Søndag i farver #4



Denne forgangne uge har været en noget ikke-normal agtig uge. Heldigvis på den gode måde. Ida er startet i 1. klasse, Eva er begyndt at skulle have eftermiddagsmadpakke med, der har været CIFF og messebesøg med arbejdet og ugen har i det hele taget båret præg af, at have været en lidt anderledes arbejdsuge med oprydning og færdigindretning, inden der fredag blev holdt stor indvielse af de nye kontorlokaler. Alt sådan noget synes jeg er lidt hyggeligt og spændende og jeg kan godt lide, når hverdagen ikke altid bare ligner sig selv. Men jeg må indrømme, at jeg også ser frem til en mere "standard" uge, når jeg møder ind igen mandag morgen. Selvom man aldrig helt kan vide, hvad en arbejdsdag ender ud med at byde en, der hvor jeg er.

Weekenden bød lørdag på en årligt tilbagevendende tradition med nogle af vores venner og alle vores børn, hvor vi tager en dag på naturlegeplads, laver mad over bål og hygger, leger og snakker. Efter en ikke helt tør indvielsesfest på mit arbejde aftenen forinden, faldt cola og grillede pølser sidst på formiddagen på et rigtig tiltrængt sted og da vi sidst på eftermiddagen returnerede til Frederiksberg, var jeg heller ikke opretstående i særligt mange minutter førend sofaen overmanede mig til verdens bedste morfar.

Det er i situationer som nævnte, at jeg virkelig værdsætter, at vi efterhånden har fået os nogle store tøser. For jeg kan godt huske, hvordan det ellers har været at komme hjem fra lignende arrangementer og så skulle slå om, hvem der fik den første lur og hvem der tog den første underholdningstjans. Den tid er forbi og ens tidligere overhovedet-ikke-nok-værdsatte-frihed til at tage sig en lur, når man lystede er stille og roligt vendt tilbage. Dét er altså en lille lykke, der er værd lige at stoppe op og dvæle lidt ved.

Til morgen blev jeg yderligere mindet om tiden, der er fløjet af Facebook og dets reminder om, hvordan mine 2 tøser havde taget sig ud, denne morgen for 5 år siden (og så er det man skal huske at dvæle ved og minde sig selv om, at det er super dejligt, at de er blevet så meget større nu - for hold nu helt op, hvor er de bare kære og søde de 2 små korthårede bøllepiger vi havde lige for lidt siden).

Og så har jeg for en sjælden gangs skyld, allerede smurt madpakker her til aften. Jeg bliver altid sådan lidt ekstra vild med mig selv, når jeg for gjort sådan nogle ting. Hverdagslykke for the win!

2 kommentarer

  1. Det lyder som en rigtig dejlig søndag. Sikke en skøn tradition at tage sammen ud og lave bål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en hyggelig tradition. Den gang vi var yngre og ikke havde kærester og børn, mødtes vi en gang om ugen og spiste sammen. Men som der kom både mænd og senere flere og flere børn til, så løb det lidt ud i sandet, og så er det dejligt stadig at ses i hvert fald til naturlegeplads og bål :)

      Slet