Hverdags sommer og træningsprojekt i sigte



Det er sådan lidt underligt at have holdt sin sommerferie allerede og komme tilbage på arbejde til kollegaer, der går og tæller dage ned til at de starter deres ferie. Men det er på en måde også rigtig rart, for der er sådan en lidt mere afslappet summen i hverdagen, når det er sommerferieperiode - også selvom der er nok at lave rent arbejdsmæssigt i denne periode og det danske sommervejr viser sig fra sin lunefulde side. Så jeg har faktisk en forventning om, at det bliver en ganske god sommeroplevelse med staycation fornemmelser indimellem arbejde og institution. Pigerne har stadig noget ferie til gode, som de skal spendere med diverse bedsteforældre plus nogle fridage hist og pist med Jesper og jeg, tænker jeg.



Nu da vi for denne sommers vedkommende har en skøn ferie at se tilbage på og ikke frem til, har jeg i stedet fået lyst til at kaste mig ud i et større projekt. Et kropsprojekt. Min egen, vel at mærke. Trods en del overflødige kilo, har jeg de seneste år, hvilet mere og mere i, hvordan jeg tager mig ud rent fysisk. I hvert fald mere end jeg tidligere har gjort. Men i bund og grund nok mere en accept af tingenes tilstand end en tilfredshed. Men nu har jeg altså fået lyst til at se, hvad jeg kan formå og fået lyst til at investere både tid og lidt penge i projektet.

Jeg har gennem længere tid, savnet at gå på et hold. Sådan et hvor man kommer til at svede og hvor der er en, der med høj og klar stemme fortæller mig, hvad jeg skal lave af træning i en hel time og gerne akkompagneret af en høj rytmisk musik. Sidste forår gik jeg 10 uger på et reformer hold i Jorcks Studio og jeg har kraftigt overvejet, om ikke jeg skulle starte op der igen. Det er nogle hyggelige små hold og dygtige og grundige og enormt søde trænere, der er gode til at tale en godt igennem alle øvelserne og så ligger det ikke mindst klos op og ned af min arbejdsplads. Men selvom det er en god gennemarbejdende træning og man altid er totalt i zen med sin krop efterfølgende, så er der ikke en høj rytmisk musik til at akkompagnere træningen, ej heller nogen høj klar stemme fra træneren  og heller ikke helt så meget sved på panden, som jeg nu en gang har lyst til at få, når nu jeg skal træne.

I stedet har jeg i denne omgang valgt at give mig i kast med power reformer hos Energii. Jeg har nogle veninder som går eller har gået der og kun har talt meget godt om det, så nu vil jeg også prøve. Der er både et center tæt på mit arbejde i Kbh. K. og lige om snart også et tæt på mit hjem her på Frederiksberg, hvilket gør logistikken i det ret fleksibelt.

Derudover er jeg så småt startet op med at løbe igen. Jeg fik plantet den gode ide på mit arbejde, at vi skulle melde os til DHL-løbet i et øjebliks kækhed oven på et par ganges gode løbeture. Det er ellers noget jeg aldrig har haft løber-selvtillid nok til at ville gøre, da jeg ikke kan udstå tanken om, at andre skal stå og vente på at jeg får halset mig igennem en 5 km's løbetur og de derved kan se meget præcist, hvor langsom jeg er. Men nu er vi altså meldt til og jeg opretholdte kækheden og skrev mig selvfølgelig på som den første og føler mig selvklart meget forpligtet til at præstere noget nogenlunde præsentabelt løb på dagen, så jeg ikke er skyld i at forsinke mit hold alt for meget.

Det er dog som om, at min krop ikke helt kan opretholde den samme kækhed. I hvert fald værker det noget både det ene, det andet og det tredje sted, når jeg løber og hele understellet minder mig heller end gerne, om de lidelser det er blevet udsat for under 2 kort på hinanden følgende graviditeter, som det aldrig rigtig blev trænet ordentlig op igen efter. Og så er vi tilbage ved min motivation for og lyst til at prøve at se, hvor meget jeg kan formå og forbedre mig over de næste måneders tid.

I stedet for blot at bruge Endomondo app'ens gratis version til at måle mine distancer, har jeg nu jeg købt app'en og lagt mig en træningsplan, der får mig ganske stille og roligt i gang med at komme op på de 5 km. Og netop fordi jeg betaler for den nu, så er det slet ikke et spørgsmål om jeg gider komme af sted. Jeg skal bare af sted, for ellers er det jo penge lige ud af vinduet og det har jeg altså for lidt af dem til at kunne tillade mig.



Jeg tror jeg har gået i noget tid og ladet op til at lade mig motivere eller inspireres til at kaste mig ud i, hvad jeg kalder et kropsprojekt. Da vi var på ferie læste jeg en artikel/interview i Euroman med Ellen Hillingsø, som jeg altid har haft et godt og beundrende øje til, og helt uden omsvøb eller længere forklaringer, står der midt i artiklen: "Man skal spise ordentligt og holde sig slank. Så har man det bedst. Man skal ikke lade stå til. Det kræver disciplin at være i live." That's it!  Der er jo egentlig ikke så meget mere i det og jeg læste det lige som jeg var moden nok til at blive vældig motiveret.


1 kommentar