulsstyret og super utålmodig type. Forestil dig så disse 2 personer få planlagt en ferie sammen... Jep, det er hvad vi har at arbejde med herhjemme. Jeg ser et godt rejsetilbud og synes med det samme, at dette her, lyder som verdens bedste ferie og kan slet ikke forstå, hvorfor Jesper ikke umiddelbart synes det samme og skynder sig at booke det sammen med mig. Lige indtil jeg finder det næste skønne rejseforslag...

Heldigvis er vi stadig helt fastlagte på destination og rejsetidspunkt og derved kan der stryges utroligt mange muligheder af listen og det skal slet ikke være en mulighed, at kunne åbne for "frit-spil-på-destinations"-posen igen. Den er snøret sammen om Sri Lanka til sommer. Og netop det, at det er om sommeren vi vil af sted, gør at der er dele af Sri Lanka, der er langt mere oplagte at rejse hen end andre og indskrænker derved også valgmulighederne betydeligt. Slet ikke dumt, for de vægelsindede typer, der forsøger at planlægge denne ferie.

Så nu har vi, indtil videre, 2 bureauers forslag/tilbud på hånden og i dag faldt jeg så over et tredje, der lyder både lovende og inden for vores prisramme, som jeg vil tage kontakt til i næste uge. Det skal nok blive godt, men det skal åbenbart også lige være lidt frustrerende først - men også kun lidt.



For sådan en omgang ferieplanlægning, kan tage pusten fra selv den mest ihærdige - men da jeg er ihærdig, skubber jeg selvsagt stadig på og min nyerhvervede ferie-Sonny (han må kunne puste noget god energi over enhver ferieplanlægning, tænker jeg) og jeg hverken helmer eller finder ro før den perfekte rejse er fundet og billetterne booket.

Ligger du inde med super tips eller nyttig viden i forhold til at booke ferie på Sri Lanka, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at give lyd fra dig.


PS: Fun fact; Jesper og jeg lærte i sin tid hinanden at kende, da vi begge arbejdede på et rejsebureau - ingen af os arbejdede dog med planlægning af rejser...

Vinterferie-aktivitet med blandet succes

Da jeg i går var nede og aflevere Ida og Eva hos mormor og morfar på landet, tog jeg om eftermiddagen med tøserne og mormor ind på biblioteket til en vinterferieaktivitet med "Lege fra da farmor var lille". Det var et oplæg og fremvisning af lege og legetøj fra 1960'erne. Jeg synes det var ganske hyggeligt og Eva var også helt opslugt af at lytte til "den gamle dame" og sad længe og koncentreret og arbejdede med at lave påklædningsdukker. Ida syntes derimod, at det var cirka det kedeligste hun længe havde været udsat for og hun forduftede ud på børnebiblioteket og fandt en ligesindet legekammerat som hun udvekslede perler og andre skinnende objekter med.







Det kan godt være de er lig hinanden på mange punkter, men på næsten endnu flere områder er de altså også hinandens modsætninger. Læste i går sådan et citat på Instagram med noget a la; søstre er forskellige blomster fra samme have, og tænkte at det var en ganske rammende metafor på mine to tøser.




Mere av i tænderne og tandlægeregningsbrok

Kan I huske, da jeg i julen knækkede noget af en tand og det viste sig heldigvis kun at være af udseendesmæssig karakter? Nåmen en lille uge efter knækkede jeg så noget mere af en anden tand. En tand med en fyldning, hvor der allerede for halvandet år siden var knækket et lille hjørne af rundt om fyldningen. Goddammit! Man kan åbenbart ikke ignorere en én gang flækket tand for evigt. Goddammit!



Så idag, halvanden måned efter, havde jeg endelig gjort den voksne ting og fået bestilt mig en tandlægetid. Jeg er ellers efterhånden typen, der skal drives til tandlæge af seriøse smerter, for jeg synes aldrig, at et almindeligt tandeftersyn, nøjes med at være blot et tandeftersyn og det er bare så jævla dyrt. I sidste uge skimmede jeg faktisk en artikel i MX om, at mange unge lever med moderate tandsmerter, fordi de frygter tandlægeregningen mere end tandsmerterne. Dét er præcis sådan jeg også har det. Var det ikke for regningen tog jeg gladeligt til tandlæge hver eneste måned, hvis det skulle være.

Selvfølgelig, var det heller ikke i dag "bare" en reparation af det flækkede tand. Selvfølgelig gemte der sig også et lille hul inden under. Hvilket er lige en tand (hø hø) over, hvad min smertetærskel kan klare, så selvfølgelig valgte jeg en bedøvelse til - der som bekendt har en virketid på noget længere end selve tandroderiet varer.



