Speederen i bund og reminder om give away


Ugerne suser altså af sted lige for tiden. Det er søndag, så mandag og vupti så er det ved at være weekend igen. Jeg tager det som et tegn på, at jeg laver ting jeg godt kan lide i de dage, der øjensynligt bare glimter forbi mig. Og det gør jeg også. Jeg skal nogle gange lidt mange ting i de dage en uge nu en gang har at rutte med, men det er sjældent jeg skal noget jeg virkelig ikke gider eller ikke har lyst til. Og det er da fantastisk dejligt - også selvom det er lidt travlt af og til.





Erkendelsen af at tiden er speedet en lille smule op for tiden har også fået mig til ikke at holde tilbage, når lysten og overskuddet til at lave juleforberedelser, for inden jeg får set mig om, er det jo alligevel blevet jul. Der er pakkekalendere, der stort set er klaret. Vi er i gang med et løbende julepynts-krea værksted, tøserne og jeg. Og i går kom Eva og jeg til at pynte en liiille bitte smule op til jul, da vi tog den store kasse med julepynt ned fra loftet for at finde lyskæder til altanerne, der har fået sig en overhaling med nye friske vinterhårdføre planter. Eva gik saligt rundt i stuen og kiggede på det vi var i gang med og konstaterede at "til jul skal her kun se ud på én måde og det er hyggeligt". Jeg kan kun give hende ret.

Noget der også er hyggeligt er at få lov at dele gaver ud og jeg trækker en vinder af denne give away senere i aften, så du kan stadig lige nå at smide dit lod i puljen.

Rigitg god fredag så længe.

1 kommentar

  1. Håber flere når din skønne giveaway.
    Har delt den på min nye giveawayblog, "Giveaways i >Danmark".
    Rigtig god smuk solrig weekend:-)

    SvarSlet