Update - om Idas tøj, der driller


Det er ved at være noget tid siden, at jeg har skrevet om Idas sensitivitet eller forstyrrelser i følesansen eller hvad vi nu skal kalde det. Det er noget jeg har haft skrevet en del om tidligere her på bloggen og har ladet mig interviewe om til både bøger og blade. Det har med andre ord fyldt rigtig, rigtig meget hos os og særligt hos Ida og det har til tider været et kæmpe frustrations punkt, der har spændt lidt ben for os - og igen, særligt for Ida selv. 



Fra den sidste tid i vuggestuen og børnehaveårene har helt klart været, der hvor det har været sværest, men hvor vi i samarbejde med pædagoger og Ida alligevel fandt frem til nogle handlingsmønstre, der kunne fungere. Vi har derfor selvklart været noget spændt på, hvordan det skulle gå, når Ida kom i skole og skulle til at tackles af et helt nyt sæt voksne og et spillerum, hvor der måske ikke ville være samme forståelse eller tid til "tøj der driller" og tøjskift, der nogle gange tager lidt længere tid for Ida.

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at forberede skiftet, bl.a. insisteret på et overdragelsesmøde mellem børnehave og skole og i det hele taget været meget åben omkring problematikken over for skolen og fortalt om, hvor meget det med tøjet kan fylde hos Ida og i hvilken grad det kan gøre hende irritabel. Ydermere har jeg også gjort det klart, at det er med vores fulde accept, at Ida fx ikke klæder sig i fuldt regntøjsoutfit og gummistøvler, hvis de skal ud i regnvejr, men at hun hellere skifter til et tørt sæt skiftetøj, når de kommer ind igen. Og vi er indtil videre KUN blevet mødt med den største forståelse og empati, hvilket har været (og er) en kæmpe lettelse for os.





Hvordan går det så med Idas sensitivitet? Jo, det går sådan set rigtig godt. Efterhånden som jeg har læst og lært en masse om området, så er jeg ret sikker på, at Ida er det man vil kalde Særligt sensitiv, ikke blot på sin taktile sanser, men generelt. Det er ikke noget jeg ser som en diagnose eller noget der kræver særlige vilkår på den måde. Mere som et personlighedstræk, der er med til at gøre hende til den hun er, omend jeg oplever, det giver lidt flere følelsesmæssige knubs i det lange løb.

Tøjet, det er stadig noget der driller. Men i en kombination af, at vi har lært at håndtere det på nogle bestemte måder, fundet frem til de enkelte modeller af leggings der fungerer (og så købt en stak af dem) og så det faktum, at Ida selv er blevet bedre til at håndtere sine følelser, er det nu noget, der ikke fylder særligt meget i vores dagligdags bevidsthed længere. Heldigvis. Men det er der stadig og er der overtræk på overskudskontoen, så kan et skift af underbukser eller bluse stadig medføre hyl og frustrationer. Ligesom det kan være svært at få Ida til at skifte vinterjakken og vinterstøvlerne ud (ikke at det gør så meget dette forår), for nu har hun lige vænnet sig til følelsen af dem. Så ligesom tidligere år, forestiller jeg mig, at Ida nærmest går lige fra vinterstøvler til sandaler i år.

Og modsat tidligere år, så tror jeg ikke jeg gider bruge penge på et nyt sæt regntøj til hende i år. Lige nu har vi et stort set nyt sæt hængende nede i Idas garderobe i skolen, som nu bliver til Evas, og jeg tror aldrig Ida har haft det på ovre på skolen. En dag fandt jeg det nede i hendes skoletaske og spurgte hende, lettere overrasket, om hun havde haft regntøj på. Det havde hun ikke, men de havde været på tur (hvor det vist havde regnet lidt) og som hun sagde: "der var nogle af de voksne, der troede jeg skulle have det på, så jeg tog det med" hvilket meget godt beskriver hendes egen forståelse af hendes situation og hendes måde at håndtere det på i det daglige. I stedet for at tage kampen med en udenforstående voksen, pakker hun blot regntøjet i rygsækken og kommer videre i teksten.



Seje, skøre, egenrådige, dejlige pige!

Ingen kommentarer