DIY - silkepapirsjuletræer


Sponsoreret





Der blev ikke kun produceret juledekorationer i weekenden. Jeg fik også afprøvet en ny DIY jeg har "fået" fra Søstrene Grene, på nogle fine, lette silkepapirs-juletræer. De er blevet ganske, ganske fine og er nemme at gå til for alle med bare en lille smule finmotoriske evner, Hama-perler, tyk ståltråd og silkepapir.

Du kan se fremgangsmåden i videoen her:



Den øverste perle er limet fast med limpistol, hvilket afslutter træet og stabiliserer det godt, så alle perlerne ikke falder af når det af og til vælter (og det gør det, for det vejer næsten ingenting). Jeg gav også den første Hama-perle ved træets rod, en klat fra limpistolen, for at hindre at perlerne glider den vej.

Tid til juledekorationerne og -traditionerne



Glædelig første søndag i advent. Nu er det endelig tid for, for alvor at slippe juleriet løs. I min familie har vi en efterhånden længere tradition for at samles hos mine forældre, så mange vi nu kan, og så lave juledekorationer, bage småkager og klippe-klistre, alt efter lyst og behov. Mændene har oftest mest lyst og behov for at snakke i stuen og ellers drille børn og småopvarte og det plejer at være brandhyggeligt og kun en lille smule kaotisk.





Ida og Eva tog forspring på herlighederne og tog til Falster allerede fredag og har således kunne tyvstarte på de juledekorationer vi skal have hjemme hos os. Således skal jeg kun stå for at bage småkager efter min succesrige opskrift og lave nogle små silkepapirsjuletræer, som forhåbentlige bliver lige så fine som jeg forestiller mig, så de kan få sig et blogindlæg for sig selv.

Håber også I alle får godt gang i julehyggeriet i dag - om det så er med mere eller mindre grader af jul.

Hvad er Black Friday? En lille opklarende servicemeddelelse

Er du også lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, det der Black Friday? Altså udover rabatter og kø-tilbud.



Jeg har ikke samlet en masse tips og gode links til Black Friday-besparelser, alene af den grund, at jeg dårligt selv kan overskue det og fordi en masse andre allerede har gjort sig besværet for mig - og jer. Til gengæld har jeg gjort, hvad jeg er bedre til og lavet lidt research i historien om og grundene til, at der overhovedet er noget, der hedder Black Friday. Og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer. Hvis I altså også sad og undrede jer over denne nye shopping begivenhed i Danmark.

For det er nemlig helt nyt i Danmark, faktisk er i år kun 3. gang, at der afholdes Black Friday og man må sige, at det er i en voldsom ekspansion. Fænomenet stammer fra USA, som de fleste nok er klar over, og falder altid sidste fredag i november, hvilket er dagen efter Thanksgiving. I USA har de mange ting, bortset fra ferier og helligdage. Men der har været tradition for, at alle offentligt ansatte (i nogle stater i hvert fald) har fri denne fredag efter Torsdagens Thanksgiving. Og hvad er oplagt at foretage sig på sådan en ekstraordinær hverdags-fridag sidst i november? julegaveindkøb. Og hvem er hurtige til at fornemme en klar mer-salgs-opportunity? Detailbranchen, naturligvis. Og således er Black Friday skabt.

Det er derfor også kendt som dagen, hvor julesalget for alvor starter og hvor stort set alle butikker begynder at hive størstedelen af deres årsomsætning hjem. Med andre ord, at deres tal går fra at være røde til at blive sorte, og formentlig er forklaringen på, hvorfor det hedder netop sort fredag.

Personligt har jeg ikke fået gjort mig nogle indkøb med vilde besparelser i dag, mest på grund af underskud på overskud og overskud på snotnæse. Men der er jo stadig i morgen med, hvor mange steder stadig holder rabbatterne kørende og jeg overvejer bestemt at forære mig selv en ny parfume - om ikke andet så bare i anledning af, at jeg forhåbentlig snart får min lugtesans tilbage.

