Slikpizza!

Okay, det her indlæg er lidt snasket og måske også lidt underligt.
Men altså, slikpizza. Dét er en ting.
Det er noget min kusine, pigernes moster Rikke, fandt på at lave en gang hun havde forvaring over en god flok børn inkl. egen avl. Og har vistnok gentaget det flere gange siden. I hvert fald nok gange til, at jeg en dag, kom til at fortælle Eva om det - og man kan måske godt forestille sig, hvordan det har lydt som alt, hvad der er godt i verden i sådan en 5-årigs ører. S L I K P I Z Z A

Derfor måtte jeg følge op på mine udtalelser om slikpizza, da selvsamme moster Rikke og mand og børn aflagde os visit fredag aften forud for Finders Keepers.


Jeg startede med at gøre bundene klar og hidkaldte derefter de vilde horder, der fik lov at drysse pålægschokolade, smarties og skumfiduser klippet i mindre stykker ud over hver sin pizza. Herefter kom de i ovnen til bunden var bagt og inden de karamelliserede skumfiduser brændte på.

Efter afkøling kunne børnene hidkaldes igen til efter-dekorering, hvis man havde lyst til det.

But why?! Ja, det kan man jo spørge sig selv om. Hvorfor slikpizza? Jeg kan kun svare, hvorfor ikke, når nu man kan og samtidig får både underholdt og imponeret børnene? Og i bund og grund, var det lidt ligesom at spise en kagemand - næsten da :)

Velbekomme!


Ingen kommentarer