Gode hårdage

Indeholder reklame/omtale



Jeg synes desværre, jeg fik klippet lige et par centimeter for meget af mit hår, sidst jeg blev klippet. Heldigvis er det ved at være et par måneder siden, så det er da på vej den rigtige vej igen. Når det sådan er lidt "uheldigt" i længden, kan det være meget rart at forsøge at gøre lidt mere ud af at fremmane de gode hårdage. Og selvom man ganske vist ikke selv er herre over, hvornår de gode hårdage tildeles en fra naturens side, så kan man alligevel gøre en del for at nærme sig dem ved egen hjælp.

Jeg bliver altid sådan lidt pinlig over mig selv, når frisøren spørger, hvad jeg bruger til at style mit hår, for oftest bruger jeg ikke andet end shampoo, af og til balsam og så et håndklæde og en hårbørste. Og så føler jeg mig lidt som en sjuske, der slet ikke er stor nok til at tage vare på min egen frisure. Men altså kun lige, når frisøren spørger, herefter tager jeg det som regel ganske roligt igen.

Efter jeg sidste år kastede mig ud i blonderingsfasen har det dog været mere tiltrængt med nogle stylingprodukter i håret, for ikke at det ikke bliver for meget høstak agtigt og da de lyse lokker, trods forsøg derpå, ikke helt vil slippe deres tag i mit hår uden kamp, er jeg stadig glad for at tæmme det lidt. Mouse og/eller noget olie/serum er mit foretrukne.



Lige for tiden tester jeg disse 3 lækre sager fra Paul Mitchell som jeg har fået fra Billigvoks.dk. Moussen (Sculpting Foam) kendte jeg i forvejen, som værende god til at gøre håret både tæmmet og blødt på samme tid. Hvis man har tid til at redde håret en ekstra gang igennem efter det tørret med moussen i, bliver det allerbedst.

Serumet (Super Skinny Serum) gør lidt som en olie, bare lidt mindre fedtet og holder fimrehår nede og gør de tørre, afblegede spidser mindre tørre at se på. Det vigtigste ved denne er ikke at få for meget i håret ad gangen og har man tid til at føntørre håret med det i, bliver tørretiden forkortet en smule og du er næsten garanteret en god hårdag. De dage jeg har tiden til føntørring har jeg eksperimenteret med volumen sprayen (Extra-Body Daily Boost) også. Den skal der næsten en føntørring til, til gengæld kvitterer den også med et godt bob opad, der i hvert fald holder lige indtil jeg har cyklet de 25 minutter ind til mit arbejde med cykelhjelm på...;)

Netop i dag har jeg faktisk også investeret i en tør shampoo. Det er ikke noget jeg har gjort det i før, men fordi jeg er kommet så meget i omdrejninger med min træning, at jeg nu også er sådan en, der tager ind og gør det før jeg tager på arbejde, så stod jeg faktisk i dag og følte jeg kunne have gavn af sådan en opfindelse. Jeg har nemlig kun mulighed for et hurtigt bad efter min træning, hvilket ikke ligefrem fordrer til hårvask. Så nu giver jeg tør shampooen en chance, selvom jeg forbeholder mig ret til at være skeptisk indtil det modsatte (måske) er bevist.

Forresten, da jeg skulle finde linket til indlægget om min blonderingsfase, faldt jeg også over dette indlæg, om Idas allerførste tur til frisøren. Hold nu fast, hvor var de små, de to tøser og hvor var Ida sød med sit ikke-voksende krøllehår, der alligevel havde manet sig op til at trænge til en klipning :)

1 kommentar