Har du gjort nogle gode Black Friday indkøb eller er du sprunget over på denne begivenhed?

Søstre, når de er bedst




Søstre, når de er bedst.

De kan være så kvalmende søde ved hinanden for det næste minut at skrige hinanden i hovedet. For så igen 10 minutter senere at sidde klistret op og ned af hinanden i en eller anden mere eller mindre fælles aktivitet.

Nu, hvor de ikke går i børnehave sammen længere, leger de om muligt endnu mere sammen om eftermiddagen og i weekenderne. Og det er tydeligt at mærke, at de har savnet hinanden, når de har været adskilt. På den gode måde, vel at mærke. Det er ikke sådan, at de ikke har kunne fungere i deres dag, men mere, at de har tænkt på hinanden i løbet af dagen og måske lavet en tegning, halskæde eller andet til den anden.

De er også begyndt at have små interne jokes og lignende ud fra deres fælles referencerammer. Det er oprigtigt underholdende at lytte til, omend morsomheden i det sagte oftest er helt uforstående for andre - eller i hvert fald for os voksne.

Det er herligt!

Vinderen af Dunkeldirk og Julemysteriet



Så har jeg fået trukket en vinder af Sigurd Barrets julekalenderbog om Detektiv Dunkeldirk og Julemysteriet.

Stort tillykke og glædelig jul til Mark, der har fået en mail tilsendt.

Snigløbet af Kong Vinter


Jeg følte mig i weekenden totalt snigløbet af Kong Vinter - eller er det Jack Frost eller er det samme "figur" med forskellige navne? I hvert fald kom hans ankomst lidt bag på. Jeg er ikke typen, der orienterer mig via vejrudsigter og jeg synes generelt vi har haft en temmelig varm november. Så varm, at jeg faktisk slet ikke har ekviperet nogen form for vintergarderobe, hverken til mig selv eller pigerne - bortset lige fra et lækkert cashmere halstørklæde til mig selv, som jeg faktisk gik og tvivlede på, om det mon overhovedet ville blive koldt nok til, at jeg kunne holde ud at have på. Rygterne om snestorm i weekenden, der dog nåede mine ører, slog jeg derfor let hen.

Men så kunne jeg lære det!

Da jeg cyklede ind på mit arbejde lørdag formiddag, var det tydeligvis blevet piv-koldt og det eneste jeg drømte om var en vindtæt vinterjakke og verdens tykkeste luffer i stedet for de tynde skindhandsker og den halvlune uldfrakke jeg var iklædt. Hele dagen og aftenen befandt jeg mig i indre by til julefrokost med mit arbejde. Heldigvis primært inden døre, men det vi var ude, ledte straks mine tanker tilbage på sporet af hede drømme om en vinterjakke, nu gerne både vind- OG vandtæt, for det sjaskesneede og blæste og var i det hele taget et væmmeligt vejr. Men mere sjap end sne. Så jeg blev en anelse overrasket, da jeg efter 15 min. S-togs kørsel, trådte ud i det vildeste snelandskab på Frederiksberg. Det er da ret vildt, at der kan være så meget forskel på snafaldet på så kort en distance.

Jeg selv må bide kulden i mig et par dage endnu, til jeg får fundet mig en vinterjakke. Men Ida, der slet ikke er overgået til nogen form for vintergarderobe endnu, havde intet hun kunne passe fra sidste år (modsat Eva), så vi prisede os lykkelige for søndagsåbne butikker og fik indkøbt TEX-støvler og overtræksbuker og kunne med god samvittighed sende hende i skole i dagens vilde frostvejr.

Jule-give away: Detektiv Dunkeldirk og Julemysteriet

Indlægget er skrevet i samarbejde med Politikens Forlag.



Detektiv Dunkeldirk er på sporet af et vaskeægte julemysterie, der tager ham nordpå til Grønland i jagten på 7 millioner forsvundne julegaver. Et mysterie, der tager præcis 24 dage at opklare og kommer omkring figurer som Eskimogens og Isbjørnebanden - og så er den skrevet af Sigurd Barret, der også har indtalt den som lydbog inklusiv sangene fra historien (og kode til den følger med bogen).

