Den med lakrids

Mine veninder og jeg har sådan en lukket gruppe på Facebook. Her udstilles, debatteres og vendes stort som småt i vores eget lille lukkede forum. En fast tilbagevendende ting, der er obligatorisk at dele og diskutere, er, når man støder på en "med lakrids"-variant af noget, vi ikke tidligere er stødt på. Det er altså ikke en pose poletter man ligger op, men snarere polet-bolcherne, hvis man skulle være så heldig at støde på dem.





Der er de helt gængse, forstålige og succesfulde udgaver med lakrids. Og så er der de lidt mere eksperimenterende udgaver, som man muligvis kun prøver en gang - for holdets skyld.






Og så er der dem, man allerede fra første blik på posen, bare ved bliver en klar favorit. Nam nam!



Min personlige største svaghed, er Yankien oppe i højre hjørne. Det er sådan en man bare aldrig skulle have smagt første gang, for nu er den en alt for stor fristelse. Jeg har endda overvejet at skrive en officiel klage til Netto og bede dem om ikke hele tiden at have dem på spotpris til 6 kroner. Fristelsen bliver alt for stor alt for tit på den måde.

Der kan selvfølgelig godtages afstikkere fra lakridsen, særligt når en højtid byder på peberkage-juleskum. Den må ligesom have et ord med på vejen, det siger sig selv.


Ingen kommentarer