En route

 

Det er altid mig, der pakker, når vi skal nogle steder. Korte som lange ture. Det er min måde at forberede mig på. Til en lang tur som denne starter det altid tidligt med lister. Herefter en periode med overlap mellem lister og konkret nedpakning. Alt sammen meget velovervejet, rationelt og praktisk. Klip til 2 timer før afrejse og jeg trisser rundt i lejligheden og finder alverdens små totalt irrationelle og overhovedet ikke gennemtænkte sager at proppe med ned i kufferten. Som regel ting i jeg-havde-faktisk-glemt-jeg-havde-dem-lige-indtil-nu-kategorien. Men jeg synes faktisk jeg er blevet bedre til at stoppe mig selv, når jeg går i det mode, selvom jeg ikke helt skal kunne frasige mig, at der findes en ting eller to fra kategorien i min nuværende pakkede kuffert. 

En kuffert, der for øvrigt i skrivende stund befinder sig et godt stykke over landjorden omkring Den engelske kanal sammen med mig og alle de øvrige passagerer på dette British Airway fly. Fagre nye verden sådan at kunne sidde og skrive blogindlæg fra mange kilometers højde. Jeg kan dog stadig først trykke udgiv, når vi rammer landjord og noget wi-fi igen, men alligevel. 

 
Men vi er kommet godt af sted. Da vi kom ned  til metroen opdagede først Jesper, at han havde glemt sine høretelefoner og derefter jeg, at jeg havde glemt vores Lonely Planet over Sri Lanka. Så jeg tog lige en hurtig spurt tilbage og fik de ting med os også. Heldigvis var vi i god tid, så det var uden panik - kun irriterende. 

 
Ida er indtil videre den helt perfekte flypassager, der sidder helt stille med sin iPad og er godt underholdt. Med Eva er det en lidt anden sag. Hun er skam også underholdt, men på en lidt mere "aktivt deltagende" facon. Inden for det første kvarter har alt omkring hendes sæde, fået afprøvet deres funktion. Og efter en halv time i luften havde hun og jeg frekventeret flytoilettet to gange (en af hver slags 👍🏻) og fået mundtligt gennemgået samtlige opgaver i den Frost opgavebog, jeg gav til hver af tøserne da vi satte os ind i flyveren. Men så længe humøret er højt, skal jeg ikke klage. 

Nu gør vi klar til første landing og herefter står på den store tålmodighedsprøve med 10.45 timers flyvetur til Colombo. Jeg satser på lidt Lukøje over hele linjen i flere af disse timer. 

Ingen kommentarer