Blomstret tilbage-i-sadlen-sag




Så skete det! Jeg satte mig i dag ud foran mine symaskiner igen. Selvom jeg har gjort et par tilløb, har jeg vist ikke for alvor syet noget, siden jeg lavede et par nederdele til tøsernes fastelavnskostumer sidste år. Lysten har bare ikke rigtig for alvor meldt sig, og uden den er en hobby ikke rigtig det samme vel?

For noget tid siden fandt Eva noget blomstret stræk-satin ude på mine stofhylder og jeg kom til at love, at jeg gerne ville lave hende en kjole af det. Og siden er jeg kommet med alverdens undskyldninger for ikke at gå i gang med kjolen, hver gang hun er kommet i tanke om den. Men i dag holdt vi en fridag, Eva og jeg, og hun havde op til, spurgt om vi så ikke kunne sy den kjole. Og jo, selvfølgelig kunne vi (læs: jeg) det.

En af årsagerne til min afholdenhed fra at sy den, har faktisk været, at jeg synes stoffet er lidt grimt og jeg undrer mig virkelig over, hvorfor jeg overhovedet havde sådan et stort stykke af det liggende på mine hylder? Men altså, det skinner, det er lyselilla og fyldt med blomster og Eva elsker det (måske jeg havde et barn med, den dag jeg købte det??).

Under alle omstændigheder, selvom det, i mine øjne, langtfra blev nogen særlig pæn kjole, så føltes det sindsygt dejligt at få kørt noget gennem maskinerne igen. Lige om lidt skal jeg som nævnt i gang med fastelavnskostumerne, der også bliver i nogle glatte skinnende materialer, så slet ikke en skidt begynder, at komme tilbage i sadlen på. Kunne mærke jeg var lidt rusten, samtidig med, at det var lidt som at køre på cykel.



Og kjolen? Den faldt i vældig god jord hos Eva, der med det samme udbrød "jeg elsker den!", da hun fik den på og så hvor lang den var (stort plus i boheme-Evas bog).



1 kommentar

  1. Jeg synes, du er temmelig dygtig udi syning - og hvor er det kært, at hun bare er helt vild med kjolen. :-)

    SvarSlet