Hvad vil du være, når du bliver stor?

Næstefter at snakken falder på “hvad skal barnet hedde” og diskussion af ens egne og andres favoritnavne til både eksisterende og ikke(endnu)eksisterende børn, så er “hvad vil du være, når du bliver stor?” mit favorit samtale emne. I 3.g. var min yndlingslæsning, det der tykke hæfte med en oversigt over (næsten) alle videregående uddannelser. I dag tror jeg næppe sådan et hæfte når et trykkeri, men i stedet findes online og kan derved rumme mange gange flere informationer om alverdens mere eller mindre spændende uddannelsesmuligheder. Og jeg synes faktisk stadig det er spændende at læse om. Og drømme om. Og forestille sig. Og nu, hvor jeg ikke længere står og skal vælge en uddannelse, tænke “hvad nu hvis…?” om. Eller “hvis jeg skulle være noget andet, så ville jeg…”
Hvis jeg skulle vælge en uddannelse i dag (altså, hvis jeg ikke havde nogen i forvejen), tror jeg at jeg ville gå efter en mellemlang og formentlig mere erhvervsrettet uddannelse istedet for den lange akademiske uddannelse jeg har. Det er en uddannelse jeg bestemt er glad for og ønskede at tage, men jeg reflekterede bare overhovedet ikke over, hvad jeg ville bruge den til, den gang jeg valgte den - eller mens jeg tog den, for den sags skyld. Eller det vil sige, jeg fik lidt af et klarsyn undervejs, om, at jeg i hvert fald ikke skulle være historiker. Så med en færdig BA i historie fra KU skiftede jeg retning både fagligt og fysisk og tog min kandidat i International Virksomhedskommunikation på SDU i Odense.
På mit tredje år på KU havde jeg taget en tilvalgspakke med fag fra retorik, ledelsesfilosofi og kommunikation og det var virkelig en øjenåbner, at dette rent faktisk var noget man kunne beskæftige sig med professionelt. Både mine karakterer og motivation for studiet røg op og skiftet til IVK i Odense er den mest rigtige uddannelsesmæssige beslutning jeg nogensinde har taget. Skulle jeg en dag få mulighed for at tage noget efteruddannelse, drømmer jeg om at læse retorik, bare for at kunne få lidt flere faglige knapper at dreje på rent sprogmæssigt.
Hvis jeg skulle blive til noget andet i dag, altså skifte helt retning, så tror jeg, at jeg ville blive skolelærer. Sådan helt seriøst og selv med den nye skolereform og alt muligt. Men det skal jeg ikke. I hvert fald ikke lige de næste 5 år ude i fremtiden. Men man kan jo aldrig vide.
Hvis jeg skulle have fulgt nogle af mine tidligere erhvervsdrømme kunne jeg være blevet;
socialrådgiver, som jeg drømte om at blive i 9.-10. klasse. Og jeg er helt sikker på, jeg ville være en fantastisk en af slagsen. Sådan lidt Tine Bryld agtigt og så skrive nogle socialrealistiske teenagedramaer ved siden af.
journalist, som jeg meget kortvarigt overvejede en gang i starten af gymnasiet, men fik totalt præstationsangst over, da vi var til sådan noget uddannelsespræsentationshalløj og jeg sad sammen med nogle af mine venner og medgymnaster, der virkede totalt cool og nede med denne disciplins faglighed og klar på branchens hårde konkurrence (det var jeg bestemt ikke). Flere af dem har i dag glimrende journalistiske karrierer.
tegnsprogstolk, totalt sejt job, det synes jeg stadig. Kan ikke lige huske, hvad det var der gjorde, at jeg ikke gik videre med den ide. Måske fordi de ikke optog hvert år? Men da jeg mistænker mine hænder for at udvikle en lille smule slidgigt, er det nok meget godt, jeg ikke gjorde dem til min levevej :)
sprogtolk/oversætter, var jeg også meget hooked på en overgang og overvejede meget at læse et sprogfag i stedet for historie. Jeg kom også ind på både Engelsk og Historie, men valgte historie, da jeg syntes det lød mere spændende og det der tiltalte mig ved de forskellige sprogstudier i højere grad var udsigten til at lære om sprogets historie end selve sproget. 
Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med den “vej” jeg har taget, omend den til tider kan synes at være valgt lidt tilfældigt, og jeg synes den har mange døre og stier jeg kan bevæge mig ud af, hvilket jeg synes er en rar tanke. Tidligere har det været noget med håndværkere og strøm og hospitaler og statistikker og lige nu er det børnedims og microfashion. Hvad det næste kan blive må tiden og tilfældighederne vise, for erfaringen siger mig, at det i hvert fald ikke er til at forudsige. Men det vil helt sikkert stadig indebære skriverier, det er jeg ganske vis om.

