Det sidste halve år i børnehaven


Eva er nu gået ind i sit sidste halve år som børnehavebarn. Hvilket også vil sige, at Jesper og jeg er i vores sidste halve år som forældre til et børnehavebarn(!) I stedet er vi lige om lidt forældre til 2 skolebørn. Det er vildt og jeg glæder mig vildt meget. Det gør vi vist alle sammen. Faktisk tror jeg aldrig jeg har glædet mig så meget til et "trin opad" for mine børn som jeg gør med dette skift.

Jeg plejer ellers ikke at være bleg for at blive godt og grundig nostalgisk, når mine børn (og dermed også jeg) skal igennem større skift og dermed træder godt og grundigt i det faktum, at de er vokset sig endnu større og endnu længere væk fra deres små nuttede baby-jeg'er.



Men børnehave, det er vi altså helt klar til at sige farvel og tak til. Ikke fordi vi er eller nogensinde har været utilfredse med vores børnehave. Tværtimod. Eva er bare så klar til at komme videre snart og det smitter af på min opfattelse af det hele. Nu ved vi også, hvad det der skole vil sige og hvad vi kan forvente af det - sådan mere eller mindre. For nu er det jo Eva, der skal til at prøve kræfter med konceptet og hvor ens Ida og Eva end kan være, lige så forskellige er de også i deres tilgange til udfordinger og forandringer af både social og faglig karakter.

Jeg glæder mig til at se Eva udvikle sit eget sociale liv på det helt andet niveau skolen byder på end børnehaven kan. Og til at se hende suge læring og ny viden til sig, som jeg er ret sikker på hun vil gøre i stor stil. Sidst, men ikke uden betydning, glæder jeg mig helt lavpraktisk til igen kun at skulle aflevere og hente børn ét sted hver dag.

Og Eva glæder sig og giver mere og mere udtryk for, hvor meget hun glæder sig til skolen, til at få sine egne lektier, gå i SFO og være samme sted som Ida hver dag igen (de savner tit hinanden i løbet af dagen) og til at få nye venner.

I børnehaven er der ikke mange jævnaldrende børn tilbage i kommende-skolebørns-gruppen. De er kun 7 børn (til sammenligning var der omkring 20 børn i sammen gruppe sidste år) og Eva savner i den grad et socialt modspil i hverdagen fra flere jævnaldrende og ældre børn, som hun tidligere har leget rigtig meget med.



Så vi er klar. Klar til næste trin og klar til at Eva bliver en skolepige. En sej skolepige.

Eller næsten klar. For alligevel, lille Eva. Skolebarn. Det er ret vildt at tænke på. Men går var hun til indskrivningsaften ovre på skolen sammen med Jesper, så om vi bliver helt klar eller ej, starter Eva nu en gang i skole til maj. Og klar eller ej, vi glæder os!

2 kommentarer

  1. Sikken skønne billeder af smukke Eva.

    Det er en klassisk ting at man virkeligt begynder at længes efter næste trin i udviklingen, især når der er så få børn tilbage i gruppen. Dejligt at hun glæder sig og er parat det gør jo skiftet SÅ meget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :) Ja, vi glæder os alle rigtig meget til skiftet, hvilket jo er godt, men også lidt uvant for mig. Jeg plejer jo altid gerne at ville holde mine børn så små som muligt, så længe som muligt ha ha. Men det kan jo være jeg også er ved at modnes sammen med mine børn :)

      Slet