Helt i følge dagsplanen havde jeg pakket bilen og taget begge tøser med til tandlægen, så vi efterfølgende kunne daffe direkte på landet og ned til mormor og morfar, hvor Ida og Eva skal tilbringe de resterende dage af vinterferien. Hele vejen derned sad jeg på forsædet med fuld musik og prøvede at synge og vrikke liv tilbage i min følelseslamme side af munden mens tøserne sad godt værnet på bagsædet med egne høretelefoner på... Desværre var det ikke helt nok og jeg var stadig delvist mundlam, da vi ankom på landet til et ellers indbydende frokostbord.


Her til aften er bedøvelsen helt væk og tandpinen fra morgenens borren, stikken og roden rundt er i stedet begyndt at sætte ind. Men en hel nats uforstyrret søvn skulle gerne gøre en ende på dette også og fra imorgen kan jeg for første gang i over halvandet år, nyde at kunne spise mad uden at bekymre mig om, ikke at skulle tygge med min delvist parterede hjørnetand. Det er trods alt ganske rart - også selvom det er på bekostning af en dum regnings pris.

Når smykker bliver væk...

Jeg har smykker som jeg går med hele tiden i en periode og så bliver de lagt væk til fordel for nogle andre eller ingenting. Og så har jeg nogle enkelte smykker som jeg altid går med; min vielsesring, min medaljon, jeg fik i morgengave med babybilleder i af begge tøserne og senest min 10-års ring fra Jesper. Det siger vel egentlig sig selv, hvorfor det lige er disse tre smykker, jeg bærer dagligt, og hvorfor disse har en særlig betydning for mig. 

For nogle år siden mistede Jesper sin vielsesring. Jeg er ikke typen, der bliver sur og bitter over sådan noget, bare ærgerlig på både hans og mine vegne. Det er jo sjældent med vilje man lige smider for flere tusind kroner guld væk. Jespers ring var blevet købt lidt for stor, eller også har hans fingre slanket sig efter vores bryllup (modsat mine). I hvert fald kunne den glide af hans finger, når han rystede hånden. Således er den én gang fløjet med efter en brumbasse ud af vinduet fra femte sal og glædet ned i noget sne fra en veranda, hvor han stod lænet op ad gelænderet. Begge gange blev den fundet igen. Tredje gang han tabte den, forblev den borte. Og det har vi sådan set lært at leve med selvom det er mega ærgerligt og vi taler også om, at den skal erstattes på et tidspunkt, men det er bare en lidt bekostelig affære.

Mine ringe glider (heldigvis?) ingen steder, da jeg stadig døjer en del med hævede og væskefyldte hænder. De pølser skal nok holde godt fast på guldet. Det er en anden sag med kæden om min hals. For nogle måneder siden hang den fast i en pose på mit arbejde, som jeg hæv i, og så knækkede den! Efter at have gået med vedhænget i en anden kort kæde, fik jeg for en måned siden endelig min lange kæde igen, efter den havde været til lodning hos guldsmeden. Men så for fjorten dage siden skete det uheldige, at jeg stod på arbejdet og kiggede ned på min kæde, der nu igen hang knækket omkring min hals  - uden vedhænget! Jeg kiggede selvfølgelig alle steder jeg havde gået, men det kan være blevet tabt alle steder på strækningen mellem jeg tog af sted hjemmefra til jeg var på mit arbejde. Og det er pist væk. Det eneste jeg har tilbage nu er en knækket guldkæde, som jeg skal ned til guldsmeden med og høre om de ikke yder en eller anden form for garanti på den lodning de har lavet, som tydeligvis ikke kunne holde.



I nat drømte jeg, at jeg fik vedhænget igen (af Sarah fra X-factor, der havde fundet det på sit badeværelse (hende har jeg nemlig været hjælper for den gang jeg lige var gået ud af gymnasiet)) og jeg glædede mig helt vildt til at kunne skrive dette indlæg færdigt idag med den lykkelige slutning. Desværre må jeg her i morgendagens klare, vågne lys erkende, at det blot var en drøm og mit vedhæng er lige så væk som det har været de sidste fjorten dage.



Det fylder tydeligvis i min bevidsthed og gør lidt ondt i hjertet, at have mistet den medaljon, og så endda med små billeder af et par bittesmå Ida og Eva. Og jeg er ærgerlig over den lodning, over det besvær det er og over de penge, der skal bruges igen, hvis vedhænget skal erstattes.

Men det kan erstattes. Det er heldigvis bare en ting og ting kan altid erstattes. Det trøster jeg mig selv med.