Højt på ønskelisten

Det lykkedes mig sørme i går at komme i tanke om op til flere fine sager, der alle står højt på min ønskeliste til min lige-om-hjørnet-fødselsdag (på mandag fyi). Jeg synes tit jeg ender ud i sådan noget lidt småpraktisk "til hjemmet", dog i den lækre og bestemt overflødige ende, når jeg laver ønskesedler. Men denne gang har jeg helt bevidst forsøgt at spore mig ind på ting jeg ønsker mig, som kun er til mig.
Om jeg så ender op med nogle af de fine sager må tiden vise, men uhh hvor ville flere af disse ting altså få det godt hos mig... Særligt den der Elektronista clutch, dén gad jeg virkelig godt blive nære venner med.
Lovely parfumen af Sarah Jessica Parker er min absolutte yndlingsparfume selvom den hverken er særlig dyr eller fancy. Synes jeg bare den dufter helt fantastisk. Desværre er den ikke så nem at opstøve længere, så jeg bliver altid så glad, når jeg i ny og næ støder på den i en butik (eller får den i gave ;) ).


Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Rod i hovedet og garn på pinden


Den seneste tid har jeg været ualmindeligt distræt (i forhold til, hvad jeg plejer at være) og føler at jeg kun med nød og næppe får husket alle aftaler og møder i kalenderen; mine egne aftaler, forældremøder, legeaftaler, familiearrangementer osv. Plus alt det andet, der også skal være plads til. Der er åbenbart grænser for, hvor meget man kan proppe sit hovedet med. Samtidig har jeg de sidste par uger fået ualmindeligt ondt i min venstre kæbe, som jeg tænker kan være alt muligt, men nok mest et lille vink fra min krop til mig om, at huske at slappe lidt af. Så det gør jeg - idag, hvor jeg har ordineret mig selv at holde fri på min fridag med hækletøj og varm kaffe.
Når hæklenålen trænger til pause, tror jeg, at jeg skal kigge lidt på fødselsdagsønsker til min meget snarlige fødselsdag på mandag (yeahh!). Elsker fødselsdage og synes egentlig, der var flere ting jeg gik og ønskede mig, men typisk, når fødselsdagen nærmer sig, er man helt blank. Meeen, mon ikke jeg kan støve et par ønsker ud af ærmet, hvis jeg gør mig rigtig umage? :)
Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Ungdomskomsammen


