Hjemmeskoling

ANNONCE



Ja det er altså ikke fordi vi helt har droppet folkeskolen :) Men som supplering er pigerne nu begyndt at undervise hinanden hjemme på værelset ved hjælp af den nye store kridttavle wallsticker jeg med møje og besvær har fået sat op derinde.







Eller det vil sige at de forsøger at undervise hinanden, men da de begge to vil være læreren og Eva aldrig kan svarene på de regnestykker Ida sætter op, er det en lidt bumpet vej... Til gengæld er bamserne lidt mere lydige elever. Jeg overhørte dog Ida irettesætte søheste-bamsen og sige, han altså skulle række hånden op, hvorefter hun rettede sig selv kort efter med ordene, "nårh nej, du har jo ikke nogle arme".




Tavle wallstickeren er fra Tenstickers.dk og man kan vælge den i lige den størrelse man ønsker. Man kan også vælge nogle i forskellige udformninger samt en masse andre slags wallstickers, der ikke er tavler. Jeg syntes dog det var lidt hyggeligt at lave en "skole"tavle på værelset, nu da skrivebordet er helt væk og der i det hele taget er gjort (et forsøg på i alt fald) lidt mere simpelt på deres værelse.

Denne wallsticker, som det nok kan fornemmes er kæmpe stor og kommer i et stykke og det krævede da også noget tilløb lige at få den smækket på skabslågerne. Da jeg var alene hjemme med pigerne måtte jeg have dem til at hjælpe med at holde, mens jeg forsigtigt rullede centimeter efter centimeter fri og fik det glattet helt ud. Og det var ikke en helt gnidningsfri proces for de to finker, kan jeg godt afsløre. Men heldigvis blev resultatet godt og alle blev gode venner igen til sidst :)




Idag eller i morgen satser jeg på at få den KlipKlap madras/sofa hjem som vi har købt og så kan det endelige færdige værelse blive vist frem. Jeg glæder mig og har i flere dage nu haft lyst til at afprøve om ikke man kunne have en stor KlipKlap 3-foldsmadras med hjem på cyklen fra arbejde. Min fornuft siger mig dog, at det ikke er noget der er særlig fornuftigt at afprøve :)

Ingen kommentarer