Balance Me - anmeldelse, omtale, anti-age og sammenligning


Omtale/anmeldelse/reklame


Når det kommer til at få gennemfugtet vinterhuden i mit ansigt, er der, efter min mening, intet der kommer i nærheden af den helt kedelige Coldcreme fra Matas. Ja faktisk bruger jeg Coldcremen året rundt, da jeg nærmest er blevet afhængig af dens seje og enormt fedtede konsistens. Men udover at fugte og kuldebeskytte, tror jeg ikke denne slags creme tilfører så meget til min hud, som den måske ellers nok kunne have brug for.

Her det sidste års tid er jeg blevet lidt mere bevidst om dette og tiltrækkes pudsigt nok instinktivt af cremer med anti-age-klingende adjektiver hæftet på sig :) For selvom jeg ikke har nogle ambitioner om at have babynumse-hud langt ind i min alderdom, så vil jeg alligevel gerne gøre, hvad jeg kan, for at nå fra babynumse-kinder til ældet hud, så elegant som muligt. I det hele taget er det med, at blive og vedblive at være, den bedst mulige version af mig selv, noget der fylder en del i mine tanker for tiden. Og det gælder hele vejen rundt - og altså også i ansigtet.





Jeg er derfor begyndt at supplere mit brug af Coldcreme med Restore an Replenish ansigtscremen fra Balance Me, som jeg har fået fra Billigvoks.dk. Cremen kan bruges både om morgenen og aftenen og den har selvklart anti-age egenskaber i det den booster hudens egen kollagen produktion (der er det protein, der danner fibre i huden bindevæv og holder huden "oppe" - groft sagt) og desuden indeholder peptider, som jeg har googlet mig frem til, er en slags polyfilla for de eksisternde (små) linjer i huden. Og jeg er vild med det - særligt med den følelse af velvære og at gøre noget godt for min hud og for mig selv, jeg får, når jeg smører den på. Hvilket jeg primært gør om aftenen, da jeg stadig føler mig bedst klædt på med et lag klistret og fedtet Coldcreme om morgenen :) Til gengæld smører jeg et godt tykt lag på og lader det booste løs mens jeg sover. En slags natte-booster-kur.

Om det giver mig en yngre hud, er svært at sige efter et par ugers brug, men det giver mig under alle omstændigheder stor velvære og jeg kan i hvert fald skrive under på, at jeg ikke har fået en synligt ældet hud i den tid jeg har brugt cremen, og det på trods af både selv at have været sygdomsramt og haft barn syg.

En-dags-tur/retur i Sri Lanka


Vi længes efter noget eventyr herhjemme. Vi drømmer om swimmingpools, bounty strande, vilde dyr, historiske vingesus og i det hele taget bare en på opleveren og sol på næsen. Sidste sommer afviklede vi hele vores sommerferie i Danmark, hvilket var ovenud fint, men som de fleste af os nok husker, ikke ligefrem noget, der gav særlig meget sol nogen som helst steder.

Så i år vil vi lidt mere og som sædvanligt har vi forskellige ideer om, hvor det kunne være fedt at tage hen. Jesper ville som udgangspunkt gerne til Thailand og jeg ville som udgangspunkt gerne til Mexico - og fordi jeg er den eneste af os, der rent faktisk har været begge steder, syntes jeg som udgangspunkt også, at jeg kunne lægge det tungeste lod i puljen. Men da Jesper er den af os, der holder sig  mest opdateret på alle mulige væmmelige tilstande ude i verden, nægter han pure, at skulle rejse med vores tøser til Mexico.

Derfor, kigger vi nu på et sted ingen af os har været før og vi kun har hørt godt om, fra dem vi kender der allerede har været der. Nemlig Sri Lanka. Og siden vi er begyndt at kigge (læs: jeg kigger og afrapporterer i grove træk) på netop denne feriedestination, så synes jeg pludselig, at alle enten er på vej til eller lige har været på Sri Lanka - og det kan da kun være et tegn på, at det er et land, der er værd at besøge.

Indtil videre har det været meget løst skitseret og diskuteret, men da jeg i går havde en hel dag hjemme med en influenza-ramt Ida, der bare lå ved siden af mig og små-sov hele dagen, kom der for alvor Sri Lanka-epidemi i min søgemaskine og ved dagens ende følte jeg nææsten, at jeg havde været på en en-dags-rundrejse på øen.

Intet er booket endnu, men jeg tror vi er ved at være tætte på, at lægge os fast på en rejse og det er en fabelagtigt fantastisk følelse.

Eva Elisabeth 5 år!