I weekenden var vi af sted til "Ungdomskomsammen" ude hos min mormor og Max. Det er egentlig noget der startede flere år tilbage, hvor min kusine, fætter, morbror (der kun er 4 år ældre end jeg) og hans kæreste, blev inviteret hjem at spise, bare sådan en gang i mellem, efter vi var flyttet hjemmefra og uden vores forældre. Og netop fordi vi er en afsindig stor familie er det ganske hyggeligt, sådan at blive samlet i en mindre gruppe en gang imellem og både få god mormor-mad og mere taletid/ørenlyd.
Som årene er gået har min mormor gjort sit for at holde fast i konceptet med at samle "os unge" til god mad og hygge. Det er værre med "os unge", der i den grad gør vores for at ændre præmisserne. Blot ved at blive gift alle sammen, har vi fordoblet deltagerantallet. Derudover har mine "små" kusiner og fætre haft den frækhed at vokse sig gamle nok til nu også at komme med - nogle af dem sågar med deres egne kærester og så har vi, indtil videre, tilsammen avlet 8 små mennesker, der selvfølgelig også er selvskrevne deltagere. Det samme er min morbrors kones lillesøster og hendes kæreste - selvfølgelig. For sådan er der hos mormor og Max, altid plads til en mere.
Der er også altid rigeligt med rigtig god mad. Så god, at Jesper krammede min mormor varmt efter hans første besøg derude og sagde "tusind tak for dejlig mad, jeg blev helt rørt!". Hos mormor og Max har vi (i hvert fald os, der er så heldige at have været med helt fra barnsben) også altid haft vores helt egne krus, der i mine øjne altid bedst drikkes kakao af.
Sidst men ikke mindst, er det hos mormor og Max, at man for altid bare er et lille barn, der er på besøg hos sine bedsteforældre og aldrig rigtig bliver voksen - også selvom man er begyndt at tage sine egne børn med derud.

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Tegnestue


Der gik tegnestue i den her lørdag formiddag. Det er noget så hyggeligt at have et par tegneglade tøser, specielt fordi det betyder, at de inviterer mig med indenfor i deres univers. Eller jeg inviterer dem med ind i mit, da jeg altid har været meget glad for at tegne selv. Som voksen er det bare ikke rigtig noget jeg har dyrket eller brugt særlig meget. Men det bliver vækket til live igen, når vi sådan kan sidde alle tre og tegne smukke damer. Et klart favoritmotiv fra min egen barndom som jeg kan se, går igen hos både Ida og Eva.
Eva har stadig stor glæde af Step by Step skabelonerne fra Djeco, der er ret så geniale og selvom den medfølgende tusch efterhånden er slidt op og pladen ligeså, kan skabelonerne stadig bruges lige vel.
Idas tegneevner er i en liga helt for sig selv - hvis vi selv skal sige det :)

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

SMIL - det smitter

Det er virkelig anbefalelsesværdigt at gå rundt en hel dag med et stort SMIL på frontpartiet :)  Hvis man er i humør til det, vel at mærke. Men det bliver man næsten af sig selv, når man bevæger sig rundt i Københavns gader i denne bluse.
For det er ganske sandt, hvad man siger. Smil, de smitter. Og jeg har haft en ganske fremragende og storsmilende dag i dag.
PS: Blusen er fra Moss Copenhagen og er den jeg overvejede at erhverve mig i gul - den var dog for gul og også lidt for stor, så da jeg skulle bytte den, blev den altså rød.Et godt valg, hvis jeg selv skal sige det. Og til min TV-optræden, valgte jeg et mere klassisk og sikkert gråt valg, hvilket jeg tror var endnu et rigtig godt valg.
Smil-blusen fås også i sort og lysegrå.

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Den Store Bagedyst og mit manglende fjernsyns-kiggeri

Jeg er gennem de seneste år blevet rigtig dårlig til at se programmer, der bliver sendt i fjernsynet. Det er sådan langsomt kommet snigende i takt med at mulighederne for at se alverdens serier lige når det passer mig (eller bare liiige kan klemmes ind) er blevet betydeligt flere. Og så er jeg bare ikke god til at huske, hvornår ting, jeg egentlig gerne vil se, bliver sendt. Bortset fra Deadline.
Konsekvensen er, at jeg stort set aldrig kan snakke med om "den der gribende dokumentar, den anden aften" eller ved hvilke reality-deltagere, det er jeg ser billeder af i de kulørte blade, vi gerne bladrer igennem i vores frokostpauser. Det er selvfølgelig ikke de allerværste ting, man kan gå glip af i sit liv, det ved jeg, men jeg er trods alt begyndt at føle, at jeg af og til går glip af noget. Så nu øver jeg mig i, igen at se ting, der bliver sendt i fjernsynet. Det er selvsagt ikke en hård opgave og jeg er startet ganske godt ud med to uger i træk, at have husket at se Den Store Bagedyst, som vel nok er et af de bedste reality-koncepter, jeg endnu er faldet over og faldet for, ikke mindst. Jeg prøvede også at se Robinson Ekspeditionen, men jeg mister alt for hurtigt koncentrationen og synes mest bare de larmer. Næh, vis mig hellere en voksen dame, der græder over spildt fløde eller fastbrændte multebær. Det er godt TV!

