Tøser på tigerspring (eller hvad man nu skal kalde det?)

Nogle gange bliver jeg grebet af en følelse af, at mine børn vokser og udvikler sig i en sådan hast, at jeg indimellem helt mister fornemmelsen af at kende dem rigtigt. Deres referencerammer og personligheder får fra tid til anden et ordentligt nøk, der ikke nødvendigvis har noget med hverken Jesper eller jeg at gøre. De bliver bare lidt mere Ida og lidt mere Eva og så er det bare med at hænge i og følge med, når man skal lære dette nye hjørne af dem at kende, så man igen bliver 100% fortrolig med, hvem de er, ens børn.

Det er en syret følelse, når man en gang imellem står der ved sengekanten og betragter sit sovende barn og indser, at man lige nu, har det som om man ikke helt kender hende, samtidig med, at man kender hende godt. Kender hver lille krølle i det buttede ansigt, skoldkoppe-aret ved øjenbrynet, måden øjenbrynene buer sig over øjnene, de lange uskyldige  øjenvipper - og så alligevel føle sig en smule fremmedgjort.

Om nogle dage, måske uger, er der ovre igen. Så er vi alle up to date og lige så fortrolige med hinandens referencerammer og stædige personligheder som vi plejer at være. Til den tid er det hele bare blevet udvidet lidt.

I den alder mine tøser har, tror jeg ikke længere, man officielt ville kalde det for et "tigerspring". Ikke desto mindre er det, hvad vi herhjemme kategoriserer det under, når Jesper og jeg evaluerer tidens gang og skal forsøge at forklare over for os selv og hinanden, hvad det er der sker, når vi står lige midt i det.

Lige nu står vi lige midt i sådan en fase med Ida og den trækker en lille smule tænder ud. Eva har fornylig også været igennem en lignende periode med massive humørsvingninger og hysterianfald, men er landet blidt på den anden side, lige i tide til at Ida for alvor foldede sig ud. Sådan komplementerer de (også) hinanden så elegant ;)

Jeg fornemmer dog, at vi er ved at gå mod bedre tider og vi ser frem til at være på den anden side inden længe med 2 endnu sjovere, dygtigere og mere selvstændige tøser end de var indtil da.
Og hurra for det!

Ingen kommentarer