Personligt glæder jeg mig til at skulle læse et nyt mystisk afsnit for pigerne hver dag i december, mens vi tæller ned til juleaften, men jeg tænker, at lidt musikalsk understøttelse på sangfronten, nok bliver meget kærkomment? :)

Bogen er ideel til oplæsning og henvender sig til de 5-12 årige.

Kunne du også tænke dig at følge Dunkeldirks opklaring af julemysteriet, kan du deltage i lodtrækningen om et eksemplar, blot ved at skrive en kommentar til dette indlæg (husk meget gerne mailadresse).

Jeg trækker en vinder allerede på onsdag den 25. november 2015 - så skulle bogen gerne nå at kunne komme frem til vinderen inden mysteriet bryder løs 1. dec.

OBS: Konkurrencen er afsluttet

Det er begyndt...





Det er startet! Jeg har i dag indledt juleoppyntningen. Der er dog ikke nogen der endnu har været på loftet efter den store kasse med julepynt, men jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle gøre af alle de julestjerner jeg har produceret de sidste par dage - og så var det ligesom oplagt (og hyggeligt) stille og rolig at snige julen med inden for.

Strikkedrømme og strikkebekendelser

Der er noget jeg ikke har fortalt nogen om - endnu. Mest fordi jeg er så brandærgelig, at jeg ikke helt har kunne tage mig sammen til selv at se det helt i øjnene og erkende min egen dumagtighed. Det er ikke bare ærgeligt, men også lidt pinligt, synes jeg. Men nu i denne tidlige morgenstund, hvor jeg er oppe mens resten af familien bobler, er jeg klar. Jeg har gravet min selv-hjemmestrikkede cardigan frem fra under vores gæsteseng, hvor jeg for mange måneder siden bare maste den ind under i benægtende ærgelse og sidder nu og ser den i øjnene.

Den er blevet fejlvasket!



Efter al den møje og besvær jeg havde med at få strikket den cardigan, for en gangs skyld til mig selv, pillet den op, skiftet mønster, fundet de helt rigtige knapper og så, første gang den var til vask røg den med i en maskinvask, som jeg glemte at sætte over på uldprogram - selvom jeg havde valgt uldsæbe. DOH! På trods af det vist nok skulle være superwashed kvalitet, var det ikke noget den kunne tåle. Så tror jeg nåede at gå med cardiganen 4-5 gange inden vaskeulykken og så er den ellers lige til skraldespanden. Det har jeg bare ikke nænnet endnu.

Men nu går jeg og drømmer om at gå i gang med et nyt strikkeprojekt, skal bare lige finde den helt rigtige - og så måske vælge en i noget bomuldsgarn. Så nu vil jeg klippe knapperne af denne, lukke øjnene og sende den til de evige uldmarker. Der kan den jo så mødes med et par af de andre fine striksager, der har været samme vej gennem mine vaskemaskiner, som denne og denne...

Afrensningsritualer og pensionsopsparinger

Reklame


Når det kommer til at evne behovsudsættelse er jeg på sammenligningsniveau med en 4-årig - på gode dage en 6-årig. At noget skulle forestille at være godt for mig i morgen, kan jeg have noget så svært ved at arbejde med i dag. Som for eksempel pensionsopsparing. Jeg ved jo godt, at jeg på et senere tidspunkt i mit liv, vil komme til at sætte stor pris på, at jeg på dette her tidspunkt i mit liv, fik styr på min pensionsopsparing. Men jeg må indrømme, at det sjældent er noget, der kravler op i toppen af min to-do liste. Højest sniger det sig op som nag, på min dårligt-samvittigheds liste, fra tid til anden og indtil nu er det ikke rigtig kommet videre derfra. Sikkert meget typisk for både mit køn og min generation, tænker jeg.


