The kids are allright



Jeg er alene med tøserne i disse dage. Fra torsdag til mandag, for at være helt præcis. Faktisk har jeg glædet mig, for jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde før har været alene med pigerne i så lang en sammenhængende periode og det har været min klare plan at køre den hjem på den afslappede stil.

Allerede første aften som alene-forælder fik jeg dog den største forskrækkelse, da Eva tog et baglæns styrt ned fra overkøjen lige inden puttetid mens jeg var i køkkenet og hente vand. HELDIGVIS slap hun med en bule og et forslået haleben og vi andre med forskrækkelsen. Men oh, hvilken forskrækkelse! Som forælder går der altså 1000 millioner grimme tanker igennem ens hoved, fra man hører bumpet til man står i værelset med barnet og kan inspicere (de heldigvis ikke betydelige) skrammer og trøste det meget grædende barn. Som i dette tilfælde var to meget grædende børn, da Ida blev mindst lige så forskrækket som Eva og jeg og virkelig har haft det dårligt over det. Slet ikke den start på tøserne-alene-hjemme-ferien man havde drømt om, men heldig, heldig, heldigvis en oplevelse uden alvorlige følger.

I dag kulminerede vi tøsehyggen med en tur til Frederiksberg Centret, der dog ikke blev helt så idyllisk og hyggeligt som jeg havde forestillet mig, da vi drog af sted. Tøserne var det meste af tiden skiftevis og/eller samtidigt små hektiske og små skingre, overgearede og fjollede eller pivende og uvenner på trods af det udefra måske kan se langt mere harmonisk ud.



Jeg havde ellers den gode plan lagt med lovning af en ny Palace Pets, frokost, så lidt shopping for til sidst at runde af med børnebolle og handlen ind i Føtex. Men man skal aldrig underkende 5-6 åriges evner til at forpurre selv den mest vandtætte slagplan. Startende med Fætter BR's lagerbeholdning, der (åbenbart) kun indeholdte én eneste af den bedste og smukkeste Palace Pet, som Eva snupsede - selvom der med mine øjne var op til flere andre duelige eksemplarer. Og således var kimen til det småskingre surmuleri lagt.


Kun da der blev kørt mad ind og da de fandt sig til rette i den bløde udstillingsseng i H&M Home afdelingen, var der nogenlunde fred og fordragelighed i trekløveret, men kun indtil en sød H&M-pige kom og påpegede at sengen ikke var til at ligge i og kunne brase sammen hvert øjeblik, og vi gider ikke flere ud-af-sengen-oplevelser, tak.


Men sådanne knap så succesfulde ture skal nok også til en gang imellem, så alle de andre fantastiske ture kan nydes desto mere. Fra vi satte foden i lejligheden igen, var tøserne igen pot & pande og har leget noget så idyllisk med hinanden resten af eftermiddagen og aftenen. Og jeg fik da trods alt købt de 2 Sri Lanka-solhatte til Jesper og jeg, som jeg havde sat kursen ud efter. Vel hjemme igen kunne jeg også konstatere at både rod og vasketøj lå fuldstændig som vi havde forladt det, men en af de helt store glæder ved at være alene hjemme på voksenfronten, er altså også, at man kun har sig selv at stå til ansvar for (og blive irriteret over) på alle de der huslige og voksen agtige områder.



The kids are allright!



PS: Inden jeg fik skriblet indlægget her færdigt, modtog jeg en sms fra Jesper med besked om, at vandringsturen i Sverige er blevet skåret en dag kort, så han allerede indfinder sig på Frederiksberg igen søndag eftermiddag. Efterfølgende fulgte et billede af de brage vandringsmænd, der var blevet ramt at både træthed og kulskær og derfor meget fornuftigt er tjekket ind på spa-hotel, hvor de nu forsøger at komme sig ved indtag af mad og drikke i en lidt anden kaliber end de makreldåser og tørfoder jeg så de drog af sted med :) Og skal jeg være helt ærlig, så føler jeg mig faktisk en lille smule snydt, for den fulde oplevelse som 5-dages eneforælder, jeg ellers havde sat næsen op efter. Men jeg glæder mig alligevel til at få Jesper hjem igen...

2 kommentarer

  1. Uha. Godt at der ikke skete mere!
    Sikke en forskrækkelse. Det er bare så ubehageligt at stå alene med :-(.

    Men ellers er jeg enig i, at hygge alene med ungerne kan være en rigtig hyggelig ting :). Og det ser virklig ud til I har hygget <3.

    Her hjemme har min mand lige startet job 1. April, som er delvis i Belgien. Dvs at han nogle gange om måneden er tre-fem dage hjemmefra. Det er lidt et anderledes familieliv, men fungerer egentlig overraskende godt :-).

    SvarSlet