En eller to-mater?


Undskyld, for den dårlige far-humor i overskriften, den lå bare lige der og kunne ikke undgås - en ægteskabsskade efter 10 års samliv med Jesper :)

Men sagen er den, at jeg med stor succes har fået for-sået tomatspirer som Ida og jeg købte på vores tur til planteskolen. Faktisk med større succes end forventet, må jeg indrømme. De har stået i et par potter i vores køkkenvindue dækket til med husholdningsfilm. Sådan en slags hjemmelavet minidrivhus. Og det må siges at have virket og der er nu væltet spirer op at den mørke muld og uden at have særligt meget forstand på området, kan jeg godt se, at der hverken er plads eller jord nok til, at hver enkel lille spire kan vokse sig stor og tomatgivende her.



Så hvad gør man? De skal vel sagens plantes ud. Plantes om? Men skal man gøre det nu eller skal jeg vente til de kan komme ud på altanen - og hvornår vurderer man om de kan det? Eller vil nogle af dem måske gro sammen til én plante, der kan blive stor? Eller er skaden sket og skal jeg bare afvente naturens gang og se hvilke spirer der er fittest to survive og lade resten forgå i potten?

Kyndige råd modtages og jeg kvitterer gerne med en frisk og sprød hjemmedyrket tomat, når den tid (forhåbentlig) kommer.





4 kommentarer

  1. Jeg ville dele dem nu (dette gøres ret simpelt, dog lidt forsigtigt ved at dele jorden rundt om planten fra hinanden, du må ikke hive planten op, så kan den let gå i stykker). Ud i enkelte mindre "potter". Så de hver i sær for mere plads til at danne et bedre rodnet. Du må dog ikke plante dem i for store potter for hurtigt.
    Det er jo langt lettere at vise end at forklare ;)
    God fornøjelse.
    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg må i kast med det - tak for tip, jeg ville helt sikkert bare have kørt dem i en stor potte nu, dog stadig indendørs :)

      Slet
  2. Her er det min mand, der står for tomatdyrkningen, og vi har et rimelig stor drivhus til dem, men han dår også altid lavet alt for mange planter :)
    Jeg mener, du skal gøre, som Maria skriver i sin kommentar og vil bare tilføje, at du nok skal plante dem om i større potter et par gange, og jeg tror, det er alt for tidligt at sætte dem ud, vores står inde i orangeriet nu, og jeg tænker, at der går en lille måneds tid inden de kommer ud i drivhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Randi. Det er dejligt at høre de skal i mindre potter og så gradvist større for jeg tænkte egentlig de bare skulle over i noget større nu og det skal jeg først lige ud at købe. Men små potter det har jeg, så det kan gøres med det samme : )

      Slet