1. uge med Tulle - kaninspam advarsel



Dette indlæg er jeg startet på at skrive med en hånd. Den anden sidder jeg og holder lille Tulle med. Vores nusser lille dværgvædder unge, som vi i dag har været beriget med i præcis 1 uge. Og det er totalt hyggeligt. Både fordi Tulle er en helt vildt nuttet kanin og fordi det er lidt af et fælles familieprojekt, sådan at få integreret et nyt medlem, som vi alle 4 går op i - også selvom det på papiret er Idas kanin.



Som en af de voksne i Tulle-projektet følger der (selvklart) også voksne bekymringer. Har Tulle det godt? Får hun nok at spise? Får hun for meget at spise? Kan hun lide at være hos os? Er hun glad? Kan man se om en kanin er glad? Har hun tynd mave eller bare tisset i halmen? Har hun det for varmt? Er hun understimuleret? Skal hun have mere grønt at spise? Får hun for meget grønt at spise? Har hun mon ondt i maven? Ja, man kan nærmest sammenligne det med, at skulle lære en rigtig lille baby at kende og alle de tanker og bekymringer man kan gøre sig i den forbindelse (næsten).

Eva mente det var bedst, at husets ældste kanin-beboer Hop-Harry, lige fik hilst ordenligt på nyeste medlem.













I løbet af det første døgn, opdagede vi, at Tulle slet ikke drak noget fra sin vandbeholder. Oh gru! og så i den varme. Så indtil vi kunne komme ind og købe en ny model, gik vi og gav hende vand fra en lille sprøjte med jævne mellemrum, da hun heller ikke rigtig syntes at ville drikke af skål. Nu har hun fået en ny og der er godt synk i den, så nu er jeg knap så bekymret for hendes væskeindtag længere.





Ret hurtigt lagde vi også mærke til, at hun godt kan lide at hoppe op i sin hø-bakke og gemme sig lidt inde bag den. Det er lidt fjollet, da hun ikke kan ligge i den særligt længe, før hun glider ud af bunden på den, sammen med alt det hø, der eventuelt måtte ligge i den. Vi tænkte, at det måtte være et tegn på, at hun gerne ville have sådan en lille afskærmning, hun kan gå ind i, hvis hun ønsker lidt ekstra fred. I går fandt jeg derfor en trækasse jeg engang har købt i Netto og skar en lille døråbning i den og satte ned i buret.


Om Tulle er mega glad for huset eller mega sur på det, har vi svært ved at vurdere. Det har i hvert fald fået nogle tæsk, det lille træ hus og hun er rendt ud og ind af det. Men mest af alt, har hun hoppet op og ned på det og ynder nu gerne at trone oven på taget eller lægge sig helt op ad ydersiden på det. Og så hopper hun desuden lige så meget op i sin hø-bakke som før. Som sagt det er ikke helt til at blive klog på, men jeg tænker, at hun alt andet lige, må finde lidt stimuli i træhytten. Min eneste bekymring omkring det er, om hun mon har godt af at gnave og dermed formentlig også få spist af det træ, som kassen er lavet af? Kassen er under alle omstændigheder tænkt, som en midlertidig løsning. Ikke et ondt ord om mine sløjdevner, men det kan tænkes, at der findes kønnere løsninger end denne.

Vi er så småt begyndt at lukke hende lidt ud af buret og lade hende hoppe lidt rundt i køkkenet. Det var totalt Bambi på glatis, da hun første gang skulle forsøge sig på et glat trægulv, nu er hun ved at få taget på det og i dag hoppede hun selv tilbage i sit bur, da hun syntes hun havde undersøgt nok af køkkenet.


Og hun drikker, hun spiser, hun pøller, hun tisser og hun kommer gerne hen til en, når man kommer hen mod buret og får konstant Jesper og jeg til at små nynne "ved du hvad du skulle? gifte dig med Tulle..." hver gang vi trisser forbi hende. Så mon ikke Tulle alt i alt har det okay her hos os?

1 kommentar