På samme måde har jeg det med afrensningsritualer af mit ansigt. Jeg ved jo godt, at det er det bedste for min hud, at det er en selvfølge og det vigtigste step i at holde huden sund og frisk i det lange løb. Men åh, når man står der om aftenen og bare gerne vil smide sit hoved på puden, så er vand og skrubben og tørren duppen, altså ikke lige det, jeg gider allermest. Måske også fordi jeg aldrig rigtig har lidt af uren hud (heldigvis), har jeg ikke oplevet den umiddelbare gevinst og derved også motivation, for de helt store daglige afrensningsritualer. Motivationen for det har derimod skulle findes i langtidsudsigterne  - ligesom med pensionen. Problemet er bare nu, at langtidsudsigterne ikke længere er helt så langt væk og min hud er bare ikke helt så gavmild mod mig, som den har været.

For lidt over et halvt års tid siden stiftede jeg så første gang bekendtskab med miccelar-afrensning. Og dét er smart, for det er fuld afrensning i 1-step og uden afvaskning. Det vil sige en tur med en vatrondel, creme på og så godnat (eller godmorgen). Det er så overskueligt, at jeg nu får renset alt make-up og snavs af mit ansigt hver evig eneste dag - uden undtagelse. Derfor har jeg også nået at afprøve et par forskellige mærker af micellar-renselotion.



Lige for tiden bruger jeg denne Embryolisse micellar, som jeg har fået fra Billigvoks. Den er behagelig og velduftende og selvfølgelig helt fri for parabener og så er det som om, den giver et lille lag fugt, når man bruger den, selvom man afrenser. Sættet jeg afprøver er et lille Embryolisse rejsekit, der også indeholder Embryolisse ansigtscreme, der har en vis udglattende effekt. Den er ganske ok som almindelig dagcreme, men jeg synes egentlig den gør sig allerbedst som supplement til dagcremen og som primer under make-up'en, hvor den er god til lige at "fylde furerne" lidt ud, inden make-up'en skal lægges. Før denne har jeg brugt L'oreals micellar renselotion med stor fornøjelse, selvom den ikke giver helt samme fugtigheds-efterladenskab på huden.

På nogle punkter er jeg åbenbart ved at blive voksen, da jeg nu slet ikke kan undvære mit daglige afrensningritual, som jeg før kun udførte under særlig selvtvang, når den dårlige samvittighed på min huds vegne, blev for voldsom. Så mangler jeg bare lige at sætte mig ned en dag og få mig et overblik og styr på pensionen. Men træerne voksede jo heller ikke ind i himlen på en dag, vel?

Plus på overskudskontoen og pakkekalendre

Reklame




Juletiden er altså skudt helt officielt i gang, hvis du spørger mig. Og jeg synes det er mega hyggeligt og er helt begejstret for butikkernes juleoppyntning - som jeg faktisk synes er kommet senere op i år end ellers og måske netop derfor, virker som om det er det helt rigtige tidspunkt.

Selv har jeg ikke pyntet op endnu, men jeg er startet lidt på den hjemmelavede julepynt og jeg har styr på diverse pakkekalendre, mandelgaver og julegaver. Sidstnævnte er dog ikke alle indkøbt, men de er udvalgt og noteret. Ikke dårligt, hvis jeg selv skal sige det. Kender jeg mig selv ret, skal der dog nok dukke lidt uforudsete ting op, men indtil videre kører det og der er plads til overskudsjuleprojekter lidt endnu. Det er slet ikke en selvfølge, for mig at køre med så meget plus på juleoverskudskontoen, men det kommer til mig nogle år og så er det bare med at ride bølgen og nyde turen.

Pakkekalendre plejer heller ikke at være noget jeg gør det specielt meget af, da mine børn har en gavmild mormor, der alliere sig med nissen herhjemme. Men i år har jeg kastet mig ud i op til flere slags pakke-/julekalendre til forskellige personer i forskellige grader af overskudsagtigt.



