Lav din egen mad Mulle!

Længe har jeg gået og været virkelig træt af mig selv og os som families madvaner. Det er sådan lidt op og ned og senest har jeg været gennem en længere periode, hvor jeg har været decideret gnaven omkring det. For de er, i min optik, overhovedet ikke gode nok!

Hverken Jesper eller jeg interesserer os synderligt for madlavningens kunst og vi forsøger altid at springe over, hvor gærdet er lavest. Desværre er det bare sjældent ved det lave gærde, at maden smager bedst. Jesper kan bestille mad på sit arbejde og tage med hjem, hvilket som regel sker et par gange, nogle gange 3 om ugen. Det er et godt gedigent måltid mad han så har med hjem og det skal blot varmes. Super nemt og også rigtig rart. I hvert fald rart med tanken om, at man ikke selv skal finde på, handle ind og lave det. Men, det bliver dælme en kende kedeligt i længden og jeg synes det hele hurtigt får en tendens til at smage af det samme. Eva er sågar begyndt at pive lidt, når hun hører det er far, der har mad med hjem.

De øvrige dage hutler vi os lidt frem med hurtige, nemme retter, take away og hvad vi ellers lige kan ryste ud af ærmet. Og jer er ærlig talt mega træt af det. Ikke bare af situationen, men af mad generelt og det at vi dag efter dag har et tilbagevendende issue, der hedder "har du tænkt på aftensmaden??"



Derfor har jeg nu taget en meget aktiv beslutning omkring vores mad. I hvert fald de dage, hvor jeg er hjemme og står for det. Nogle må ganske enkelt gøre noget og det blev så mig, der fik nok. Der skal simpelthen mere hjemmelavet mad på bordet! Madlavning og madplanlægning bliver nødt til at blive opprioriteret fra sin nuværende skumle plads i hverdagspriotertingens allernederste skuffe.

Mit ambitionsniveau er ikke højt. Det skal ikke være noget fancy mad, det skal ikke være vegetarisk, Low carb (som jeg jo ellers stædigt hang i gennem længere tid, men alligevel brækkede lidt nakken på, sådan rent madlavningsmæssigt i hvert fald) eller fuldkorns-spelt-økologisk - nødvendigvis. Det skal bare være ordentlig mad, som jeg selv (som minimum) har lyst til at spise.

Der skal arbejdes noget med nogle madplaner og længere sigtet indkøbsture og så med mit mindset, der lige nu automatisk tænker, at den tid jeg skal bruge på at lave aftensmad, er tid jeg mister fra noget andet jeg hellere vil. Nu vil jeg gerne maden. Jeg skal bare lige have omprogrammeret min tankegangs automatpilot.

3 kommentarer

  1. Det bedste råd: Planlægning, planlægning, planlægning! :-) Det tager nok en smule tid, før I er inde i rutinen, men derefter er det altså virkeligt rart!
    Jeg har altid tænkt lidt, at Madplaner er møgkedelige! Men for pokker, hvor sparer det dog meget tid (og penge, for den sags skyld) - og det giver altså noget mere overskud i hverdagen.
    Hvis I er til kogebøger, kan jeg godt anbefale "Mad med omtanke" og Karolines "Børnenes Livretter". :-)

    SvarSlet
  2. Sæson - blad fra kiwi, har nogle gode opskrifter der passer til sæsonen. Lige nu med græskar og rodfrugter. Ingen af delene har været favoritter her hjemme, men de opskrifter er altså gode! Ingen reklame bare ren og skær begejstring 👍🏻

    SvarSlet
  3. Det lyder som en god ide´, ikke at kaste sig ud i noget vildt, men tage et lille skridt af gangen. Helt som Signe skriver er planlægning alfa og omega. Jeg laver madplan hver uge, og handler kun ind en enkelt gang, men mindre vi løber tør for mælk eller andet. Det fungere super godt for os, og jeg tænker du nemt kan finde masser af inspiration på nettet til nemme ide´er til madplanen, hvor også pigerne kan være med :)Ellers sig til, så skriver jeg gerne hvor jeg finder min inspiration ;)
    Kh Lena

    SvarSlet