Weekend sydpå med gule ærter, natur-tur og klassebamse





Fredag eftermiddag skyndte vi os alle hjem, pakkede weekendtaskerne og drog mod Sydhavsøerne, hvor den stod på årets omgang gule ærter hjemme hos mine forældre. Arvestellet stilles frem sammen med det kolde kogte kød og den halvtykke ærtesuppe med den umiskendelige smag af gamle dage. I den billige ende af bordet står som regel også en eller anden form for risret, til de som ikke finder velsmag i ærterne. Det er ikke mig. Jeg ELSKER gule ærter! Ummh.

Dagen derpå har vi tiltrængt brugt på at blive luftet og bevæget i den nordfalsterske natur og vi gik rundt og blev væk i labyrintskoven ved Bavnehøj. Vi måtte have Storm med - Idas klassebamse, som vi har fået glæden af at have besøg af i denne weekend, og som selvfølgelig skal være med, for at kunne skrive om alle oplevelserne i hans medfølgende bog.

Og apropos bog, så er jeg gået i Sri Lanka-nørde-mode. For ja, vi har fået booket turen derned (derud?), så nu har jeg som den naturligste ting, lyst til at vide alt om landet. I stedet for at begynde med rejseguides, har jeg kastet mig over en gammel sag af en erindringsbog udgivet i 1982, fra den gang landet hed Ceylon og beretter om en familiesaga, der starter tilbage i 1920'erne. Det er en ovenud glimrende bog, hvis sider jeg hurtigt glider igennem og (indtil videre) kun har givet mig endnu større lyst til at komme af sted og endnu længere sydpå og på endnu større natureventyr end vi er i denne weekend.

Ingen kommentarer