Balance Me - anmeldelse, omtale, anti-age og sammenligning


Omtale/anmeldelse/reklame


Når det kommer til at få gennemfugtet vinterhuden i mit ansigt, er der, efter min mening, intet der kommer i nærheden af den helt kedelige Coldcreme fra Matas. Ja faktisk bruger jeg Coldcremen året rundt, da jeg nærmest er blevet afhængig af dens seje og enormt fedtede konsistens. Men udover at fugte og kuldebeskytte, tror jeg ikke denne slags creme tilfører så meget til min hud, som den måske ellers nok kunne have brug for.

Her det sidste års tid er jeg blevet lidt mere bevidst om dette og tiltrækkes pudsigt nok instinktivt af cremer med anti-age-klingende adjektiver hæftet på sig :) For selvom jeg ikke har nogle ambitioner om at have babynumse-hud langt ind i min alderdom, så vil jeg alligevel gerne gøre, hvad jeg kan, for at nå fra babynumse-kinder til ældet hud, så elegant som muligt. I det hele taget er det med, at blive og vedblive at være, den bedst mulige version af mig selv, noget der fylder en del i mine tanker for tiden. Og det gælder hele vejen rundt - og altså også i ansigtet.





Jeg er derfor begyndt at supplere mit brug af Coldcreme med Restore an Replenish ansigtscremen fra Balance Me, som jeg har fået fra Billigvoks.dk. Cremen kan bruges både om morgenen og aftenen og den har selvklart anti-age egenskaber i det den booster hudens egen kollagen produktion (der er det protein, der danner fibre i huden bindevæv og holder huden "oppe" - groft sagt) og desuden indeholder peptider, som jeg har googlet mig frem til, er en slags polyfilla for de eksisternde (små) linjer i huden. Og jeg er vild med det - særligt med den følelse af velvære og at gøre noget godt for min hud og for mig selv, jeg får, når jeg smører den på. Hvilket jeg primært gør om aftenen, da jeg stadig føler mig bedst klædt på med et lag klistret og fedtet Coldcreme om morgenen :) Til gengæld smører jeg et godt tykt lag på og lader det booste løs mens jeg sover. En slags natte-booster-kur.

Om det giver mig en yngre hud, er svært at sige efter et par ugers brug, men det giver mig under alle omstændigheder stor velvære og jeg kan i hvert fald skrive under på, at jeg ikke har fået en synligt ældet hud i den tid jeg har brugt cremen, og det på trods af både selv at have været sygdomsramt og haft barn syg.

Ingen kommentarer