#hverdagskærlighed

I lørdags var der et længerevarende teknisk nedbrud på Radio24syv. Efter længere tids radiosilence blev der sendt et gammelt program (går jeg udfra), hvor der, i den bid hvor jeg hørte det, blev debatteret begrebet "hverdag". Jeg nåede ikke at høre det fra starten og programmet blev sluttet lidt brat, da teknikken kørte igen og jeg aner ikke rigtig, hvem der gemte sig bag de debatterende stemmer, men jeg oplevede, at der blev rejst mange gode pointer undervejs. Blandt andet det, at hverdag ofte bliver brugt i en diskurs, hvor det bliver til en andenrangs ting i forhold til weekenden, festerne, ferierne - såsom hverdagstøj og hverdagsmad, der pr. definition nærmest er en undskyldning for sig selv i forhold til deres glitrende og prangende søskende; festtøj og festmiddag. Flere af de snakkende stemmer, syntes dette var ærgerligt, da hverdagen jo, ganske klicheagtigt sagt, er den vi (de fleste af os i hvert fald) har allerflest af. Jeg kunne ikke være mere enig. Ligesom jeg højlydt måtte give min tilkendegivelse, da en anden stemme i radioen pointerede, hvor vigtigt det er, at vi husker at prissætte vores hverdage og få øje på alt dens såkaldte magi og diversitet. For det er der, man skal bare huske at være på udkig efter den.



Personligt er jeg ret vild med min egen hverdag. Selvom jeg nogle dage godt gad blive liggende lidt længere under den varme dyne, når vækkeuret ringer om morgenen, så synes jeg stort set hver dag, at jeg har noget dejligt at stå op til. Når jeg cykler af sted om morgenen på arbejde glæder jeg mig og når jeg cykler hjem om eftermiddagen glæder jeg mig helt ned i maven til at hente mine børn, høre om deres oplevelser og fornemme, hvordan de også har deres egne selvstændige og meningsfyldte hverdage. Og det er ikke fordi jeg er ude og revolutionere verden hver eneste dag eller nødvendigvis laver noget særligt spændende. Jeg kan bare godt lide de ting jeg laver og ikke mindst de mennesker jeg laver dem sammen med.

Hvis ikke alle dagene i ugens løb, er noget værd, hvis man kun gør dem op som dage, der skal gå førend det igen er weekend, hvad er de så? Spild af tid? Det kan virkelig gøre mig trist, at tænke på, hvor mange der går rundt og har det sådan. Personer, hvor mandag morgen er starten på endnu en muskeltilsyrende maraton frem til næste weekend, til næste ferie. Næste, næste, næste. Forstå mig ret, jeg holder også selv rigtig meget af hverdagens afbræk og jeg ELSKER at have noget at se frem til som spændende rejser, en god middag eller fester. Men det sker bare ikke på bekostning af min glæde for min hverdag med alle dens fejl og mangler.

Jeg tror, at jeg altid har haft dette perspektiv på min hverdag og på mit liv, og jeg er sikker på, at det langt hen ad vejen netop handler om ens eget perspektiv og måde at anskue tingene på. Men jeg føler, at det først er de seneste år, at jeg er blevet mig så bevidst om det. Ganske givet hjulpet på vej efter mine (laaaange) måneder med ansigtet helt nede i grusset og hverdagens magi blev sat på balancegang på et meget skrøbeligt sted.

Under alle omstændigheder; jeg holder af hverdagen - mest af alt holder jeg af hverdagen

Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter


...

Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen


Dan Turell

2 kommentarer

  1. Tak for et godt indlæg - det var lige god læsning til eftertænksomhed for mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. ih hvor dejligt at høre :)

      Slet