Online-fravær



I dag har jeg sat mig og åbnet min computer herhjemme for første gang i 4 dage(!) Jeg ved ikke lige hvorfor det er sket, ingen har været syge og det er heller ikke i form af nogen form for jeg-vil-holde-lidt-mere-computer-fri statement. Det skete bare og det har da egentlig været meget rart omend jeg også føler mig lidt bagud i dansen på flere områder. Fx har jeg kun Forældreintra-adgang fra min computer (selvom jeg vitterligt burde få app-installeret det på min telefon) og kunne således ved afleveringen i morges konstatere at Ida skulle på udflugt til Zoo i dag og manglede en tur-rygsæk og en tjekket forælder...

Og så er der ellers alle de virale historier, artikler og blogindlæg jeg føler, jeg mangler at få læst op på.

Belejligt nok har jeg fridag i dag uden andre planer end netop at følge op på sidstnævnte og fjerne min afskallede neglelak, muligvis også lægge en ny, men det kommer lige an på, hvor stramt jeg synes programmet bliver ;)


Ingen kommentarer