Bilsyn og andre af voksenlivets realiteter



Det er meget voksent at eje en bil, synes jeg. (Og nu jeg skriver dette, bliver jeg faktisk helt i tvivl om, hvorvidt det er Jesper, jeg eller os begge, der er registreret som bilens ejer?) Vægtafgift, kasko-forsikringer og bilsyn bliver pludselig ord man skal til aktivt at forholde sig til, hvilket jeg stadig finder lidt uvirkeligt. Om ikke andet, så lykkedes det os til stadighed at være bilejere og jeg har efterhånden fast påtaget mig tjansen med at få bilen synet og kørt på værksted, når der enkelte gange har været behov for det. Meget voksent og modent af mig, hvis jeg selv skal sige det.





Andre uvirkelige voksen områder af mit liv omfatter ting som forældremøder, bestyrelsesarbejde og samarbejde med andre forældre i mine børns liv. I disse situationer føler jeg mig meget tit som et barn, der har fået lov at være med ved de voksne bord på grund af helt særlige omstændigheder og under lovning af, at jeg nok skal opføre mig pænt og ikke blande mig i ting, jeg alligevel ikke helt forstår.

Nu har alle nævnte dele efterhånden stået på i flere år og jeg er efterhånden begyndt at kunne bilde mig selv ind, at jeg faktisk er berettiget til at sidde med ved bordet, at jeg faktisk godt må blande mig i de voksnes snak og at jeg faktisk har noget validt at byde ind med. Jo mere jeg gør det, jo mere ser jeg, at det faktisk også lader til, at de andre tror på det og accepterer mine input.

Måske er jeg alligevel ved at blive en ægte voksen?

Under alle omstændigheder er det lige lykkedes mig at få vores gamle (nu også ufrivilligt fartstribede) Skoda fejlfrit igennem syn for 4. gang i træk!

1 kommentar

  1. Jeg har også gået og tænkt over hvornår man mon er voksen, mand, hus, bil og 2 børn senere og jeg føler mig alligevel ikke helt voksen. Kan sagtens følge dine tanker omkring det.

    SvarSlet