Stadig Sri Lanka og stadig flere muligheder



Forestil dig 2 megt vægelsindede personer, den ene en mega planlægningsforskrækket tryghedsnarkoman, den anden meget impulsstyret og super utålmodig type. Forestil dig så disse 2 personer få planlagt en ferie sammen... Jep, det er hvad vi har at arbejde med herhjemme. Jeg ser et godt rejsetilbud og synes med det samme, at dette her, lyder som verdens bedste ferie og kan slet ikke forstå, hvorfor Jesper ikke umiddelbart synes det samme og skynder sig at booke det sammen med mig. Lige indtil jeg finder det næste skønne rejseforslag...

Heldigvis er vi stadig helt fastlagte på destination og rejsetidspunkt og derved kan der stryges utroligt mange muligheder af listen og det skal slet ikke være en mulighed, at kunne åbne for "frit-spil-på-destinations"-posen igen. Den er snøret sammen om Sri Lanka til sommer. Og netop det, at det er om sommeren vi vil af sted, gør at der er dele af Sri Lanka, der er langt mere oplagte at rejse hen end andre og indskrænker derved også valgmulighederne betydeligt. Slet ikke dumt, for de vægelsindede typer, der forsøger at planlægge denne ferie.

Så nu har vi, indtil videre, 2 bureauers forslag/tilbud på hånden og i dag faldt jeg så over et tredje, der lyder både lovende og inden for vores prisramme, som jeg vil tage kontakt til i næste uge. Det skal nok blive godt, men det skal åbenbart også lige være lidt frustrerende først - men også kun lidt.



For sådan en omgang ferieplanlægning, kan tage pusten fra selv den mest ihærdige - men da jeg er ihærdig, skubber jeg selvsagt stadig på og min nyerhvervede ferie-Sonny (han må kunne puste noget god energi over enhver ferieplanlægning, tænker jeg) og jeg hverken helmer eller finder ro før den perfekte rejse er fundet og billetterne booket.

Ligger du inde med super tips eller nyttig viden i forhold til at booke ferie på Sri Lanka, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at give lyd fra dig.


PS: Fun fact; Jesper og jeg lærte i sin tid hinanden at kende, da vi begge arbejdede på et rejsebureau - ingen af os arbejdede dog med planlægning af rejser...

4 kommentarer

  1. Prøv at tjekke bloggen TWINPEAKS ud. De er pt dernede

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det har jeg kigget lidt på, men de er jo af sted nu og så er det vist lidt andre steder der er gode at besøge.

      Slet
  2. Hej Mie, Jeg har selv lige været 3 uger i Sri Lanka i januar - men som du også skriver ovenfor så at det meget forskelligt om du rejser dertil i vores vinter (deres højsæson) eller vores sommer (deres lavsæson). Det jeg ved om deres lavsæson er, at det bedste vejr er midt på øen og opefter, men da fx Jaffna (det nordligste punkt) kun lige er åbnet for turister, er det meget svært at rejse rundt deroppe når der er lavsæson. Dog burde en klassisker som Lions Rock være ideel at besøge på dette tidspunkt (men det koster nok omkring 4.000 SLR pr.pers. at komme derop, ca. 200 kr.)
    Mht. strand vil jeg tro at vestkysten er bedst på dette tidspunkt - igen pga. vejret. Jeg var på den syd-vestlige del og det var virkelig lækker strand, men hørte også meget godt om de østlige strande.
    Mht. byer så vil jeg personligt sige at det er spild af tid/penge at have overnatninger i Colombo og Kandy (men nu er jeg heller ikke til storbyer) da disse byer er mindre charmerende og Kandy er meget forurenet.

    Det gode ved Sri Lanka:
    - Nu skriver du ikke hvor lang tid I har, men lige meget hvad vil jeg sige at øen har en overkommelig størrelse så I kan nå både at opleve og slappe en masse af. Derfor synes jeg netop også at Sri Lanka er en destination med mange muligheder, der dog er til at overkomme.
    - Menneskene er meget hjælpsomme og oprigtige - de kræver ikke betaling for at hjælpe turister (i modsætning til mange andre lande).
    - Og eftersom at I rejser i lavsæson, vil jeg mene at der er del penge at spare på overnatninger og muligvis også oplevelser, specielt hvis I også har "plads" i programmet til selv at arrangere ting på rejsen når I først er dernede - dog er der også steder der lukker helt ned for turisme i denne sæson...
    - Deres offentlige transport fungerer super godt og er vildt nemt og billigt + der oftest kommer lækker udsigt med i prisen :)

    Sidste råd (ift. de mange muligheder): Bestem jer for en top 3 eller top 5 over hvad det egentlig er I vil med ferien og så book oplevelser derudover når I er dernede.
    Fx Strand/afslapning (kan også nemt inkludere surfing og snorkling), Dyr (elefanter, leoparder) og Teplantager eller Strand, Togtur og Madlavningskursus. Det virkede rigtig godt for mig/os da jeg så var sikker på at opleve det jeg kom for og alt derudover føltes bare som bonus!
    Mange gange er det godt at have disse prioriteter på plads hjemmefra så alle bliver glade og oftest kan I opleve flere forskellige ting ud fra én by (en base) som er en god måde at rejse med børn på - men det burde jeres rejsebureau også kunne rådgive om :)

    Undskyld romanen, men håber ovenstående kan bruges en smule og det forhåbentlig ikke åbnede op for endnu flere muligheder og overvejelser ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, det kan bestemt bruges det hele :) Tror jeg kommer til at vende tilbage og læse den flere gange, så TAK :)

      Slet