Færdig, finito børneværelse


Klipklap'en er nu landet på pigernes værelse og sætter derved et foreløbigt punktum for denne omgangs værelses fornyelse. Næste gang der skal ske noget derinde tror jeg det bliver lidt mere omfattende med noget istandsættelse af vægge og sådan noget som ingen af os kan overskue at kaste os over lige foreløbigt.







Sammen med den nye tavle er der kommet noget mere ro og enkelthed over (dele af) værelset, hvilket jeg rigtig godt kan lide lige nu. De 2 tøser kan dog med alt deres dims og figurer hurtigt nok få gjort kål på enkeltheden på værelset - og gør det gerne dagligt :) Men det ér jo også et børneværelse og skal både ligne og bruges som sådan et - også med alt det oprydning det giver.


Nogle af de ting jeg stadig holder allermest af på pigernes værelse (udover de nye ting her vist) er stadig den flotte luftballon og de 2 håndsyede Piggyhatespanda dukker jeg har købt hjem fra USA. Pigerne selv har aldrig rigtig vist den store interesse i at lege med dem. Ikke desto mindre er de en fast del på børneværelset og stod det til mig, fyldte jeg gerne endnu flere hyldemeter af deres lige.



Men det havde dårligt kunne retfærdiggøres selv i det tilfælde de legede med dem hver eneste dag. Jeg leger dog stadig med tanken om, at gøre karriere som den skøre dukkedame i en fjern og fremtidig alderdom :)

Ingen kommentarer