Børnegaver og dårlig samvittighed


En gang i mellem tager jeg en stor bunke tegninger mine børn har produceret - nogle endda foræret til Jesper eller mig selv, og så smider jeg dem ud! Og nøj, hvor har jeg det dårligt, når jeg gør det. Jeg skal helst ikke kigge for meget på dem, når jeg gør. Helst ind mellem nogle aviser og så ned i containeren. Men med 2 så tegneglade og produktive piger i husstanden er det ganske enkelt ikke fysisk muligt at gemme alle de mange tegninger vi hver dag tager med hjem fra børnehave og skole, for ikke at tale om alle dem der kreeres in house.



Nogle tegninger ryger op på køleskabet i en periode og løbende skiftet ud. Vi gemmer også en del, men der bliver grovsorteret i "gemmebunken" et par gange om året.







Efterhånden er der også kommet en del anden slags børnekunst til. I ved den slags, der i alle udenforståendes øjne ikke er særlig kønt, men man som forældre kan se, hvordan ens øjesten har lagt tid, tanker og kræfter i at få lavet færdig til at kunne tage med hjem til mor og far - eller søster. Faktisk havde Eva i julen valgt, at de gaver hun lavede ovre i børnehaven var til Ida og ikke til os. Det er jo slet ikke til at stå for.




Og selvom vi ikke nødvendigvis har de mest oplagte steder at placere kunsten, så prøver vi at integrere det i vores indretning. For kan man overhovedet være andet bekendt? Det giver mig også lidt bedre samvittighed i forhold til tanken om alle de tegninger, der ryger i containeren - ligesom det gør, når jeg går en hel dag på arbejdet med den nyeste halskæde Ida har lavet til mig i SFO. Endda med mit eget navn spejlvendt børnestavet på. Så bliver det ikke bedre :)

Gemmer I alle børnetegninger og gaver hjemme hos jer? Eller hvordan løser I den potentielle ophobning kreationer?

Få pralerier via Bloglovin'

Follow