Første tur i egen slæde



Vi har aldrig ejet en kælk. Jeg har aldrig rigtig tænkt over det som en mulighed for os, det der med at kælke. Ej heller har jeg overvejet at købe os en kælk. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det er jo vildt sjovt at kælke. I sidste uge så jeg så, at de havde lyserøde bobslæder i BR og qua min lyserøde passion for tiden, fik jeg øjeblikkeligt en stor trang til at tage mine tøser med ud at kælke i den kælk. 



Og vi nåede det lige, her i weekendens tunge tåge, at få indviet kælken, inden sneen var smeltet helt væk her til morgen.

Kælketuren levede fuldstændigt op til mine forventninger og det var en fryd at se Ida kaste sig frygtløs og grinende ud over de stejleste skrænter hun kunne finde. 




Eva er mere mageligt anlagt og nød mest at blive trukket rundt - når ikke hun kom i tanke om, at være lidt børnefornærmet over hun ikke havde fået sin helt egen kælk i lilla. Der er jo immervæk mange af sådanne små ting i hverdagen, man skal huske og holde styr på at være fornærmet over, når man er lige knap og nap 5 år.


Ikke desto mindre håber vi nu alle, at dette ikke var den sidste omgang kælke-sne i denne omgang, så vi kan få mulighed for endnu en tur i egen slæde denne vinter.

Ingen kommentarer