De første år, der blev sendt Den Store Bagedyst, forstod jeg det ikke og så det heller ikke. Vi grinede bare lidt af, at man lavede den slags TV. Men i sidste sæson kom jeg til at se lidt af det, hen mod slutningen af sæsonen og lidt af jule udgaven. Og jeg blev faktisk lidt fanget af det. Så nu er jeg med fra starten og giver mig helt hen; 4-3-2-1: træd væk fra jeres roulader!
Så nu er jeg lidt med på TV-vognen igen og føler mig en lille smule indforstået igen. Så må jeg se, om jeg herefter skal fortsætte og udvide min egen sendeflade til dokumentarprogrammer. Der er i hvert fald én dokumentar, jeg snart skal huske at få set.
Men for lige at vende tilbage til kagerne, så kan jeg slet ikke lade være med virkelig at gå op i et program som dette, når først jeg begynder at følge med. Sådan har jeg også haft det de år, hvor vi har fulgt med i Vild med Dans eller X-factor. Her i Bagedysten er Ditte min klare favorit, for hun er da længder foran alle de andre deltagere.
Ser du det? - og har du en favorit?
Ser du noget andet (godt)?
Billederne er lånt fra DR.dk
Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Overskuelig træning for en uoverskuelig kropsforfatning

Overskuelig træning, er jeg klar over, kan ligge på mange forskellige niveauer. For mit eget vedkommende er barren her ret lav. Faktisk helt nede i ankelhøjde. Så træning, som jeg synes er overskuelig, er altså på et niveau, hvor jeg vil påstå, at alle kan være med.
For noget må der gøres, det er ganske klart, ellers bliver min krop kun tungere og slappere og det er jeg egentlig rigtig træt af udsigten til. Da jeg forrige weekend var på sommerhustur med nogle veninder, var der en, der havde taget en kettlebell med, fordi hende og en af de andre, var i gang med et 7-ugers træningsprogram, som de faktisk synes virkede rigtig lovende og resultatgivende. De fik faktisk talt så godt om hele konceptet og tankerne bag, at min anden veninde og jeg besluttede os for også at kaste os ud i et 7-ugers program. Hvilket selvfølgelig også betød øjeblikkelig webshopping over sommerhusets wifi-forbindelse, af det udstyr vi skulle bruge til projektet. Noget Jesper rystede en del på hovedet over, da jeg begejstret kom hjem og fortalte om det, og han mente det var en meget typisk kvindeting. Men man skal som bekendt ikke gå ned på udstyr.
Det vi havde brug for var selvfølgelig bogen, Skyhøj forbrændning med hele træningsprogrammet, konceptet osv. Og så et par Kettlebells, der, udover din egen krop, er det eneste træningsudstyr du skal bruge. Jeg fandt nogle vildt billige kettlebells hos Nettofitness, til bare 135 kr. stykket. Nu er jeg ganske vist ingen garvet fitnessudstyrs-shopper, men en hurtig søgen rundt på nettet, synes jeg giver en meget god fornemmelse af, at det er en ret god pris. Service og levering var der heller intet i vejen med.
Nu er jeg (vi) godt i gang med uge 2, og jeg har stadig den største gejst og tiltro til programmet. Det bedste af det hele er, at det drejer sig om 15 minutters træning 4 dage om ugen - og det er nok. Og det kan gennemføres hjemme på eget stuegulv i dine allerbedste og måske knapt så klædelige joggingbukser. Hep! Det er da til at overskue.
Tanken bag det hele, er nemlig, hellere lidt, men godt i det lange løb end vildt meget i en kortere periode og så intet resten af tiden. Og det er virkelig en trænings-lommefilosofi, der taler til noget i mig.
...men jeg er i den grad også til fals for letoptagelige pep-talks.
Andre der har været eller er i gang med Skyhøj forbrændning og har gode (eller dårlige) erfaringer med den?