Ja, du læste rigtigt: 5 år! Hvilket vil sige det er 5 år siden denne lykkelige opdatering ramte bloggen. Som cirka alle andre forældre i verden forundres jeg hvert evig eneste år over, at man mine børn, mine små bitte tøsepiger, er blevet endnu et HELT år ældre. Der går altså virkelig kuk i ens tidsopfattelse i det øjeblik man bliver forælder til nogen. Prøv en gang at tænke på, hvordan fx 3 år i gymnasiet føltes til sammenligning med for 3 år siden i dit forældre-liv...

Nå, men Eva er nu fyldt 5 år og en så stor ting i ens liv skal selvfølgelig ikke gå ubemærket hen - heller ikke selvom forælder-staben på skift har jongleret med en tung omgang forkølelse. Vi har i stedet hanket op i os selv og fejret Eva på bedste vis vi kunne.



Der var sang og morgenmad om morgenen (og selvfølgelig det efterhånden traditionelle morgenfoto foran fødselsdagstoget) og frugtspyd med til uddeling i børnehaven. Om aftenen stod den på Jensens Bøfhus, der på godt og ondt er lidt ligesom at tage på charter-ferie for en aften, med alt hvad dertil hører og det var selvklart et kæmpe hit hos begge tøser. I lørdags holdt vi så den store familiefødselsdag, der meget oplagt blev kombineret med fastelavnsfejring og tøndeslagning i stuen. 







En mester i kageopsprøjtning bliver jeg aldrig, men Eva og jeg slap da af sted med at få lavet et par hæderlige marcipan-blomster, synes jeg. Desuden pyntede jeg kagen med et stjernekaster 5-tal, som var ret fantastisk. Det samme synes jeg kage-karrusellen fra Meri Meri er, og mit eneste problem med den er, at jeg ikke helt ved, hvor vi skal opbevare den indtil næste kage-anledning. Indtil videre er der en masse små plastikfigurer, der nyder af godt af den midlertidige forlystelse.



My Little Pony's stod (igen) højt på Evas ønskeliste og hun inkasserede til stor fornøjelse et par eller 3 nye af disse, som hende og Ida brugte resten af weekenden på at lege med, hvilket var en lige så stor fornøjelse for de stadig småsnottede forældre.





Identisk klædte tøser, babyminder og the man flu!

Jeg er blevet ramt af the man flu! Jeg er blevet så sjaskhamrende forkølet, at alt ømmer og værker og jeg har stor trang til at ytre mig over for enhver der er i hørevidde, om hvor skidt jeg har det. Med andre ord, definitionen af the man flu! Og det er egentlig en ret dum uge, sådan at lægge sig syg i - men hvilken uge er i bund og grund ikke det? I morgen står den for mit vedkommende på CIFF hele dagen, hvorfor jeg også da jeg fik fri i dag, måtte melde fra til aftenens fødselsdag hos min svigerfar. I stedet står den på blød buks og kleenex foran fjerneren for mig, i håb om at samle kræfter til morgendagen, mens Jesper og tøserne er taget ud for at fejre farfar som det sig hør og bør.

Og se lige nogle fantastiske identisk påklædte tøser jeg kunne sende af sted med Jesper, efter jeg havde et spritnye Knast kjoler med hjem fra arbejde.



Det fik mig helt til at tænke på, da vi for 5 år siden havde Eva med til farfars fødselsdag for allerførste gang. Det år holdt han det ikke på dagen, men i stedet lørdagen efter, som så var halvandet døgn(!) efter Eva var blevet født. Den aften havde jeg for første gang to små tøser jeg kunne klæde ens på og jeg kan tydeligt huske, at jeg var så mega vild med det - og er det stadig for sin vis.


Så to ting kan jeg konkludere ud fra dette; 1: jeg har en kæmpe svaghed for at klæde mine tøser ens på. 2: jeg bliver åbenbart slået hårdere i gulvet af en forkølelse end af en fødsel. Men det er jo også the man flu! vi her har med at gøre.


Eva er et vakert barn



Min søndag i går blev brugt foran symaskinen, stort set kun afbrudt af frokost-indtagelse og aftensmads-kokkerering - og så selvfølgelig et par utålmodige tøser, der jævnligt forhørte sig om fremgangen i processen. Desværre nåede jeg kun (stort set) i mål med Evas Tornerose-kostume, der nu kun mangler de absolut sidste detaljer. Men jeg fik også taget godt hul på Askepot-kostumet til Ida, da det, førend jeg blev helt færdig med Evas, blev mig pålagt, at jeg kom i gang med Idas kjole.





Det bliver dog ikke i aften, at jeg får syet noget som helst færdigt, da den forkølelse jeg har pådraget mig, beordrer mig tidligt i seng frem for ud foran symaskinerne. Så indtil de begge er færdige kan I nyde synet af mit vakre Tornerose barn i en næææsten færdig kjole.