Dagens dilemma


Det er ved at være på høje tid at ulde op i garderoben, det kan tydeligt mærkes, når man bevæger sig rundt uden for. Jeg har derfor fået bestilt mig en ny vinterjakke i parka model, som jeg med store forventninger går og afventer.

På 2 vintre har jeg fået 3 vinterjakker til at gå i stykker. Den 3. købte jeg i desperation sidste år, da nummer 2, der heller ikke var sådan en rigtig varm vinterjakke, men mere en uld-mellemting, var ved at falde helt fra hinanden og jeg var ved at gå til af kulde, når jeg cyklede til og fra arbejde. I slutningen af vinteren var jeg dog ude for sådan et lille slowmotion solo-uheld på min cykel, hvor min lynlås uheldigvis hang fast et eller andet sted og fik hevet stop mekanismen af sig og derfor efterfølgende ikke kan lukkes uden, at lynlåsen glider op nedefra, ved den mindste bevægelse. Noget man bliver pænt træt af. Derfor; ny vinterjakke og i år venter jeg ikke på, at det bliver "koldt nok".



Det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre for mine fødders vedkommende. Jeg har derfor udset mig et par uldforede chelsea støvler med lækre rågummi såler, som jeg er kommet til at holde utroligt meget af. Mit største dilemma har blot været, hvilken farve jeg skal vælge støvlen i? Klassisk sort eller en fuldendelse af rågummi looket med en støvle i smuk brun kernelæder? Et seriøst stort dilemma. Et 200% sikkert #firstworldproblem, men ikke desto mindre et dilemma, der har fyldt en del i mine tanker.


Jeg lagde derfor billedet her og det medfølgende dilemma ud på Instagram for nogle input (og tak for dem) og forhåbentlig hjælp til beslutningen. Trods en overvægt af tilhængere til den brune, var der nogle stemmer på de sorte, jeg følte vejede lidt tungere og jeg havde til aften taget beslutningen om, at vi kører den ind med de sorte. Og ved I hvad? Så er de sorte udsolgt i min størrelse. Det kunne man selvfølgelig også have startet med at undersøge... Doh!




PS: Dem jeg prøver på billedet i sorte er et lille nummer for små og jeg har lovet mig selv at stoppe med at gå i - og i særdeleshed køber flere, sko der er for små og i stedet erkende overfor mig selv at mine fødder i højere grad er vokset til en lille 39 end den 37,5-38 de var før jeg fik børn. Denne erkendelse kan også se afspejlet på min TS-profil lige for tiden :)


Ingen kommentarer