Indlægget indeholder affiliate link. 

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Tiltrængt oprydning og detaljer fra børneværelset



Dette indlæg kom egentlig på tegnebrættet til at blive udgivet i går, mens jeg gik og gav tøsernes værelse en overordentlig tiltrængt omgang. Men så blev jeg pseudo-distraheret, hvilket greb lidt om sig. Og blot for at lukke den ordentligt, vil jeg gerne pointere, at jeg på ingen måde tænker, at betegnelsen "pseudotvillinger", i det omfang jeg i ny og næ bruger det om mine tøser, skal være nogen som helst form for hårdheds-indikator. For hvor hårdt det er, at have og få børn er, efter min bedste overbevisning, en ganske individuel oplevelse og har intet at gøre med, hvor mange børn man har og hvor langt interval, der evt. måtte være mellem dem.
Men nok om det (for nu).
Weekenden blev heldigvis også brugt på andre fornuftige ting, blandt andet ovennævnte omgang på børneværelset. Og hold da op, hvor var det tiltrængt. De sidste par uger, ja måned faktisk, nu jeg tænker over det, har det langsomt hobet sig mere og mere op derinde og den sporadiske oprydning er ikke rigtig kommet i bund. Men i går kom flow'et over mig og jeg fik både ryddet op, ryddet ud, flyttet rundt og gjort rent derinde. Virkelig, virkelig overdrevet lækkert og som altid er der ikke noget som en gang oprydning, der kan få børn til at ville lege med deres sager.
De klassiske før/efter skud, giver et meget godt indblik i, hvad jeg kastede mig ud i...

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Pseudo-fjollet?

Er det fjollet at kalde børn født med omkring 1,5 års mellemrum for pseudotvillinger? Den har været oppe at vende før og er igen i dag blevet taget op her og jeg føler mig selvsagt en lille smule ramt.
Jeg omtaler selv Ida og Eva som sådan, både fordi jeg er stolt af min bedrift i denne sammenhæng og sikkert også for at gøre mig lidt interessant, hvilket jeg også skrev en masse om her. Men jeg kan også godt se, at det kan lyde fjollet.
Men er det (for) fjollet? Hvem giver det mening for, at give dem denne betegnelse? I min optik kan det godt virke lidt som et "klub-stempel" så andre medlemmer i samme klub kan kende hinanden og lige give et anerkendende og indforstået nik, inden vi suser videre. Lidt ligesom da jeg var barn og vi kørte rundt i mine forældres gamle Morris 1000 og krydsede vej med en anden Morris  1000. Mere er der sådan set ikke i det. For mit vedkommende i hvert fald. Det er jo ikke fordi jeg prøver eller ønsker at bilde nogen ind, at jeg har født tvillinger og hed det noget andet end netop pseudotvillinger, ville jeg også gladeligt have brugt det ord.
Faktisk forstod jeg ikke helt, hvad ordet dækkede over, da jeg først stødte på det, da Eva var helt ny, kan jeg se på de indlæg jeg skrev om det dengang her og her (århh, se lige nogle små nuttegøjer...).
Jeg ved intet om, hvordan det er, at (være så heldig at) have fået tvillinger og jeg vil på ingen måde sidestille det at have fået 2 børn tæt på hinanden med det. Ligesom jeg heller ikke kan forestille mig, at det kan sidestilles med at have fået 2 børn med flere års mellemrum. Og jeg mener heller ikke, at man kan sidestille forældres oplevelse af at have fået børn med alle mulige ens og ulige intervaller, med hinanden. Men der er selvfølgelig ligheder og jo mere ens forhold man har fået børn under, jo mere kan man sammenligne og spejle sig, og mon ikke det er det, de fleste af os forældre søger, når vi forsøger at proppe et begreb som pseudotvillinger ned over vores børn?
Pseudotvillinger eller ej, så er jeg VILD med at have fået vores tøser så tæt på hinanden, selvom det på ingen måde var planlagt. Og jeg har også tidligere varmt anbefalet det.