Den absolut nemmeste, men alligevel hyggelig og betænksom, er Bland selv julekalenderen, som du selv fylder med 24 små pakker af eget valg. Om det så skal være guldsmykker, chokolade, små plastikfigurer eller neglelak og make-up, må komme helt an modtagerens smag og din pengepung. Ret smart, synes jeg, til både børn og voksne.

Jeg har modtaget kalenderen fra Billigvoks.dk og de har oprettet en hel julekalender-kategori på deres webshop og som ekstra hjælp kategoriseret tingene efter, hvilke rum i kalenderen de passer ind i.


#paris

Der er ikke rigtig noget, der virker passende at blogge om i dag, udover at reflektere over gårsdagens forfærdelige angreb i Paris.

Det er en af den slags begivenheder, hvor man for altid vil kunne huske og genfortælle, hvor man var og hvad man lavede, da nyheden nåede ens sfære. 

Jeg selv var lige gået i seng og så Deadline, hvor de første meldinger var nået frem, men omfanget og alvoren endnu ikke stod helt klart. Man fik dog nervøse forudanelser. Alligevel faldt jeg i søvn, som Deadline sluttede.

Kl. 3.45 i nat kaldte Eva og ville have vand og lov til at komme ind i vores seng og Jesper, der var gået senere i seng end mig, fortalte at der havde været terrorangreb i Paris. Og så kunne jeg ikke sove mere. Men blev i stedet virkelig, virkelig trist til mode og lå og surfede nyheder i en rum tid på min iPhone, inden jeg lagde mig tæt sammen med Eva og Jesper og sov lidt videre.



Hele dagen i dag har alle mine feeds været fyldt op med sympatiske tilkendegivelser overfor Paris og Frankrig og radioen har kørt med løbende opdateringer. Det er umådeligt svært at forestille sig, hvad det er de I Paris' gader har været igennem og er midt i lige nu. Jeg fældede en tåre, da jeg så videoklip af tilskuerne fra fodboldstadionet blive evakueret mens de sammen sang den franske nationalsang, for det gjorde mig håbefuld og varm om hjertet at se et sammenhold blandt mennesker i kølvandet på ubegribeligt hadefulde handlinger.

At nogle mennesker herefter er så utroligt hurtige til at vende tragedien til en "I told you so" omhandlende de store flygtningestrømme, er, i min optik ganske enkelt usmageligt og gør mig trist på et helt andet niveau. Om noget burde gårsdagens hændelse vel nærmere understrege, hvad det lige præcis er, der flygtes fra og hvad det er, der kæmpes i mod. Er det ikke frygten og hadet, der har vundet, hvis vi lader terrorhandlinger som disse, blive undskyldningen for at dele os (endnu mere) op i dem og os (i Vesten)?

Jeg kan slet, slet ikke begribe, hvad der kan få mennesker til at begå så grusomme handlinger og hvad nogen mener de kan opnå ved at orkestrere disse grusomheder. Hvordan er nogle mennesker endt der, hvor nederdrægtig, hadefuldt ondskab giver mening? Hvilke børn vokser op og har så lidt medmenneskelig kærlighed tilbage i sig, at de kan lade sig hjernevaske til at dræbe andre ved at dræbe sig selv?

I dag er jeg som alle andre umådeligt trist og i chok over angrebene i Paris. Men også overordentlig taknemmelig for mit liv, min tryghed og al den kærlighed jeg er blevet og stadig bliver fyldt op med, som jeg, som den naturligste ting i verden, kan videregive til mine børn, der forhåbentlig kan fortsætte med at vokse op med både tryghed og kærlighed, som en naturlig del af deres liv og tilværelse.

Alle fotos er fundet på mit Instagram feed.

IRL kontra SoMe-liv


Oversat: det virklige liv kontra det liv vi følger/viser på de sociale medier.


Den blusser lidt op og ned fra tid til anden, på de fleste medieplatforme, debatten om selvfremstilling kontra virkelighed. Særligt vores selvfremstilling på sociale medier.

Det var også en vinkel, der blev fokuseret en del på i DR2 programmet "Bag om Kemoland", hvor jeg også ytrede mig en lille smule. Egentlig synes jeg, helt personligt, at debatten efterhånden er ved at være lidt fortærsket, og jeg bliver faktisk en lille smule træt på forhånd, hver gang den igen blusser op. I "Bag om Kemoland", synes jeg også, synes jeg også det fik alt for meget plads, programmets længde og overordnede emne, taget i betragtning.

For har vi ikke alle sammen snart lært, at det vi ser på de sociale medier ikke er hverken hele sandheden eller det fulde billede? For kender vi ikke godt alle sammen alle de små tricks, vinkler og lysfiltre, der skal til for at fuldføre og fremvise den mest selvforherligende version torsdags morgenkaffen eller den nyklippede frisure? Og hvorfor skulle vi gøre andet, end at fremvise den bedste version af os selv, vores liv og vores middagsmad? Om det er i det virkelige liv eller på online sociale medier, så vil vi vel alle steder helst kunne præsentere os, i den bedst mulige version af os selv?



Det er, helt elementært, min personlige holdning til selvfremstilling, selvforherligende eller ej, og det har jeg faktisk en masse flere tanker omkring, der sagtens kunne blive til flere hele indlæg for sig selv.

MEN, selvom jeg har så klare og (synes jeg selv) velovervejde holdninger til min egen brug og fremstilling af indhold på sociale medier, læste jeg alligevel et blogindlæg den anden dag på cupcakesandcashmere.com, som jeg følte jeg kunne tage noget brugbart med fra - muligvis fordi jeg kan genkende mange af mine egne overvejelser i de råd, der gives omkring ens egen brug af de sociale medier. Jeg startede ellers på indlægget med min lidt forudindtagede "trætte" holdning til emnet, men endte med at blive begejstret nok for indholdet til at ville dele det med jer. Særligt kan jeg genkende denne overvejelse,

From the standpoint of creating content, I think it's beneficial to consciously take breaks. Not every "cute" thing I experience necessitates being captured. 

om ikke nødvendigvis at dokumentere enhver fin ting man støder på i løbet af en dag selvom blogging og Instagram er en meget stor del af min identitet - og gøre det helt bevidst. Men lettere skræmmende, kunne jeg også godt genkende tendenser fra mig selv, bag dette gode råd;

"Lastly, set limits to prevent social media binges that could potentially spiral downward. It can be a bit scary when you find yourself stuck in a scroll-hole of stalking, feeling envious of someone else's representation of themselves."                                                                                           
For, selvom vi efterhånden allesammen kender alle spillereglerne på de sociale medier rigtig godt, så er der stadig nogle, der er bedre til at bruge disse medier end andre og det er stadig let at blive forført og lade sig forføre af spændende, smukke, sjove, kloge og bare-meget-cool'er-end-mig profiler og ryge ind i en negativ sammenligningsspiral.

Qua mine førnævnte holdninger, er jeg ikke af den overbevisning, at det er personerne bag disse profiler, der skal stå til ansvar for også at vise "bagsiden af medaljen". I stedet er det os selv, der skal bruge vores sunde fornuft, være lidt kildekritiske, glæde os over alle de dejlige ting i tænkt-eksempel-profilens liv, som vedkommende formår at formidle og så fokusere på alle de dejlige ting i ens eget liv, hvadenten man vælger at videreformidle dem på social medier eller ej - det gør dem ikke mindre dejlige og fantastiske.


Fingre i kagedåsen og opskrift på nemme småkager med lakrids

OMTALE 

Kagedåsen er modtaget som gave fra Tiger.



Der er nogle stykker herhjemme, der har svært ved at finde ro, så længe de ved, at bunden stadig ikke er nået i den fine kagedåse vi modtog i sidste uge, og konstant prøver at få sine små fingre i kagedåsen.

Den fine dåse er som sagt en gave fra Tiger, sendt i anledning af, at den har vundet hele to priser for sit design. Og det kan jeg godt forstå, for det er faktisk en rigtig fin dåse at se på, og så til bare 30 kroner.

Dåsen kommer fyldt til randen med vanilje-småkager. Dem tror jeg til gengæld ikke, der er nogen der vinder nogle priser for - det er vel trods alt begrænset, hvor langt 30 kroner når. Men de er da spiselige og Ida er helt syg efter dem (altså på den gode måde).



Så bunden skal nok snart blive nået og i lyset af det, er det vel passende at få gang i sit eget julebageri, så den hurtigt kan blive fyldt op igen. Jeg har kastet mig ud i lidt småkage-freestyling, der faktisk er endt mere end almindeligt godt ud. Og det på trods af, at jeg faktisk så godt som aldrig bager småkager eller har tålmodighed til bevæge mig ud i opskrift-eksperimentering. Men faktisk tror jeg, vi er ude i en noget nær perfekt afstemning af sprødhed, sødhed og det lille ekstra pift af lakrids som jeg lettere spontant tilføjede. Og har man fået sammensat sådan en opskrift, tilfældigt eller ej, forpligter det jo nærmest til en deling. Så her får i den;

Opskrift på sprøde vaniljesmåkager med lakridspift

Du skal bruge:
250 gram blødt smør
350 gram hvedemel
1 tsk vaniljepulver eller 1 stang vanilje
1 strøget tsk hjortetakssalt
1,5 tsk rålakridspulver
200 gram sukker
1 æg

Du skal gøre:
Smuldr den bløde smør i melet og få det moset godt sammen (nemmest med fingrene).
Bland sukker med hjortetakssalt, vanilje og rålakridspulver og bland det i med smøren og melet.

Saml dejen sammen med ægget og lad den hvile i køleskabet til den bliver fast.

Rul dejen ud i ca. 5 mm. tykkelse med kagerulle og brug udstikkere til at forme kagerne. (Vi har brugt disse fra Maileg.)



Tag evt. kun en lille del af dejen ud ad gangen og lad resten stå i køleskabet, så det ikke bliver alt for blødt og svært at arbejde med. Særligt, hvis det er børn, der kokkererer, er dette en god ide.

Bag kagerne i 10 min. ved 200 grader og lad dem herefter køle af på en rist.

Opbevares tørt i en tætlukket kagedåse - måske fra Tiger? :)



Hvornår drikker du mælk?

Sponsoreret


Hvornår drikker du mælk - og hvor ofte? Personligt anser jeg ikke mig selv for den store mælkedrikker. Alligevel opdagede jeg får et par år siden, at vi er blevet sådan en "køber-2-liter-mælk-ad-gangen"-familie. Hvilket overraskede mig en smule, men vi er trods alt en familie på 4, der muligvis ikke er verdens største mælkedrikkere, men havregryn og 2-3 kopper kaffe indtages dagligt med mælk og det bliver alligevel til noget.

Ikke alene bliver det til flere liter mælk hver uge, det bliver også til en hel del tom emballage, der igen og igen klemmes sammen og sendes lodret ned gennem affaldsskakten. Og her er det så Arla, har begået en lille genistreg, for både brand og bæredygtighed, ved at introducere den grønne mælkekarton til (foreløbigt?) alle deres økologiske mælke.

Se mere her i denne video:



Jeg er vokset op med affaldssortering som en naturlig ting og jeg får nærmest ondt i maven af at se, når nogle smider eksempelvis dåser ud sammen med det øvrige affald. Jesper er vokset op i Vestforbrændingens majestætiske skygge, og er af den klare konspirationsteoretiske overbevisning, at alt affald, sorteret eller ej, bliver moset sammen og brændt i en stor pærevælling.

Om man er af den ene (realistiske) aller anden (fjollede) overbevisning, tænker jeg, at alle vinder ved, at den emballage vi allesammen i stor stil sender til forbrændingen, går i en mere bæredygtig retning. Så TAK til Arla for at tage et stort skridt i den rigtige retning. Tænk, om vi en gang kunne ende med, at det rent faktisk var OK, at mose alt vores spildaffald sammen og lade det hele nedbryde naturligt?

Små glimt - Bits & Pieces uge 45





Bitte små glimt fra morgenstund til aftenstund fra ugen, der nu går på hæld. 

#1: Fineste keramiske morgenstund fra min dygtige kusine @rikkemangelsens hånd
#2+3: En af de mest overskuds-overflødige dejligheder ved at bo i lejlighed i en andelsforening på Frederiksberg er, at det er en naturlig selvfølgelighed at have en strygerulle i kælderen til fælles brug. Så de få gange om året, hvor vi har haft dugen i brug, kan jeg efter vask rullestryge den så lækkert sprød, at det er som at tage den ud af pakken for allerførste gang.
#4: Ida har spinket og sparet til det helt store Elver-slot fra LEGO og da vi i søndags tilfældigt faldt over et slagtilbud på pakken, var lykken stor, da det betød hun pludselig havde råd til det. Så nu bliver der hygget og bygget og nydt det i hver en ledig stund, vi har til det.
#5: Vi kører benhård skifteholds-putninger, så hveranden dag, siger man bare go'nat og kan liste direkte ind i sofaen til sin kaffe, mens den anden står for historier, sange og godnat-seance. Og når bølgerne ikke går alt for højt, er det noget så hyggeligt at lytte til  putteriet af ens små yndlingsmennesker, der bliver varetaget af den anden, der har lige så mange følelser investeret i de to, som en selv.

Genopdagelse af sølv



Ugen startede med lidt nyerhvervelse fra min side - eller fra mine veninders, som jeg havde fået en fin Corydon-coin-guldring fra i (lidt forsinget) fødselsdagsgave. Den var dog en lille smule til den lille side og da jeg var inde for at bytte den i Superlove, var der ikke flere størrelser på lager. Derfor blev den til et par coin øreringe - i sølv vel at mærke. En hel nyopdaget oplevelse, da jeg i stort set alle mine voksenår, har valgt at være en "guldpige". Af samme årsag måtte der selvsagt også en sølv multi coin ring med hjem. Sådan for at skabe lidt synergi rent sølv-smykke-mæssigt. Det var nærmest et must.



Og jeg har virkelig hurtigt fundet mig rigtig godt tilrette i sølv - igen, for som barn og helt ung, var sølv også mit foretrukne smykkemetal og jeg nåede i morges at dykke i smykkeskrinet og finde en gammel sølvring frem, der har gjort mig glad at få glimt af hele dagen. Så mon ikke den skal gøre det igen i morgen?

Lejligheds-kort

Alle der har været en tur i USA og besøgt en nærmest hvilken som helst af deres utallige og altomfavnende convenience stores, ved at man der kan købe et kort med en hilsen til en hvilken som helst lejlighed. Som i virkelig ALLE slags anledninger.



Her til aften faldt jeg over disse sympati-kort, med lidt skæve budskaber, der på bedste (synes jeg) vis, tager brodden lidt af det akavede, der kan være i at skulle adressere disse tunge emner. Meeen man skal nok alligevel kende sin modtager godt, førend man sendte dem et af disse kort. Men det er vel egentlig også pointen.

Hvad tænker du om brugen af sådanne kort? Ville man overhovedet kunne forestille sig disse produceret med lignende tekster på dansk? Personligt tror jeg, at jeg ville være blevet glad af sådan et kort, da jeg var syg.

Alle billederne er lånt fra emilymcdowell.com, der er kvinden bag kortene. Se hele hendes udvalg af greeting cards her.

Aktus, baktus, kaktus

Den plantemode, der florere for tiden, er jeg overordentlig glad for. Ikke alene det, at kunne fylde sit hjem med planter, men ovenikøbet kaktus-planter og andre lad-dem-endelig-tørre-helt-ud-typer planter, kategorier som mine 3 sidste plantekøb herover alle falder ind under. Det er totalt ideelt for os, der i den grad ikke kan huske at vande noget som helst på regelmæssig basis. Og så ser disse langtidsholdbare planter også virkelig godt ud, synes jeg. Win-win!