Happy, Happy Halloween








Hvorfor, har vi ikke altid holdt Halloween?

Første gang jeg skrev om at holde Halloween, var i dette lille indlæg for 5 år siden og det var egentlig mest fordi det passede med, at Ida kunne passe den Halloween bluse vi havde fået i en bunke arvetøj fra min veninde. Og det var det. Hverken dagen eller højtiden blev markeret yderligere for vores vedkommende. En holdning vi fortsatte med at opretholde de næste år.

Men sidste år ændrede dette sig og blev, tildels til min overraskelse, noget af en ting, som pigerne forventede blev markeret. En bedrift jeg med nød og næppe hev hjem under lovning af, at til næste år, skulle vi helt sikkert gøre meget mere ud af det. Så det gjorde vi.

Vi har pyntet op, tøserne har klædt sig ud, i går havde vi venner på besøg til Halloween-hygge og edderkoppekager. Og i dag fik pigerne for første gang lov til at gå ud og rasle 'slik eller ballade' i nabolaget - med Jesper og jeg på slæb i behørig afstand. Og hold op, hvor var det hyggeligt! Al min nervøsitet og betænkeligheder ved at gå rundt og "tigge" slik ved hoveddørene, blev fuldstændig fejet væk og jeg lader gerne mine børn gøre det igen til næste år. Vi holdt os til "koden" og pigerne gik kun ind og ringede på ved de huse, hvor der var sat en eller anden form for Halloween-dekoration op, hvilket gav en 100% hit-score og ingen akavede afslag på dørtrinene.

Tøserne havde en fest, både med at lokalisere de Halloween-pyntede huse og ved at se, hvordan slik-rationen stødt voksede sig større. Jesper hyggede sig sideløbende med at snige sig rundt og skræmme alle øvrige børn vi mødte, hvilket jeg tror han ville rende rundt og gøre endnu, havde vi ikke skulle hjem og spise aftensmad - og fortære slik, ikke mindst.

hvorfor, har vi ikke altid holdt Halloween? Det er jo mega hyggeligt - eller (u)hyggeligt, som man siger. Og på en mild og smuk sidste oktober-aften som denne, føltes det som om alt gik op i en højere enhed. Vi kommer i hvert fald til at holde mindst lige så meget Halloween fremover, som vi har gjort i år. Hvis ikke mere. For lige nu, kan vi slet ikke forstå, hvorfor denne tradition ikke bare altid har været her.

Vintertid - jeg er fan!



Jeg kan fornemme på mine medforældre rundt omkring mig, at det der vintertid vi overgik til i sidste weekend, ikke nødvendigvis er så velkomment i forhold til indjusteringer af de små menneskers opvågningstidspunkter. For disse personer, kan dette indlæg måske virke en anelse provokerende. For herhjemme kan vi slet ikke få armene ned i ren og skær begejstring over, hvor meget godt vintertidsovergangen har gjort for os.

Vi plejer at putte pigerne mellem 19.30-20 og alt afhængig af alt muligt kan der gå mellem 15 min. til 1 times tid efter der er blevet sagt "Godnat", til de begge to snorkbobler. Søndag, valgte vi at putte dem i forhold til sommertid, selvom vi var på vintertid og puttede kl. 18.30. Den time ekstra var tydelig at mærke mandag morgen, hvor begge piger for en gangs skyld ikke var svære at få ud af fjererne kl. 6.30. Vi valgte derfor igen at putte kl. 19 mandag aften. Igen med et godt resultat. Og sådan har det fortsat hele ugen. I seng en times tid tidligere end sædvanligt, har (indtil videre) resulteret i både en hurtigere falde i søvn tid og langt mere behagelige og velafbalancerede piger om morgenen. Hvilket igen resulterer i mere velafbalancerede og behagelige forældre, sjovt nok :)

Så det er ikke vintertiden alene, der har udløst miraklerne, men det har været med til at vise os, at vores børn i den grad ikke tog skade af en times ekstra søvn hver nat og har hjulpet os til rent faktisk at føre det ud i livet.

Søvn - det kan anbefales!

Den Store Bagefinale!


Indrømmet, der blev fældet tårer, da min bagefavorit Ditte, røg ud af Bagedysten i sidste uge. Både fordi jeg synes det er rigtig skidt at sende den oplagte vinder hjem før finalen, men også fordi jeg blev så rørt over Pernilles reaktion, der syntes at indeholde hele følelsesregistret på een gang. For sådan en evigt gråd-latent type som jeg, er det stort set alle slags følelsesreaktioner, der får gang i tårekanalerne. Så sidste uges afgørelse, var en voldsomt ambivalent fornøjelse.



Men NU skal det blive afgjort lige om lidt i et TV nær dig. Og jeg er godt nok stadig ambivalent, for hvem skal man dog heppe på? Vi har delt os lidt op herhjemme, så Ida og jeg holder med Liv, hvilket Eva, den lille medløber, selvfølgelig også gør. Jesper er sat til at holde med Micki, fordi han jo er den eneste dreng (logik for de 4-6 årige). Så er vi ligesom dækket ind.

Uhaa, det skal blive godt.

DIY - børnejulestjerner



Arh ja, det er måske liiidt tidligt at tænke alt for meget i julepynt, men vi er altså smugstartet lidt herhjemme. Er det for tidligt for dig, så bare arkiver indlægget og ideen til vi er lidt tættere på den pyntesyge højtid.

Sidste år kom jeg igang med at lave flade julestjerner af en masse af Evas vandmalerier. I år har vi udvidet konceptet lidt og har lavet vandmalerier, der fra starten af har været tiltænkt til stjernefletteri. Derfor har jeg også fået pigerne til at male på begge sider af papiret, når det blev tørt nok, inden jeg skar det i 2 cm brede strimler. Herefter flettede jeg de flade stjerner efter denne fremgangsmådes første del og satte guldsnor. Og så fik pigerne råderet over deres stjerner igen udstyret med glimmer og perler, til at give det sidste overdådige touch.

God måde at lave personlig børnejulepynt, der stadig er inden for en ramme af noget ganske pænt og tidsholdbart.

Jeg tæller til 3! Eeen, tooo....





Okay, der havde vist sat sig mere snot og snue fast, end jeg først håbede jeg slap med, og det er desværre også gået ud over mine evner til at sætte nedskrevne ord sammen i en sammenhængende rækkefølge - selvom jeg har flere indlæg, tanker og meninger jeg gerne ville ud med.

Til gengæld har jeg fulgt med rundt omkring på diverse sociale medier og i den lettere ende, set disse ande-forældre-striber, florere. Er du gået glip af dem og er du forælder med hang til selvironi, vil du med garanti more dig herligt over disse. Min yndlings er den med at tælle til 3. Hold nu op, hvor vi ofte praktiserer den herhjemme - eller ude; i Netto, i børnehaven, på parkeringspladsen, i omklædningsrummet... Og egentlig bryder jeg mig slet ikke om metoden, men bliver bare sat til dørs en gang imellem af, at jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal gøre, når mine børn beslutter sig for overhovedet ikke at reagere på, hvad jeg siger de skal. Det er det der med den manglende opdragelse igen.


Se alle ande-striberne her.

Blå blomster - DIY



En lille hurtig sjov ting, der er nem at lave. For sjov, til dekoration, med børnene eller bare fordi du gerne vil se, om det virker.

Bland frugtfarve i almindeligt postevand og sæt afskårne blomster i det. I takt med, at blomsterne drikker vandet, vil farven sprede sig til blomstens kronblade. På den måde kan man lave naturligt hvide og lyse blomster om til nærmest unaturligt udseende blå blomster. Og jo mere farve, du har kommet i vandet, jo kraftigere vil farven blive.

Man kan også eksperimentere med den grundlæggende farvelære og fx gøre gule blomster orange, ved at tilføje rød frugtfarve til vandet. På den måde fik jeg (eller min mor) lavet nogle gule blomster om til mørk orange, som jeg havde i en fin blomsterkrans i håret til min konfirmation - for små 20 år siden. T-Y-V-E! Godt det ikke rigtig kan hverken ses eller mærkes...He he.




Siden sidste uge...





Torsdag morgen vågnede jeg, tydeligt angrebet af en forkølelsesvirus, der havde valgt at centrere sig på mine øjne. Jep, forkølet i øjnene, så har jeg også prøvet det. Jeg fik selv lægens ord for det, da jeg troede jeg havde fået øjenbetændelse og skulle have noget anti-et-eller-andet mod det. I stedet konstaterede min læge blot, at jeg nok ville være betydeligt kønnere, når vi igen nåede mandag.

Så der var ikke så meget at gøre. Jeg prøvede at tage på arbejde, men måtte til sidst overgive mig og kapitulere til sofaen, hvor jeg camperede i halvandet døgn før jeg igen, på mirakuløs vis, var lodretstående. Udover at sove og få set The Fall (VILDT god) kom jeg også i gang med at læse Damn good advice af George Lois, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Som jeg har nævnt før, er jeg lidt nemt til salg for kortfattet kloge ord og lommefilosofi og her er en hel bog fyldt med det, bare inden for "mit fag" og med en faktisk afsender med en vis substans.

Netop kommet ud på den anden side af et virusangreb tog jeg Jesper i den ene hånd og en alkoholfyldt Netto-pose i den anden og tog til fest hjemme hos min veninde, der var hjemme på visit fra New York. Og åh, hvor var det bare skønt at ses! Og sådan tror jeg faktisk, alle til festen havde det, for der blev festet, snakket, sunget og danset til den hvis-altså-ikke-det-var-oktober lyse morgen. Det var lige præcis sådan en fest, som vi vist alle gik og trængte rigtig meget til og derfor bare gav "een over nak'en", som vi siger, der hvor vi kommer fra - eller nogen måske ville sige? Under alle omstændigheder, var det, hvad vi gjorde, os, der festede sammen i lørdags.

Det var sådan en fest, hvor man egentlig synes, at man fik taget nogle ok gode billeder undervejs, men efterfølgende erfarer, når telefonen tømmes for billeder, at de nok er langt mere repræsentative for aftenens og ens egen egentlige tilstand end de er gode - eller skarpe :) Men sjovt, det er der vist ingen tvivl om at det var.


Og nu, hvor mandag er ved at rinde ud, er jeg efterhånden ved at komme mig over både fest og virus og er, som forudsagt af min kloge læge, betydeligt kønnere, end jeg var, da jeg vågnede torsdag morgen - ikke mindst på øjnene.

Mini-syning og legetøjsdeling mellem søstre


Eva har (indtil videre) en Maileg kanin ved navn Elma og dens lille baby. Til at starte med var det bare Elma og en kuffert. Så byggede vi en seng, et TV og et bord til den af lidt bokse og hvad vi ellers lige havde. Der var jo ligesom ikke grund til de helt store investeringer, hvis nu ikke Eva alligevel rigtig gad lege med det. Men det gider hun godt. Muligvis hjulpet lidt på vej af, at jeg også godt gider "dyrke" det lidt med hende i form af møbelbyggeri, tøjsyning osv. Og nu er jeg vi ikke helt til at stoppe igen og har senest udvidet Elmas lejlighed med en "rigtig" seng og et strygebræt.



Da jeg i onsdags havde en-dags efterårsferie-fri med pigerne, kastede Eva og jeg os endnu en gang over garderobe udvidelse til Elma. Jeg har forsøgt mig med det en gang tidligere og fik da noget tøj ud af det, men var ærlig talt ikke helt tilfreds med finish'en på det. Men det er altså bare ikke helt så nemt, når det er nede i småteri-størrelser. Men denne gang gav jeg mig bedre tid til det og vidste fra sidste gang også lidt mere om, hvad jeg gav mig i sving med. Eva satte sig op i vindueskarmen ved siden af symaskinerne og udvalgte små stofrester og klippede elastik ud, mens jeg syede. Super hyggeligt.




Eva gav mig så den ekstra udfordring at lave noget tøj til My-babyen, da den jo ikke kunne blive ved med bare at gå rundt i nattøj. Så en lillebitte kjole på omtrent 1 x 2 cm blev fedtet sammen. Da den og en fin lille strutnederdel til Elma lykkedes så fint, fik jeg blod på tanden til en kjole med fast bærestykke og påsyet skørt. En lidt større udfordring, specielt da det hele foregik uden mønster, men med lidt snilde og i særdeleshed takket tekstillimen, blev det til et yderst tilfredsstillende resultat - hvis jeg selv, Eva og Elma selv skal sige det.





Det er noget lidt sjovt noget med det Maileg. Jeg aldrig sådan rigtig fundet det tiltagende tidligere, heller ikke da jeg startede med at arbejde for Karrusella. Men nogle gange bliver man altså arbejdsskadet og efter snart i et par år at have nusset med vores store Maileg sortiment, er jeg blevet lidt fan af det og legemulighederne i det.

Jeg har valgt at gøre det til primært Evas legetøj. Først og fremmest fordi det ikke sådan rigtig synes at sige Ida så meget. Hun er mere til små eventyrlige plastikfigurer, som hun også får lov at dyrke i stor stil. Men dels også fordi jeg følte det var vigtigt for Eva, at få noget legetøj og noget at samle på, som kun er hendes og ikke blot en interesse hun har overtaget fra Ida.

Selvfølgelig får Ida også lov at være med i legene med kaninerne og deres tilbehør, lige såvel som Eva er med i legen med dyrene, pony'erne og de andre fantasifulde plastikvæsener og det sker også ofte, at de forskellige verdener integreres i samme leg. Men en gang i mellem er det også bare rigtig godt at have noget der er helt ens eget også selvom man næsten er lige så gammel med som sin søster og i princippet leger godt med de samme ting.

Børnemuseet







(2 øverste fotos: Stine Christiansen / skovdal.dk)

Da vi i forrige uge var til store børne-kagedags-event, havde arrangørerne fundet det hyggeligste sted til afholdelsen, nemlig Børnemuseet, der ligger på en sidegade til Gammel Kongevej. Da jeg fik invitationen studsede jeg lidt over navnet på stedet og syntes ikke lige det ringede nogle klokker. Hvilket undrer mig, da jeg immervæk har boet på Frederiksberg i mange år efterhånden og haft børn her i snart de fleste af de år. Jeg nævnte stedet og navnet da jeg dagen inden talte om vores weekendplaner, med nogle forældre fra børnehave - de havde heller ikke hørt om stedet.

Det viste sig, for det første ikke at være som sådan et museum, som den gængse opfattelse dækker over, for det andet, at det var åbnet i april i år, hvilket nok er grunden til min (og andres) manglende kendskab til stedet, og for det tredje at være helt genialt.








Det er et fritidsaktivitets/kreativt værested for børnefamilier og børn i alderen 3-12 år. Der er udklædning, børne-genbrugsbiks (overskud går til Red Barnet), cupecake-pynte-bage-værksted, malerværksted og mini café med dejlig kaffe og hjemmebagte økologiske boller og meget mere. Hele stedet emmer af overskud og hyggelig atmosfære og jeg var ganske solgt på konceptet ved besøget - og det var mine børn for øvrigt også og jeg håber vi snart får (eller tager os) lejlighed til at tage derned igen og have en kreativ hyggeeftermiddag sammen.



Hold evt. øje med Børnemuseets Facebook-side for aktiviteter og arrangementer.



Selvevaluering og anmeldelse af "Bag om Kemoland-dagbogen"


Så var det i går, jeg fik set mig selv på fjernsyn. Og ved I hvad? Det var slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Faktisk var det ganske fornøjeligt og jeg blev ikke synderligt overrasket, skræmt eller pinlig over min egen fremtoning eller lyden af min egen stemme. De der 10 kilo, kunne jeg godt have tålt at have tabt, kan jeg se, men værre var det nu heller ikke.

Selve programmet synes jeg også var rigtig spændende, da det er et spændende fænomen der bliver taget op. Men i forhold til det er så kort et program, synes jeg der var nogle lange og nærmest irrelevante sekvenser med de 2 gymnasiepigers strøgtur og ham der Casper, der drak toiletvand. De pointer det skulle vise, kunne, for mit vedkommende, godt være blevet forstået på lidt kortere tid. Så havde der måske været plads til at høre lidt mere om fx syndromet Münchhausen by Internet og de der divergerende tanker og fornemmelser man/vi som følgere af Kemoland havde, også mens det stod på, og hvorfor man/vi alligevel valgte at slå enhver mistanke hen.

Men altså, i det store og hele synes jeg godt om programmet og ikke mindst kan jeg stå inde for mit eget lille bidrag i det. Fik du set det og hvad synes du om det?




Fik du ikke set programmet på DR2 i går, kan du se det her, frem til 11. januar 2016.

I aften på DR2...



Uh, har liiidt sommerfulgle i maven og går skiftevis og håber, at jeg kommer til at være meget med i udsendelsen og at de har klippet mig næsten helt ud og brugt de andre interviewpersoner meget mere.

Jeg er vildt spændt på at skulle se mig selv og ikke mindst høre min egen stemme på fjernsyn, og jeg håber sådan at det jeg siger, ikke er kommet til at lyde alt for usammenhængende eller uintelligent.

Men mest af alt er jeg spændt på, at se programmet, høre hvad de andre interviewede har sagt og hvad det som helhed kommer til at fortælle om vores brug af sociale medier osv. med udgangspunkt i fænomenet Kemoland.

Og så er jeg da også lidt spændt på at se, om jeg synes jeg tog det rigtige tøjvalg, den morgen jeg skulle af sted til DR-byen :)

At bo i lejlighed med børn - og ikke have lyst til andet




Vi bor i lejlighed, med 2 børn og uden adgang til vores egen private have. En gang i mellem øffer Jesper lidt om, at vi vel også skal kigge efter noget hus og noget grønnere lidt uden for byen og så mm-hm'er jeg et eller andet mere eller mindre tilkendegivende. Mest mindre. For hånden på hjertet, så ligger mine husdrømme på et meget, meget lille og fjernt sted. Jesper mener, jeg bare trænger til at blive lidt mere voksen oppe i mit hoved og når nok af mine veninder har købt hus med deres små familier, så skal jeg nok ende med at få lyst til det også. Men jeg kan vitterligt ikke se det for mig (lige nu, må jeg nok hellere sige, bare for fremtidige standpunkters skyld). Et par af mine veninder har gjort sig til lykkelige husejere inden for de seneste år og selvom jeg 100% kan glæde mig på deres vegne, kan jeg på ingen måde føle misundelse.



Selv er jeg vokset op i hus på landet og med store åbne marker lige uden for hoveddøren, og det var fint og rart og smukt og hyggeligt, men jeg har altid vidst, at det ikke var sådan jeg skulle bo, når jeg blev stor. Det er herinde i byen, at jeg føler mig hjemme og det står ikke sådan lige til at ændre på. Forestillingen om et hjem og en hverdag længere væk fra byens centrum end, hvor vi, i kompromissets ånd, bor nu, kan gøre mig helt ensom til mode. Også selvom jeg jo godt ved, at jeg i så fald skulle dele hjem med mine allerkæreste. Det er såmænd heller ikke fordi, jeg er typen der hele tiden farer på trendy café'er og spiller fandango i Kbh. K, tværtimod.



Jeg kan bare rigtig godt lide at mærke livet omkring mig og føle mig omgivet af og tæt på andre mennesker. Jeg elsker, at vi bor i cykelafstand til langt det meste vi foretager os i hverdagene. Jeg elsker at kunne have min hverdag lige midt i København, hvor jeg synes hvert gadehjørne emmer af historie - min egen historie, byens historie, alle mulige andres historier, hvor der er lys og liv døgnet rundt.

Men selv hvis man forestillede sig, at vi havde mulighed for at få et hus med mindst lige så central beliggenhed, som vores nuværende hjem har (det vil sige, hvis vi vandt den helt store gevinst i Lotto), så er det stadig ikke drømmen for mig med egen matrikel med mursten på. En stor lækker lejlighed, med udsigt over Frederiksberg Have, kan jeg derimod godt gå og have lystige fantasier om, skulle heldet og millionerne være med os.

Jeg er bare en lejligheds-person, der ikke ser huskøb som næste skridt i rækken efter familieforøgelsen er manifesteret. Og ja, jeg snyder mine børn for en have, men de virker nu stadig til at trives og vi går helt sikkert oftere ture sammen, end vi ville gøre, hvis vi boede i hus og "bare" kunne lukke dem ud i en have. Da jeg var barn, ønskede jeg mig tit at bo i en lejlighed og skulle lege på en legeplads nede i en gård, men derfor nød jeg alligevel min landlige opvækst, jeg vidste bare godt med mig selv, at sådan skulle jeg ikke selv bo, når jeg fik familie.

Og sådan kan man formentlig aldrig helt vide, hvad der partout er den bedste måde at bo med sine børn. I min optik er det vigtigste, at man som forældre trives i det liv man lever, så vil det automatisk også smitte af på børnenes opfattelse af deres liv.

Andre der har det på samme måde - eller har haft det sådan og så alligevel er blevet lykkelige husejere? Tror I ligesom Jesper, at det blot handler om tid, og så skal jeg nok få nok af lejlighed eller har du selv prøvet at flytte fra lejlighed til hus og så fortrudt? Lad mig endelig høre, for er altid så nysgerrig efter at høre andres tanker og reflektioner om dette.

Skæve måltider og Nutrilet godbidder - omtale/reklame

Jeg har altid haft en tendens til at skippe morgenmaden, da jeg ganske enkelt ikke har den store appetit på dette tidspunkt af dagen. Til gengæld er jeg som regel gedigent frokostsulten op af formiddagen og en af de gode ting ved at være blevet voksen er, at jeg selv bestemmer, hvad jeg vil spise og hvornår. Det er virkelig en dejlig ting at "opdage" og jeg er efterhånden begyndt at hvile i mine måltidsbeslutninger og skævheder - også når jeg står i køkkenet på arbejdet og spiser en spegepølsemad kl. 10.30.

Holder jeg mig til en fornuftig kost, uden sukker, stivelse og hvidt brød, har jeg også et fint energiniveau og mæthedsfornemmelse hele dagen. MEN begynder det at gå skævt, går det som regel også helt galt med både blodsukker og viljestyrke og den kan godt tage et par dage og noget seriøs rygrad at knække igen. Det er her trangen til noget hurtigt, sødt og totalt ufornuftigt melder sig som en ganske øredøvende og altoverskyggende støj, der ikke går væk og bliver den ikke imødeset er det som om hele min krop går i undtagelsestilstand og kun kan holde sig kørende på ren og skær rutine. Har du prøvet at gå sukkerkold uden noget spiseligt inden for rækkevidde, så ved du hvad jeg taler om.

Så det der med skæve og af og til helt skippede måltider, kan være en lidt risikofyldt vej at gå ad, særligt når man , som jeg, heller ikke er særlig god til at gide at forberede mig på dagens måltider, ligegyldigt hvor adspredt de ligger. Så voksen har jeg stadig til gode at blive. Men det er immervæk sådan jeg og min appetit er indrettet.

For et års tid siden begyndte jeg at forsøge mig med Nutrilett barer til at have i tasken til de der tidspunkter, hvor mine 1-2 hovedmåltider alligevel ikke formår at mig kørende. Og de hjælper, som en synd med indbygget syndsforladelse og kan afholde mig fra at løbe i Netto efter en lakrids-Yankee eller muffins på Baresso.




De nyeste snackbarer i Nutrilett sortimentet er disse to, Juicy Coconut og Cookies & cream, som jeg har modtaget smagsprøver af. De var så gode, at jeg har fået dem spist, inden jeg nåede selv at tage et billede af dem, istedet har jeg lånt et herfra.

En anden nyhed er i flydende form og er en banan/vanilie smoothie med lavt laktoseindhold. Den har jeg til gengæld sagtens kunne nå at fotografere, for må ærligt sige, at jeg faktisk hellere vil spise en banan. Men for at være helt fair, så er jeg bare slet ikke til smoothies eller flydende kost generelt - udover latté selvfølgelig ;)


Indlægget er skrevet i samarbejde med Nutrilett og Lahme.dk.

DIY: Halloween guirlande




Ligesom efterårsferien, står Halloween også snart for døren og i år er jeg forberedt på, at det er noget mine børn, synes vi fejrer. Og det er jo blot endnu en grund til lidt kærkommen tematisk oppyntning og kreative sysler hertil med børnene.

Forud for mit #diytiger projekt havde jeg en eller anden form for guirlande med papirs-figurer i tankerne og da Halloween står lige for døren, blev det til det oplagte tema på guirlanden. Men det kunne lige vel have været alt mulig andet. Faktisk havde jeg til at begynde med, tænkt det skulle være farvestrålende is, der skulle pryde snoren, men det kan man jo gøre som man vil alt efter smag og årstid.


Jeg har brugt en pakke neonfarvet karton, hobbysnor og et hæfte med blandet dekorationspapir fra Tiger.

Jeg lavede en hurtig billede-googling på "Halloween skabeloner" og fik inspiration til 3 figurer; græskar, spøgelse og flagermus, som jeg tegnede skabeloner til. Disse blev så tegnet over på et stykke foldet karton, så de blev dobbelte.


Herefter dekorerede vi dem med papir og Ida gav dem lidt ekstra fine udtryk med lidt blyantstreger. På dette stadie ville de også fint kunne bruges som bordkort, fødselsdagsinvitationer mm.






Til sidst foldede vi alle figurerne hen over et langt stykke snor og limede dem sammen. Herefter færdig guirlande, klar til at komme i vinduet inden for de næste uger.



Indlægget her er lavet i samarbejde med Tiger, der har sponsoreret materialerne brugt i indlægget.