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Min debut i DR byen med @kemoland og #SoMe snak



I går var dagen, hvor jeg havde min debut i DR byen og foran et rullende kamera. Jeg har som sådan næsten altid været frisk på det meste, men har tidligere altid trukket grænsen ved noget med TV-optagelser. Men nu var det alligevel spændende og sobert nok og noget, hvor jeg egentlig også synes jeg havde noget reelt på hjerte omkring, som jeg nu håber, jeg fik udtrykt på en ordentlig og ikke alt for øh-bøh vrøvlende måde.
Som jeg skrev her, blev jeg i forrige uge kontaktet af en journalist fra DR2 undersøger, der er i gang med at lave en dokumentar med afsæt i IG-fænomenet Kemoland og søgte lidt baggrundsviden fra følgere af profilen. I starten af denne uge, kontaktede samme journalist mig igen, for at høre om jeg havde lyst til at komme forbi i studiet til en snak om mine oplevelser og følelser ved at have fulgt profilen og lidt overordnet snak om flokmentaliteten i brugen af sociale medier, hvilket jeg selv var inde på i dette indlæg om samme.
Mine første tanker omkring, at sige ja, var "hvad skal jeg tage på?" og "hvor meget kan jeg nå at tabe sig på 2 dage?". Super overfladisk ja, men ikke desto mindre, det der fyldte mest i mine overvejelser. Men fordi jeg som sagt, følte jeg havde noget at bidrage med og synes det var en spændende mulighed, sagde jeg ja. Og jeg må indrømme, at jeg var nervøs som skulle jeg til en mundtlig eksamen (og så en, hvor man ovenikøbet blev optaget på video), men der var så rart og trygt omkring hele set-up'et og journalisten, der interviewede mig var super dygtig og fik mig hurtigt i gang med at snakke (ej, okay, det er heller ikke så svært) og stille og roligt "lullet" ind i interviewet. Det var en ret fin oplevelse og jeg susede derfra og tilbage på arbejde, med en rar følelse i maven.
Resultatet kan ses tirsdag d. 13. oktober på DR2 kl. 22 og så håber jeg, at jeg kan holde ud at se mig selv på skærmen og stadig have den samme gode fornemmelse i maven :)
Dagen blev rundet af med endnu en debut fra min side, med en middag på Famo51 med min med-bestyrelse i andelsforeningen, hvor vi bor. Det var en superlækker 5-retters menu med den ABSOLUT bedste dessert jeg nogensinde har smagt (og jeg har immervæk smagt en del) og havde jeg spist hjemme i min egen stue havde jeg slikket tallerknen ren. En god afslutning på en lang og begivenhedsrig dag, der sammen med madens tilhørende vinmenu, har sat sine spor på dagen i dag...

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Åh nej, jeg skal i TV - akut tøjkrise!

Man skal jo udfordre sig selv lidt en gang i mellem og jeg kom derfor i dag til at sige ja, til at stille op til interview til et program på DR2. Som i, ja til at komme på TV. I fjernsynet, hvor jeg både skal ses og høres. Åhh, krummer allerede en lille smule tæer over al det mundgejl jeg ved, jeg kan finde på at lukke ud... Og alligevel sagde jeg ja. For en gang i mellem skal man altså forsøge at flytte sine grænser lidt, synes jeg. Desuden er jeg (åbenbart) mere bange for at gå glip af noget end jeg er for at komme på landsdækkende TV.
Allerede inden jeg sagde ja, kunne jeg mærke, hvordan en akut tøjkrise meldte sin ankomst. Jeg er derfor gået i koncentreret tænkeboks og overvejer samtidig, om det er muligt at tabe mig de der famøse 10 kilo inden torsdag...
Dét kan jeg nok desværre ikke nå. Men måske er jeg heldig og kan nå at få fat i denne gule sag (fra Moss Copenhagen) at iføre mig? Synes den ville være ret passende i hvert fald, "Smil" - du er på!

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Ærligt talt - i små fjollede internet citater

Jeg har en lille internethobby - eller jeg har selvsagt mange, men denne ene lille en er lidt en guilty pleasure agtig en af slagsen. Guilty, fordi jeg for det meste også synes det er sådan lidt corny. Og pleasure, fordi det lige meget hvad, stadig har en kæmpe underholdningsværdi (for mig i hvert fald).
Jeg taler selvfølgelig om citater, billedcitater, seriecitater, kat/baby/andet-slags-dyr-ser-sjov-ud-på-billede-med-skrift-henover-citater osv. i den dur. Og her er jeg ikke kræsen.
Jeg er både til det sjove og rare;


det åh-så-sande; 

det lommefiloofiske;

og det mere spøjse;

og alt der imellem og jeg kan hurtigt blive fanget af at sidde og klikke rundt og læse (og grine af) mange af denne slags små citater.
Det er simpel, men god underholdning. Så pyt med, at det kan virke både corny og plat, hvis bare det får en til at smile. For "hellere være den der smilede, end den der ikke smilede tilbage" ;)
PS: Alle billeder er fundet på Instagram, Pinterest og Jespers Facebookside.

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Genopladet






Helt som ventet har denne weekend været et overflødighedshorn af hygge og lykke og for mit eget vedkommende fyldt med venindesladder, babynusseri, brombærjagt, kettlebells (øh, ja!?) og en hulens masse hygge og snakke, snakke, snakke til langt ud på natten. Simpelthen noget af det bedste jeg ved!
Godt nok er det ikke mit søvndepot der er blevet overfyldt i denne weekend, men det depot, der til gengæld er blevet fyldt rigtig godt op af at være sammen med (et udpluk af) de bedste flipper-tøse-veninder i verden, kan holde mig energidrevet i meget lang tid.
Vi er en helt særlig flok på 8, der har hængt sammen siden gymnasietiden (nogle stykker endda helt fra barnsben af), hvor vi blev kaldt Flipperrakkerpakket, hvilket vi har holdt lige så godt fast i lige siden som vi har gjort i hinanden. Jeg kan ikke forestille mig at komme til at have et liv eller en hverdag uden at have mit Flipperrakkerpak i ryggen og for det føler jeg mig overordentligt heldig. Og når vi nu alle sammen for tiden render rundt og leger voksne og ikke så kontinuerligt har tid til at lege så meget med hinanden i hverdagene, er det yderligere priviligeret og fantastisk, når vi kan rive nogle dage ud af kalenderen og bare være sammen med hinanden på lige den måde vi er allerbedst til, i ført hyggebukser og afslappet stemning og med god tid til alt fra puslespil, Se&Hør-fælleslæsning, improviserede skattejagte, fjollerier og alvorlige snakke.
Således tanket op kørte jeg i dag fra sommerhus til mine forældre, hvor jeg kunne hente mine to dejlige tøsepiger, der havde haft en mindst lige så dejlig weekend med Min mormors gebis-koncert, frugtfestival, soven i telt i mormor og morfars pt. nedrevne stue og en hel masse andre dejlige bedsteforældre-oplevelser vi endnu kun har hørt brudstykker af.
Vel hjemme og genforenet er vi nu alle tanket godt op, taknemmelige og klar til at tage hul på endnu en uge. Det er da skønt!
Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Luksusweekend


Tøserne er afsat til forkælelse hos mormor og morfar på landet.
Manden har lagt øl på køl og inviteret en kammerat til hakkebøffer og landskamp.
Jeg selv har pakket yndlingsweekendtasken med joggingbukser, striktrøjer og kold hvidvin og drager liiige om lidt af sted på sommerhustur med et hold af de bedste flipper-tøser jeg kender.
Luksusweekend over hele linjen tør jeg godt påstå.
Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram